Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strandasýsla - Strand-Bede - Strandberg, Carl Vilhelm August - Strandberg, Olof - Strandbo - Strandby Rev - Strandebarm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strandasýsla [’stran.da’sis.la] (Strandir),
et Herred paa Island, som paa den vestlige
Side af Húnaflói strækker sig fra Hrútafjardará
til Geirólfsgnúpur. Areal 2800 km2, (1920) 1776
Indb. Kun en smal Bræmme Kystland er
beboet, alt det øvrige bestaar af øde
Fjeldstrækninger; Klimaet er barskt, Sommeren som
oftest kold og fugtig; den grønlandske Drivis er
her en hyppig Gæst og ligger enkelte Gange
hele Sommeren ved Kysten og fylder alle
Fjorde. I S. findes to Handelssteder, Bordeyri og
Reykjarfjördur.
(Th. Th.). B. Th. M.
Strand-Bede, se Beta.
Strandberg [’strandbærj], Carl Vilhelm
August (Pseudonymet Talis Qualis), sv.
Digter, f. i Södermanland 16. Jan. 1818, d. 5.
Febr 1877. S. blev 1837 Student i Upsala, men
Aaret efter tog han Ophold i Lund, hvor han
hurtig blev kendt som Digter. I »Lunds
veckoblad« og forsk. andre Aviser og i Kalendere
offentliggjorde han Digte, der i høj Grad var
paavirkede af Tegnér. De er abstrakte og
indeholder Besyngelser af, hvorledes han i Naturen
finder Trøst for religiøs Tvivl, eller besynger hans
ungdommelige Verdenssmerte eller hans Erotik.
Den personlige Opfattelse træder først frem,
da hans Blik oplades for de politiske Forhold,
og i hans »Helsningssång till folkrepresentanten
Hans Jansson« (1840) træder han egl. første
Gang frem som politisk Talsmand for liberale
Anskuelser. Hans politiske Interesse var vakt
ved Læsning af den samtidige tyske Digtning.
Under Titlen »Nyare tysk lyrik i svensk
översättning« udgav han 1844 en Samling af
Herwegh’s og Hoffman von Fallersleben’s Digtning,
og allerede Aaret efter giver hans egen
Frihedsbegejstring sig Udslag i Digtsamlingen »Sånger
i pansar«. Hans Begejstring har mere
Karakteren af abstrakt Sværmeri uden fast
Program. Betegnende nok er hans eneste
Reformbestræbelse rettet mod Censur; i Digtet »Den
sista kungen« o. fl. ivrer han for det fri Ords
Ret, og denne Bestræbelse genfindes i mange af
hans Digte. Men han begejstrede Samtiden ved
sine ildfulde Digte til Finland (»Vaticinium«) og
for Fædrelandet (»Ur svenska hjärtans djup« o.
fl.). Digtsamlingen »Vilda rosor« (1848)
indeholder en Rigdom af begejstrede Digte, og i denne
Samling har det bombastiske veget Pladsen for
større Naturlighed og sikrere Opfattelse, f. Eks.
i hans glødende Formaninger om at hjælpe
Danmark i Krigen. Efterhaanden blev hans
Digtning mandigere og hans Rytme fastere,
hvorfor han indtager en betydelig Stilling inden
for den sv. Litteratur.
1846 giftede S. sig og tog Bopæl i Stockholm.
Han oversatte en Del Skuespil og Operatekster
for Scenen og indlagde sig stor Fortjeneste ved
sine 1853—69 udgivne »Oversätningar från
Byron«. Hans Inspiration til selvstændig Digtning
lod ham næsten ganske i Stikken. 1862 blev han
Medlem af Svenska Akademien, og 3 Aar senere
blev han Redaktør af »Post- och
inrikestidningar«, og derved havde han endelig opnaaet
den Position og de Kaar, hvorunder han ikke
behøvede at ængstes for Dagen i Morgen. Hans
Digtning flød ikke just rigeligere, men den har
en dybere og inderligere Følelsesrigdom. I de
Digte, hvor han nu tolkede sine egne Følelser,
forenedes Kraft og Inderlighed i sikker
Form. Digtene med sv. Folkelivsskildringer:
»Prästen«, »Den försynte«, »Sista förhöret«,
»Helgmålsklämtningen« o. fl. er lige saa
storslaaede som Kantaterne og Festhymnerne »Kung
Karls eriksgata«, »De drunknade« o. fl., men
afsluttes pragtfuldt af hans Svanesang, Digtet
til hans Hustru, »Tak for god vakt«, hvori han
karakteriserer sine egne Evner og sin Digtning.
