- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
440

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strib - stribede Tænder - Stribesyge - Stribolt, Valdemar - Strich - Stricker, der - Stricker, Salomon - Strickland, Agnes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Færgegaard; Filial af Fredericia Privatbank
samt Handlende og Haandværkere m. m.
Foruden Færgehavnen er der en Anlægsbro med
3,1 m Vanddybde, og paa Nordsiden af S.-Odde
er der et Fyr. Paa Odden begyndte Frederik
III at anlægge en Fæstning, Sofie Odde, der
skulde tjene til Støtte for den lige overfor
liggende Fæstning, Frederiks Odde, Fredericia,
men Planen blev dog snart opgivet; endnu i
Slutn. af 18. Aarh. saas Spor af Volde og Grave.
I Nærheden af S. ses et gammelt Voldsted
(»Søborg Slot«).
(H. W.). M. S.

stribede Tænder, d. s. s. foldede Tænder
(s. d.).

Stribesyge er Betegnelsen for en kun hos
Byg optrædende Sygdom, hvis vigtigste
Symptom er, at der paa Bladene opstaar misfarvede
Striber. S. viser sig paa de ganske unge Blade
i Beg. af Juni Maaned som blege Punkter og
Skjolde, der snart strækker sig paa langs,
saaledes at Bladpladerne bliver afvekslende hvid-
og grønstribede; senere tørrer de blege Striber
ind og omgives med mørke Linier; til sidst
hænger de angrebne Blade slapt ned og flosser
da let op paa langs. Som Regel angribes alle
Skud og Blade paa samme Plante af S.,
hvorved Planten ofte svækkes saa meget, at den
ikke naar til Skridning; hvis de syge Planter
danner Aks, er disse stedse golde, forsynede
med brune Avner og blege Stakke. S. skyldes
en Snyltesvamp, Helminthosporium gramineum
Rbh, der inficerer de unge Planter i Spiringens
allerførste Tid og senere følger Skuddene under
deres Vækst; Svampen fruktificerer paa de syge
Plantedele, som derved overtrækkes med en
olivengrøn ell. sortegraa Skimmel. Smitten
føres paa Marken med Udsæden, og S.
forebygges derfor ved en Afsvampning af Kornet,
bedst med organiske Kvægsølvmidler. Paa
Stubben af de angrebne Planter udvikles i Vinterens
og Foraarets Løb Sporehuse med murformet
delte Sæksporer (Pleospora graminea Rbh).
En Infektion af det unge Byg fra denne
Smittekilde er ikke udelukket, men har ikke nogen
Betydning for Praksis. Litt.: F. Kølpin
Ravn
i »Bot. Tidsskrift« [Bd 23, 1900]).
(F. K. R.). C. F.

Stribolt, Valdemar, dansk Veterinær, f.
15. Decbr 1868 paa Frederiksberg, d. 19. Septbr
1907; tog 1889 Dyrlægeeksamen og var derefter
i 4 Aar Assistent ved den stationære Klinik.
Han kastede sig med særlig Iver over
bakteriologiske og eksperimentel-patologiske Studier og
blev 1893 ansat som Assistent hos Prof. Bang
paa Forsøgslaboratoriets bakteriologiske
Afdeling, ligesom han ogsaa blev Assistent ved
Veterinærfysikatet. Som Bakteriolog er han især
bekendt for sine Undersøgelser over
Nekrosebacillen og over smitsom Kastning, hvilke
Undersøgelser han udførte i Forening med Professor
Bang. 1902 blev S. udnævnt til Docent i
Beslaglære og Forstander for Beslagsmedjen ved den
kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. S. er især
bleven bekendt for den Kritik, han har rettet
mod de hidtil ledende Principper i Kvægavlen.
Efter den Afh. derom, som han fremsendte
gennem »Maanedskrift for Dyrlæger«, har
Avlsspørgsmaalet været Genstand for en meget
livlig og til Tider ret hidsig Diskussion baade i
Fag- og Dagspressen. Kritikken gaar navnlig ud
paa, at der hidtil er lagt for ringe Vægt paa
Udvalg efter Ydeevne og især efter Køernes
Evne til at give fed Mælk, og den resulterer
i Anbefaling af Krydsning (gennemført
Krydsning) med det for sin ualmindelig fede Mælk
berømte Jersey Kvæg. S. udgav i 1904 en Bog
om Principperne i Kvægavl.
(H. G). F. N.

