Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Straits Settlements - Strakonice - Strakosch, Maurice (Moritz) - Stralenberg, Filip Johan - Stralsund - Stramaj - Stramboe, Johan Adolph Frederik og Edvard Julius Lorentz - Strambotto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
St., Statsgælden til 6,9 Mill. £ St. Traadløse
Telegrafstationer findes ved Lebar paa
Singapur-Øen og Penaga paa Fastlandet over for
Penang. 1923 besørgede Postvæsenet 16,2 Mill.
Forsendelser.
M. V.
Strakonice [strakå’nitsæ], By i
Tschekkoslovakiet, Kreds Pisek, ligger 100 km SSV. f.
Prag, 389 m o. H. ved Moldaus Biflod Otava
og har 7700 Indb. Gartnerier, Fabrikation af
elektriske Artikler og af den saakaldte Fez, den
bekendte muhammedanske Hovedbeklædning.
O. K.
Strakosch [’strakå∫], Maurice (Moritz),
Pianist og Impresario, f. 1825 i Lemberg, d.
9. Oktbr 1887 i Paris, debuterede 11 Aar gl i
Brünn som Pianist, optraadte som
Operasanger i Agram, studerede Sangkunst i Italien og
gik 1848 til New York, hvor han traf Salvatore
Patti (se Patti, Adelina), hjalp hans
vaklende Operaforetagende paa Benene, ægtede
hans ældste Datter Amalie, underviste den
yngre, Adelina, som han 1861 præsenterede i
Europa, og gennemrejste nu i henved 25 Aar denne
Verdensdel paa Kryds og tværs som
Impresario for talrige af Musikkens omrejsende
Berømtheder. S. har skrevet en Del Klaverstykker,
nogle Sange og to Operaer.
S. L.
Stralenberg [-bærj], Filip Johan
(1676-1747), sv. geografisk Forfatter. S. blev, efter med
Udmærkelse at have taget Del i de svenske
Kampe mod Rusland, ved Thorn 1703,
Fraustadt 1706, Holowczyn 1708, russisk Fange ved
Poltava 1709 og overført til Sibirien. I Lighed
med mange andre Karoliner prøvede S. paa
at finde et Arbejde, der kunde fylde de lange
Fangenskabsaar; han fandt sit Virkefelt i
geografiske og etnografiske Studier i de da
temmelig ubekendte Egne, hvor han var nødt til
at opholde sig, og udarbejdede efter
forskellige Rejser et Kort, som 1730 udgaves tillige
med en »Historisch-geographische
Beschreibung von nord- und ostlichen Theil von
Europa und Asia«, længe benyttet som en vigtig
Kilde for senere Tiders Geografer. Det blev
tilbudt S. at træde i russisk Tjeneste som Leder
af det russiske Landmaaleri, men han foretrak
ved Freden 1721 at vende tilbage til sit Land,
hvor han døde som Major. Det var August
Strindberg, som 1879 gennem en Artikel i
Antropologisk-geografiska sällskapets tidskrift paa
ny gjorde opmærksom paa den da glemte S.’s
virkelige Betydning.
G. C.
Stralsund [’∫tra.lzont, ogsaa -’zont], 1)
Regeringsdistrikt i preussisk Provins
Pommern, omfatter Neuvorpommern (mellem
Floden Peene og Østersøen) og Rügen,
hørte til 1815 under Sverige, har en
hovedsagelig frugtbar Jordbund og et Areal
af 4014 km2 med (1919) 243916 Indbyggere
(61 paa 1 km2). Det deles i 2 By- og 4
Landkredse. 2) Hovedstad i Regeringsdistrikt
S., ligger ved det 2,5 km brede Strelasund ell.
