Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stratosfære - Stratton, Stephen Samuel - Stratus - Stratz, Rudolf - Straube, Karl - Straubing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgør en Helhed. Det viste sig nemlig, at medens
Temp. i de lavere Lag i det store og hele
aftager nogenlunde jævnt opad — gennemsnitlig
c. 1/2° pr 100 m — standser denne Aftagen, ell.
foregaar i det mindste uhyre langsomt, over en
vis Højde, noget forsk. paa de forsk. Steder af
Jorden og til de forsk. Aarstider. Da nu enhver
opstigende Bevægelse af Luften (for saa vidt
der ikke samtidig finder Fortætning af
Vanddamp Sted) p. Gr. a. den adiabatiske Udvidelse
er ledsaget af en Afkøling, c. 1° paa 100 m
Opstigning, bliver Følgen, at det omtalte
isotherme Lag maa standse enhver opstigende
Bevægelse, der naar saa højt op. Kun Luftmasser,
der, f. Eks. stammende fra vulkanske Udbrud,
er i Besiddelse af en usædvanlig høj Temp., kan
undertiden trænge dybere ind i dette Lag, før
de er afkølet til dets Temp. Man maa derfor
antage, at Luftmasserne heroppe ingen direkte
Rolle spiller for de Processer, som betinger
Vejret, men at disse er knyttede til de lavere Lag,
hvor lodrette Strømninger er mulige; man plejer
at kalde denne Del af Atmosfæren
Troposfæren, den isotherme Del S., og
Grænseomraadet benævnes undertiden Tropopausen.
— Efter de hidtil foreliggende Observationer,
der ganske vist er temmelig faa, ligger
Tropopausen over Ækvator i en Højde af c. 16—18
km, over Mellemeuropa c. 11 km og over
Polomraadet c. 8—9 km, altsaa højest over
Jordens varmeste Partier; over et bestemt Sted
forandrer dens Højde sig paa tilsvarende Maade
med Temp. i de underliggende Luftmasser;
stiger denne, løftes Grænselaget. Temp. inden for
S. er lavest, hvor den er højest beliggende,
svarende til det »normale« Temperaturfald
gennem en større Højde; man har saaledes i
Troperne fundet Temp. paa ÷ 84°— ÷87° , medens
Temp. inden for S. paa de høje Bredder gerne
er ÷ 50°— ÷60°. I de store Højder inden for
S. tiltager Temp. altsaa fra Ækvator mod
Polerne, medens det modsatte som bekendt er
Tilfældet ved Jordens Overflade.
Efter det sparsomme Observationsmateriale at
dømme synes der i S.’s meget store Højder at
herske en Luftbevægelse fra V. mod Ø. i
Forhold til Jordens Overflade; det ligger nær at
opfatte dette som et Udslag af, at Luftmasserne
i disse Højder kun følger langsommere med i
Jordens Rotation.
Selv om S.’s Luftmasser, som nævnt, næppe
deltager direkte i Vejrprocesserne, kan de dog
meget godt være af stor Betydning derfor; de
udgør i Masse c. 1/4 af hele Lufthavet.
Betydningen synes at fremgaa af, at der er en
vis Forbindelse mellem Forandringerne i
Lufttrykket ved Jordens Overflade og S.’s samtidige
Højdeforandringer; det har saaledes vist sig, at
S. gennemgaaende ligger højere over
Anticykloner, lavere over Cykloner, og disse
Højdevariationer kan beløbe sig til flere km. Da
det Tryk, vi maaler med Barometret ved
Jordens Overflade, er Summen af Luftmassernes
Tryk baade i Troposfæren og S., er det meget
vel tænkeligt, at Omlejringer inden for S. kan
være bestemmende for Lufttrykket ved
Jordens Overflade og derigennem faa Indflydelse
paa Vejret i Almindelighed.
H.-P.
