Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strandebarm - Strandfoged - Strandgaard, Niels Julius - Strandgaasefod - Strandgods - Strandgrus - Strandhjejle - Strandhug - Stranding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over i lave Aaser og Bakkeformationer med til
Dels yppig Vegetation af Løv- og Naaletræer.
Til Herredet hører 12 smaa Øer og Holme. —
Fra Strandebarmsbugten skærer sig 3 Dalfører,
Strandedalen, Engedalen og Thordalen, i
nordlig Retning ind i Fjeldene, der dog ingensteds
er af betydelig Højde. Højest er det nøgne
Vesholdofjeld med Vesholdonuten (1057 m)
samt Tørviknuten paa Grænsen mod Jondal. —
Herredets Vasdrag er smaa. Jordbunden i
Herredet er frugtbar, og der er gode
Beiter; Agerbrug og Fædrift er
Hovednæringsveje, ligeledes er Skovdriften af Betydning,
om denne end tidligere spillede en større
Rolle; Havedyrkning og Frugtavl er i Fremgang.
Af Arealet er 6,9 km2 Ager og Eng, 23,6 km2
Skov, 1,0 km2 er Ferskvand; Resten er
Snaufjeld og Myr. Baadbyggeri og Skibsfart har
Bet. for dette Herred, hvor der 1895 sammen
med Naboherredet Varaldsøy byggedes 700
Baade til en Værdi af c. 20000 Kr. Bebyggelsen er
tæt omkr. Strandebarmsbugt, mere spredt, men
dog ret jævn langs Kysterne mod Syd og Øst.
S. Kirke er bygget 1876; den ældre Kirke
byggedes 1661, da den gamle S. Stavkirke, opført
før 1329, var nedbrændt. — Af Herredets
Kommunikationer er de væsentligste Vejene fra
Strandebarmsbugt langs Kysten mod Syd og
Øst samt nordover gennem Engedalen;
Postanstalter og Dampskibsanløbssteder er Oma,
Bakke, Røirvik og Vikingnes, det sidstnævnte
ligger smukt med Hotel og Anlæg paa
Ljønestangen i Herredets østligste Del. Antagen
Formue 1925 var 3,3 Mill. Kr og Indtægt 708000
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«: J. Vibe,
»Søndre Bergenhus Amt« [Oslo 1896]).
(N. S.). M. H.
Strandfoged er i Danmark en af det
Offentlige (Amtmand ell. Politimester) ansat
Bestillingsmand, hvis Hverv gaar ud paa at føre
Opsyn med Bjergning i Strandingstilfælde, indtil
Politiet kommer og drager Omsorg for
ilanddrevet Gods. S. ansættes paa de Dele af
Kysten, hvor det efter Politimesterens Skøn anses
fornødent, og han er pligtig at færdes paa
Stranden til Tider, hvor Strandinger kan
befrygtes, ligesom der skal gives ham
Underretning, naar Skib er strandet eller i Begreb
dermed eller fra Land ses at være i Nød, af den,
der iagttager saadant, hvorefter S. sender
Melding til Politimesteren og nærmeste
Toldfunktionær samt om fornødent til nærmeste
Redningsstation. Nærmere Bestemmelser om hans
Pligter og Rettigheder findes i Strandingslov af
10. April 1895.
(L. A. G.). A. D. B.