S.’s Betydning for svensk Litteraturudvikling
ligger oprindelig i hans skandinaviske
Sindelag og hans lidenskabelige Begejstring; tillige
har han Betydning som Sprogkunstner. S.’s
»Samlade vitterhetsarbeten«, I—V, udgaves
1877—78 af G. Ljunggren. (Litt.: G.
Ljunggren i Forordet til Samlingen; V. Rydberg,
»Inträdestal i Sv. Akad.« [Sv. Ak. handl. 53.,
1878]; Ekelund, »C. V. A. S. En
literaturhistorisk studie« [1878]; Cecilia
Holmberg, »Frihetens sångarätt« [1890]).
O. Th.
Strandberg [’strandbærj], Olof, Broder
til ovenn. C. V. A. S., sv. Operasanger, Tenor,
f. i Langenhanshagen i Pommern 15. Febr 1816,
d. i Sthlm 21. Juni 1882, blev 1836 Student i
Upsala, men kom til Lund, hvor Otto Lindblad
skrev sine glade Studentersange for S. og hans
Kvartet. 1841 debuterede S. paa Operaen i
Sthlm som Max i »Jægerbruden« og var til sin
Afgang fra Scenen 1867 Bærer af alle de store
Tenorpartier (Tamino, Josef, Masaniello,
Ottavio, Raoul o. s. v.). 1865 var S. indtraadt i
»Posttidningen«’ Redaktion; hans litterære
Interesser havde ogsaa under hans
Operavirksomhed givet sig forsk. Udslag (Overs. af »Kong
Renés Datter« og af Jahn’s »Mozart«, en
musikalsk Haandbog »För vänner af operan«
[1860]). S. var gift med Albertina
Josefina Charlotte S., f. Linderoth,
f. i Sthlm 25. Juli 1830, d. s. St. 11. Juli 1913;
1844 kom hun til Balletten og var 1851—88
knyttet til Operaen, hvor hendes straalende
Lune skabte hende stor Popularitet, navnlig i
Soubrette- og Pageroller (Cherubino, Siebel,
Susanna, Zerlina, den skønne Helene).
S. L.
Strandbo (Littorélla L.), Slægt af
Vejbredfamilien, fleraarige Urter; Enbo.
Hunblomsterne sidder enkeltvis ell. ved Grunden af den
langstilkede Hanblomst. Nød. Liden S. (L.
uniflora [L.] Aschers.) er 3—6 cm høj, har
Udløbere og syldannede Blade i Roset.
Støvdragerne er meget lange; deres Knapper er gulbrune.
Den vokser ved Bredden af Søer og paa
oversvømmet Areal, hist og her i Danmark i
Vestjylland, i Norge navnlig langs Kysten; blomstrer
i Højsommeren.
A. M.
Strandby Rev, se Christen
Thomsens-Rev.
Strandebarm, Herred, Hardanger
Sorenskriveri, Hardanger Politidistrikt, Hordaland
Fylke, 108,9 km2 med (1920) 1652 Indb., altsaa
c. 15 Indb. pr km2, udgør et Sogn af S.
Præstegæld og omgives af Herrederne Vikør, Os,
JondaL Haalandsdalen, Varaldsøy og
Kvinnherred. Herredet bestaar, fraset en lille
Landstrimmel paa Østsiden, af en Kyststrækning paa
Vestsiden af Hardangerfjord, omkr. den Del af
denne, der kaldes Hisfjorden med den vakre
brede Strandebarmsbugt; det bestaar i den
indre Del af Fjelde, der nærmest Kysten gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