Stratton [’strätən], Stephen Samuel,
eng. Musikforfatter, f. 19. Novbr 1840 i London,
er Organist i Birmingham og har komponeret
Kirke- og Klavermusik. S. er Medforfatter af
et udmærket Leksikon over eng. Musikere, har
udg. en Biografi af Mendelssohn og holder
Forelæsninger over Musik.
W. B.
Stratus, se Skyer.
Stratz [∫trats], Rudolf, tysk Forf., f. 6.
Decbr 1864 i Heidelberg. S. studerede Historie
og Filosofi i Leipzig og Berlin og var derpaa
1883—87 Officer, men har siden 1890
udelukkende levet som Forf. Som Dramatiker — bl. a.
»Drohnen« og »Der lange Preusse« — kunde han
glæde sig ved Kejser Vilhelm II’s Protektion.
Hans Dramaer spilledes før Revolutionen ofte
paa de preussiske Hofteatre. S. har desuden
skrevet en Række Romaner og Noveller, af
hvilke ikke faa er udkomne i flere Oplag. Til
de mest læste og yndede hører »Arme Thea«
(1897), »Der weisse Tod« (s. A.) »Gieb mir die
Hand« (1904) og især »Alt Heidelberg, Du feine«,
der udkom 1902 og hidtil har naaet henved en
Snes Opl. Særlig tiltalende er hos S. de fine
Naturskildringer i hans Bjergromaner. Ofte
bevæger han sig i det ham saa fortrolige
Officersmilieu. Af hans senere spændende,
tidshistoriske Romaner er »Das grosse Wunder« (1916)
overs. paa Dansk. Han lever nu paa sit Gods
Lambelhof i Oberbayern.
C. B-s.
Straube [’∫tra^ubə], Karl, tysk Orgelspiller,
f. 6. Jan. 1873 i Berlin, Elev af Heinrich
Reimann, optraadte allerede fra 1894 som
fremragende Orgelvirtuos, men trak sig 1897 tilbage
for som Organist ved Domkirken i Wesel i
Stilhed at fordybe sig i Studiet af de Bach’ske
Orgelkompositioner, som han senere skulde blive
en enestaaende Fortolker af. 1902 blev S.
Organist ved Thomaskirken, og 1903 overtog han
Ledelsen af Bachverein og kastede sig nu, ved
Siden af Orgelspillet, med Iver over
Dirigentvirksomheden; allerede det flg. Aar ledede han
den store Bachfest i Leipzig. 1918 blev han
valgt til Thomaskantor, det Embede som Bach
havde beklædt 1722—1750, og 1920 bragte han en
Sammenslutning i Stand mellem Bachverein og
Gewandhauskoret, der under Navn af
»Chorvereinigung des Gewandhauses« blev stillet under
hans Ledelse. En særlig Fortjeneste har S.
indlagt sig ved at være den første, der gik i Ilden
for Max Reger’s Orgelkompositioner. Han har
udg. »Alte Meister des Orgelspiels« (1904) og
»Choralvorspiele alter Meister« (1907). S. har
ofte gæstet Kbhvn, 1913, 1914 og 1918 som
Orgelspiller, 1920 i Spidsen for Thomanerkoret.
1919 og 1920 foranstaltede han Orgelkursus for
danske Organister.
S. L.
Straubing [’∫tra^ubeŋ], By (umiddelbar) i
bayersk Regeringsdistrikt Niederbayern ved
højre Bred af Donau, 38 km ØSØ. f.
Regensburg, har (1919) 22481 Indb. (med Garnison). S.
er Sæde for en Landret, en Amtsret,
Øvrigheden for Distriktet S. og har et Gymnasium,
Skolelærerseminarium, biskoppeligt
Drengeseminarium, Bryggeri, Eddike- og Likørfabrikation,
Garveri, betydelig Handel med Humle, Kvæg og
Vin. Raadhuset har et 58 m højt Taarn fra 1208.
(Joh. F.). O. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
