- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
429

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stratford de Redcliffe - Stratford le Bow - Stratford on Avon - Strathaven - Strathclyde - Strathmore - Strathnairn, Hugh Henry Rose - Strathpeffer - Strathpeffer Spa - Strathspey - Stratifikation - Stratigrafi - Stratiomyidæ - Stratiotes - Strato-Cumulus - Straton fra Lampsakos - Stratonike - Stratonoff, Vsjévolod Viktorovitsch - Stratopëlt - Stratosfære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Held Ruslands Politik; det var ogsaa under hans
Fraværelse i England, at Fyrst Menschikov
Marts 1853 greb Lejligheden til sin truende
Optræden. 1852 ophøjedes han til Peer som
Viscount S. de R., og efter sin Hjemkomst 1858 tog
han vigtig Del i Overhusets Forhandlinger om
udenrigske Spørgsmaal, stadig som Tyrkiets
Forsvarer og Ruslands Modstander. Han skrev
ogsaa Digte og religiøse Skrifter. (Litt: Lane
Poole
, Life of S. R. [2 Bd, London 1888]).
E. E.

Stratford le Bow [’strätfəd-£ə-’bou], østlig
Forstad til London, fra hvilken den er skilt
ved Floden Leas Dal, Del af Metropolitan
Borough of West Ham, Essex County. Byen er
gennemskaaret af flere Jernbaner og har i
Stratford Market en større aaben Plads.
Foran Johannes-Kirken staar et Mindesmærke
for de 1555—56 baalbrændte Protestanter. S.,
der 1911 havde 50738 Indb., blev 1888 forenet
med West Ham og har nu (1921) sammen med
denne 300860 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.

Stratford on Avon [’strätfəd-ən-’eivən], By i
det sydvestlige England, Warwickshire, ved
Avon og Warwick—Birmingham-Kanalen, 12 km
S. f. Warwick, med en Latinskole, der
grundlagdes 1482, en Bro fra Henrik VII’s Tid over
Avon, Handel med Landbrugsprodukter og
Agerbrugsredskaber og (1921) 9391 Indb. Som
Digteren Shakespeare’s Fødeby og Dødssted er
S. blevet verdenskendt. I Henley Street staar
endnu hans Fødehus, der ejes af den engelske
Shakespeare-Forening og vedligeholdes med
stor Omhu. I Koret i den smukke
Trefoldighedskirke (Holy Trinity Church) findes Digterens
Grav og en Buste af ham. Foran Raadhuset
staar hans Statue, og i Byens Anlæg har Lord
Gower (1888) ladet rejse et
Kæmpemindesmærke for ham. I en særlig Bygning (Shakespeare
Memorial) er der indrette et Bibliotek med
10000 Bd og et Teater (Memorial teatre,
nedbrændt 6. Marts 1926).
(M. Kr.). M. H-n.

Strathaven [strä’þeivən ell. ’streivən], By i
det sydvestlige Skotland, Lanarkshire, nær ved
Bredden af Clydes Biflod Avon og 24 km SØ. f.
Glasgow, med (1911) 3494 Indb. og interessante
Ruiner af Avondale Castle. Tekstilindustri.
(M. Kr.). M. H-n.

Strathclyde [sträþ’k£a^id] ell. Clydesdale,
Landskab i det sydvestlige Skotland, omfattende
Dalen omkr. Clyde-Floden og delvis svarende
til Lanarkshire. Indtil 11. Aarh. udgjorde S.
et eget Kongerige.
(M. Kr.). M. H-n.

Strathmore [sträþ’mo.ə], en 150 km lang og
8—16 km bred, frugtbar Dalsænkning i det
mellemskotske Lavland. Den strækker sig fra
Stonehaven ved Nordsøen mod SV. til hen imod
Clyde (til Ardmore i Dumbartonshire) og
ligger mellem Grampians-Bjergene i N. og
Lennox Hills, Ochill Hills og Sidlaw Hills i Syd.
I snævrere og sædvanligere Bet. er S. dog kan
den Del af Sænkningen, som befinder sig
mellem Breckin i Forfar County og Methven i
Perth County.
(M. Kr.). M. H-n.

