Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strauss, David Friedrich - Strauss, Emil - Strauss, Johann (d. æ.) og Johann (d. y.) - Strauss, Richard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[1860]). To Aar før hans Død forkyndte hans
sidste Værk, »Der alte und der neue Glauben«
(1872), at den Vaklen, han selv forhen ikke
havde været fri for, var endt; som han før
kritiserede Kristendommen ud fra Historien og
Filosofien, søger han her at kritisere den ud fra
den moderne Naturvidenskab. Den gl. Forskers
sidste Ord blev et utvetydigt Brud med
Kristendommen. Hans Værker, hvoraf de fleste hver
for sig er komne i mange, ofte ændrede
Udgaver, er samlede udg. af Zeller (I—XII,
1876—81), der ogsaa har udg. hans udvalgte
Breve (1895). Paa Dansk er overs. »Das Leben
Jesu« af Schaldemose (1842—43), »Die
christliche Glaubenslehre« af Bröchner
(1842—43) og »Der alte und neue Glaube« (1873).
(Litt: Th. Ziegler, »S.« [1908]).
(A. T-n.).
Strauss [∫tra^us], Emil, tysk Fort, f. 31.
Jan. 1866 i Pforzheim, studerede Filosofi og
Litteratur i Freiburg (hvor han lærte den
ejendommelige Skribent Emil Gött at kende),
Lausanne og Berlin, levede senere bl. a. i Hellerau
ved Dresden og er nu bosat i Mahlspuren i
Hegau. Han har skrevet psykologisk
forklarende Fortællinger som »Menschenwege« (1898),
»Der Engelwirt, eine Schwabengeschichte« og
»Freund Hein, eine Lebensgeschichte«,
Novellen »Hans und Grete«, Romanen »Kreuzungen«,
den hist. Roman »Der nachte Mann«, og
endelig et Par dram. Arbejder, Tragedien »Don
Pedro« og Dramaet »Hochzeit«. (Litt.: Otto
Stoessl, »Lit Echo«, VIII).
C. B-s.
Strauss [’∫trau^s], 1) Johann (d. æ.),
østerrigsk Dansekomponist, f. i Wien 14. Marts
1804, d. smst. 25. Septbr 1849, lærte først
Bogbinderiet, men blev 1819 Medlem af et af
Lanner dannet lille
Orkester og
stiftede selv
1825 et Kapel
for Dansemusik,
som han senere
udvidede til et
fortræffeligt
Koncertorkester, med
hvilket han ikke
alene
koncerterede i sin
Fødeby, men
ogsaa 1833-37
foretog
omfattende
Koncertrejser i
Østerrig, Tyskland,
Frankrig og
England. 1834 blev han Kapelmester ved et
Borgerregiment, og 1835 fik han overdraget
Ledelsen af Musikken ved Hofballerne. Som
Musikdirektør har han Fortjenesten af at have
udbredt Kendskabet til god Musik blandt det store
Publikum, men sit egl. Ry skylder han sin
Virksomhed som Dansekomponist; hans Danse,
særlig Valse, løber op til et Antal af henved 250;
de spredtes over hele den civiliserede Verden,
og der var en Periode, hvor hver ny Dans af
S. var en Begivenhed i den østerr. Kejserstad.
En samlet Udgave af hans Værker i 7 Bd
udkom 1889 hos Breitkopf og Härtel. — Hans Søn
2) Johann S. (d. y.), f. i Wien 25. Oktober
1825, d. smst. 3. Juni 1899, fik en grundig
Musikundervisning og traadte hurtig i sin Faders
Fodspor,
baade som Dirigent
og Komponist.
1844 stiftede
han et eget
Kapel, men
overtog ved
Faderens Død
dennes Orkester og
berejste med
dette ikke alene
Europa, men
ogsaa Amerika.
1863 ægtede han
Sangerinden
Jetty Treffz
og overlod
Ledelsen af
Orkesteret til sine to
Brødre Joseph
(f. i Wien 1827,
d. i Warszawa 1870) og Edouard, f. i
Wien 1835, d. 1916), der begge ligeledes har
skrevet et stort Antal Danse. Som Komponist
opnaaede Johann S. en Popularitet, der endog
overgik Faderens; af hans Danse, der
udmærker sig ved en sprudlende Melodirigdom, en
livfuld Rytmik og fin Instrumentering, er nogle af
de mest kendte Valsene »An der schönen blauen
Donau«, »Morgenblätter«, »Wienerblut«. Men
S.’s Ærgerrighed stilede højere, og 1871
opførtes hans første Operette »Indigo«, der gjorde
uhyre Lykke, bygget som den var over ægte
Strausz’ske Danserytmer, der ogsaa vedblivende
blev Grundpillerne i hans lange Række
Operetter, bl. a. »Der Karneval in Rom«, »Der lustige
Krieg«, »Der Zigeunerbaron« og den
populæreste af dem alle »Die Fledermaus«, der i den
nyere Tid endog har vundet Fodfæste paa de
store Operascener. (Litt.: L. Eisenberg,
»J. S., ein Lebensbild« [Leipzig 1894]; R.
Kleinecke, »J. S.« [1894]; R. Procházka, »J.
S.« [»Berühmte Musiker«, Bd 10, Berlin 1899]).
S. L.
 |
| J. Strauss (d. æ.). |
 |
| J. Strauss (d. y.). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