Stralsund Farvand, der skiller Rügen fra
Fastlandet, og ved Jernbanelinierne til Berlin,
Angermünde, Sassnitz og Rostock. S. danner en
dels af Havet, dels af store Strandsøer omgivet
Ø, der er forbunden med Fastlandet ved 3
Dæmninger. Byen har et gammeldags Præg
med snævre Gader og mange gammeldags
Gavlbygninger. Mariakirken (14. Aarh.) er et af de
mægtigste Værker af nordtysk
Teglstensarkitektur. Den gotiske Jakobikirke er ligeledes fra
14. Aarh., Raadhuset delvis fra 13. Aarh. S. er
Sæde for Distriktsregeringen, et
Handelskammer, en Filial af Rigsbanken, flere Konsulater og
har (1919) 36396 Indb. (med Garnison). S. har
et Gymnasium (1560) med Bibliotek og
Møntsamling. Fabrikation af Brændevin,
Fiskekonserves, Spillekort, Maskiner og Stivelse,
betydeligt Fiskeri. Der finder Udførsel søværts af
Korn og Malt Sted; dog er Skibsfarten gaaet
tilbage, da Havneindløbet er for lavt til store
Dampskibe. S. blev anlagt 1209 af Jaromar I af
Rügen og blev i 14. Aarh. den betydeligste
Hansestad ved Østersøen efter Lübeck. 1429
belejrede Danskerne Byen, men led paa den lille
Ø Strela et Nederlag, hvorefter Øen har
bevaret Navnet Dänholm. 1628 forsvarede S. sig
understøttet af Danskere og Svenskere med
Held mod Wallenstein. 1648—1814 hørte Byen
under Sverige. Ved Freden i Kiel kom S. med
sv. Pommern under Danmark og ved
Overenskomsten 1815 under Preussen; dog har S.
beholdt sin gl. Forfatning og Forvaltning og har
endnu flere Privilegier. (Litt.: Israel, »Die
Stadt S.« [S. 1893]; V. Carlsson, »Gustaf II
Adolf och S. 1628-Juli 1630« [Sthlm 1912]).
(Joh. F.). O. K.
Stramaj [-’maj’] eller Kannevas kaldes
et aabent, stærkt appreteret Bomuldsstof,
vævet med regelmæssige firkantede Huller. Det
anvendes som Bund for Broderier, der sys
saaledes, at hele Stoffet bliver dækket. I Alm. sys
Stramajarbejder med Korssting, men ogsaa
Gobelinssting kan anvendes hertil, ligesom meget
fine Mønstre af og til sys med Petits points ell.
Petitsting. Til de fleste Stramajarbejder
benyttes Uldgarn, ofte i Forbindelse med Silke eller
Sølv- og Guldtraad. S. bliver ogsaa anvendt til
Smyrnabroderi og Perlebroderi. Af Silke væves
et meget lgn. Stof, kaldet Silkestramaj; det
benyttes ligeledes til Broderi, men herpaa bliver
kun Mønsteret syet med Silke ell. meget smaa
Perler, hvorimod Bunden dannes af selve
Silkestramajet.
R. H.
Stramboe, 1) Johan Adolph
Frederik, dansk Balletdanser, f. 28. Aug. 1801 i
Kbhvn, d. 25. Juli 1850 i Roskilde, var navnlig
en udmærket Fremstiller af komiske Figurer,
som Mowitz i »Bellman«, den joviale
Englænder i »Toreadoren«, Mefistofeles i »Faust« o. s.
v. — 2) Edvard Julius Lorentz, dansk
Balletdanser, f. 20. Decbr 1825 i Kbhvn, d.
smst. 27. Oktbr 1895, ogsaa særlig betydelig i
det komiske Fag: Gadesangeren i »Napoli«,
Viderik i »Et Folkesagn« o. s. v.
S. L.
Strambotto [-’båt.o], en ital. metrisk Form,
der opr. hører den sicilianske Folkepoesi til
og fra først af var en af otte 11-Stavelses Vers
bestaaende Strofe med skiftende Rim. Man har
villet udlede Sonetten af den. Den kom til at
spille en ikke ringe Rolle i ital. Poesi, navnlig
Folkedigtningen og den deraf paavirkede
Lyrik. Lionardo Giustiniani (15. Aarh.’s 1.
Halvdel) digtede nydelige S., og de toskanske
Digtere i 15. Aarh. gav den jambiske Strofe en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