Strathnairn [sträþ’nen], Hugh Henry
Rose
, Lord, eng. Feltmarskal, (1803—85),
indtraadte i den eng. Hær 1820 og fandt hyppig
Anvendelse i diplomatiske Stillinger, som han
udfyldte med stor Dygtighed. Under
Krim-Krigen var han ansat ved det fr. Hovedkvarter.
Senere udmærkede han sig under
Seapoyoprøret i Indien i saa høj Grad, at han 1860 som
Generalløjtnant blev kommanderende General
efter Lord Clydes. S. indlagde sig i denne
Stilling stor Fortjeneste som Organisator.
1865—1870 var han kommanderende General i Irland
og blev 1866 Baron og Peer, samt 1877
Feltmarskal.
(B. P. B.). E. C.

Strathpeffer [sträþ’pefə], Landsby i County
of Ross and Cromarty, Skotland. Svovlkilder og
Saltkilder har gjort S. til et kendt Badested
for Gigt, Lever- og Hudsygdomme. Dyndbade
ei ogsaa indrettede.
M. H-n.

Strathpeffer Spa [sträþ’pefə-’spa.], Badested
i de skotske Højlande, beliggende 20 eng. Mil
NV. f. Inverness i en bred Dal, aaben mod Ø.,
mod N. beskyttet af høje Bjerge. Klimaet er
temmelig mildt om Vinteren og om Sommeren i
Badesæsonen relativ køligt og tørt, har en
stimulerende Virkning. Stedet har kolde
Svovlkilder og kulsyreholdige Jernkilder, som
benyttes til Drikkekure og Bade, særlig ved Gigt og
Rheumatisme, Skrofulose, Blodmangel,
Hudsygdomme og nervøse Lidelser. Sæson Maj—Oktbr.
E. F.

Strathspey [’stäþspei], se Spey.

Stratifikation (lat.). Lagdeling.

Stratigrafi, Læren om Jordlagenes
Lejringsforhold og relative Alder. Se i øvrigt
Geologi.
J. P. R.

Stratiomyidæ, se Vaabenfluer.

Stratiotes, se Krebseklo.

Strato-Cumulus, se Skyer.

Straton fra Lampsakos, gr. Filosof,
efterfulgte Theofrastos som Leder af den
peripatetiske Skole. Han virkede i Beg. af 3. Aarh.
f. Kr. og var Lærer for Ptolemaios Filadelfos.
Han forfattede talrige filos. Skrifter, der alle er
tabte. Han opbyggede sin Filosofi paa et
materialistisk Grundlag og var især betydelig som
Naturforsker.
H. H. R.

Stratonike, Datter af Demetrios Poliorketes,
ægtede Kong Seleukos I af Syrien og senere
dennes Søn Antiochos, som efter Sigende var
bleven dødelig forelsket i sin Stifmoder.
H. H. R.

Stratonoff, Vsjévolod Viktorovitsch,
russ. Astronom, f. 17. Apr. 1869 i Odessa og
studerede Astronomi i Odessa og Pulkovo. S. var
ansat ved Observatoriet i Tachkent og blev i
1921 Præsident for Organisationskomiteen for det
russ. astrofysikalske Centralobservatorium i
Moskva, men i 1922 udvist af Rusland af
politiske Grunde, og tog foreløbig Ophold i Berlin.
Foruden flere mindre Meddelelser, hovedsagelig
vedrørende Stellarastronomien, har S.
publiceret: Amas stellaire de l’écu de Sobieski (1899)
og Études sur la Structure de l’univers (1900,
1901). Paa Russisk har han i 1910 udg. en
Monografi over Solen. I Publications de
l’Observatoire Centralastrophysique de Russie I
(1922)
har S. beskrevet Anlægget af det astrofysikalske
Centralobservatorium i Moskva.
J. Fr. S.

Stratopëlt, se Neotokit.

Stratosfære. Et af de første og vigtigste
Resultater af Udforskningen af de meteor.
Forhold i Atmosfærens højere Lag er Opdagelsen
af, at Lufthavet i meteor. Henseende ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free