Strandgaard, Niels Julius, dansk
Læge, f. 17. April 1867. S. tog medicinsk
Eksamen 1892, gjorde den sædvanlige
Kandidattjeneste og udarbejdede under denne sin
»Fremstilling af Hjertets Perkussionsforhold
hos sunde og syge«, der belønnedes med
Universitetets Guldmedaille 1895. Han var
Reservelæge ved Almindelig Hospital 1896—98, ved
Frederiks Hospitals Afdeling B 1898—1900 og
ved Vejlefjord Sanatorium 1900—01. Paa
Rejser i Udlandet uddannede S. sig som intern
Mediciner 1899, men da Sagen om
Folkesanatorier for Tuberkulose var rejst, kom han ind
paa det, der skulde blive hans Livs Gerning, og
berejste store Dele af Europa med Studiet af
Sanatorierne for Øje 1901—03. S. blev
Overlæge ved Boserup Sanatorium 1901. Her paa
det første danske Folkesanatorium for
Brystsyge førte han med myndig Haand
Sanatoriekuren igennem og viste sig som den meget
kyndige Praktiker, ligesom han i mange
Specialskrifter lagde sin rolige Dom og sine store
kliniske Evner for Dagen. S. er Æresmedlem af den
internationale Forening til Tuberkulosens
Bekæmpelse.
J. S. J.
Strandgaasefod (Suæda Forsk.,
Chenopodina Moq.), Slægt af Salturtfamilien, Urter eller
Buske med kødede Stængler og trinde ell.
halvtrinde Blade. Blomsterne sidder enkeltvis ell.
i faablomstrede Nøgler; Blostret er 5-lappet; 5
Støvdragere; 2—5 Ar. C. 40 Arter paa
Strandbredder, Strandenge og Saltstepper. S.
maritima (L.) Dumort, enaarig, helt glat og med
oprette ell. nedliggende, 10—30 cm høje
Stængler, har halvtrinde og blaagrønne Blade og
grønne Blomster i Nøgler (Juli-Septbr). Alm. i
Danmark og visse Egne af Norge.
A. M.
Strandgods er Gods, som enten er drevet i
Land fra Søen ell. bjerget i Land i
Strandingstilfælde; se herom Stranding og Vrag.
(L. A. G.). A. D. B.
Strandgrus, se Strandvold.
Strandhjejle, se Brokfugle, S. 67.
Strandhug er Sørøveres pludselige Overfald
paa en Kyststrækning for at vinde Bytte. De
nordiske Vikinger (se Normanner) drev
hyppigst S.; kun naar de samlede sig i store
Skarer, drev de det til for Alvor at tage
Kampen op med vedk. Lands Indbyggere.
J. O.
Stranding foreligger, naar et Skib — med
ell. uden Folks Følge — driver paa Land ell.
med Villie sættes paa Land. Forsætligt at sætte
Skib paa Grund i det Øjemed at opnaa
Behandling af Vraget efter Reglerne om strandet
Gods (kunstig S.) er forbudt uden
Justitsministeriets Tilladelse. I alle civiliserede Staters
Lovgivning er der i Nutiden draget Omsorg for
at bringe Mennesker og Gods Hjælp i
Strandingstilfælde. De vigtigste i dansk Ret herom
gældende Regler indeholdes nu i
Strandingsloven af 10. Apr. 1895 med Tillægslov Nr. 85
af 3. Apr. 1909. Hvor det gælder om at redde
Menneskeliv, er enhver under Straf efter dansk
Strl.’s § 199 (Fængsel ell. Bøder) forpligtet til at
yde den Bistand, som han kan yde uden Fare
for Liv ell. Helbred, og til, mod Erstatning for
den Skade, som derved sker, at afgive ethvert,
dertil tjenligt Redskab, samt til at tilstede
fornøden Færdsel paa sin Grund, hvorhos Politiet
kan forlange, at de Omboende mod billig
Betaling efter Evne indtil videre skal yde Husly
samt Kost og Pleje; se ogsaa
Redningsvæsen. Derimod er der ikke nogen Pligt for de
Private — bortset fra Bjærgelav, hvorom ndf.
— til at bjærge Gods, ligesom Bistand heller ikke
maa paanødes strandet Skib, der heller ikke,
naar levende Folk ses at være om Bord, maa
bordes uden Tilladelse af den, der har
Befalingen paa Skibet. Til Bjærgning af Skib skal
enhver anden end den til Skibet berettigede have
Marineministeriets Tilladelse. I øvrigt vil de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