Strich [∫trek], til 1884 tysk Betegnelse for
Millimeter; i Schweiz 1/10 Lin = 0,3 mm, i
Böhmen Kornmaal = 93,36 l.
(N. J. B.). Th. O.

Stricker [’∫trekər], der (Strickære),
middelhøjtysk Digter, levede i Østerrig omkr.
1200—1250. Hans episke Hovedværk var den
fantastiske Artusroman »Daniel von Blumenthal«,
d. v. s. »von dem blühenden Thal« (udg. af
G. Rosenhagen 1894). Han omarbejdede
Rolandskvadet til Digtet »Karl der Grosse« (udg.
af Bartsch 1857). Desuden har han skrevet
poetiske Lignelser og vittige ell. satiriske
moraliserende Fortællinger, f. Eks. »Der
Martinsabend«, »Der kluge Knecht«, »Der begrabene
Ehemann«, udg. af K. A. Hahn (»Kleinere
Gedichte v. d. S.«, 1839). Folkelig blev især hans
Samling Skæmtedigte »Der Pfaffe Amis« (udg.
af Hans Lambel, 1872, og senere af Karl
Pannier, Reclam 658). (Litt.: L. Jansen, »Ueber
den S. als Fabeldichter« [1886]; J. J. Amman,
»S.’s Verhältnis zum Rolandslied« [1902]).
C. B-s.

Stricker [’∫trekər], Salomon, østerrigsk
Patolog, f. 1834 i Waag Neustadtl i Ungarn, d.
2. Apr. 1898 i Wien. S. studerede i Wien og
var frivillig Assistent hos Brücke 1855—58, blev
derefter Reservelæge ved »Allg. Krankenhaus«
og Docent i Embryologi 1862. Aaret efter
ansattes han fast hos Brücke, men knyttedes
1866 til Oppolzer’s Klinik som fysiologisk
Eksperimentator, indtil han 1868 udnævntes til
Prof. i eksperimentel Patologi og Forstander
for det af ham grundlagte
eksperimental-patologiske Institut. Hans Undersøgelser drejer sig
om saa forsk. Ting som Tudsernes
Udviklingshistorie, de røde Blodlegemers Diapedese,
Karvæggenes Kontraktion, Hornhindens Histologi
o. m. a. Han var den første, der viste
mikroskopiske Snit i Projektionsapparatet, og han
opfandt en Metode til at hærde Vævsdele og
indsmelte dem i Gummi ell. Voks, saa at de
kunde skæres med Kniv i Haanden. Han skrev:
»Handbuch der Lehre von den Geweben des
Menschen und der Tiere«, I—II (1868—70);
»Vorlesungen über allg. u. exner. Pathologie«,
I—III (1877—83); »Neuroelektrische Studien«
(1883); »Allg. Pathologie der
Infektionskrankheiten« (1886), »Das Zuckungsgesetz« (1881) og
»Über Bewegungsvorstellungen« (1882).
J. S. J.

Strickland [’stri£ənd], Agnes, eng.
Forfatterinde (1806—74), optraadte først med hist.
Romaner, i hvilke hun efterlignede Walter Scott,
men gik derpaa over til at give en Række
populære hist. Fremstillinger. Af disse kan
nævnes: Lives of the Queens of England (12 Bd,
1840—49); Lives of the Queens of Scotland (8
Bd, 1850—59), Lives of the Bachelor Kings of
England
(1861), Lives of the seven Bishops
(1866), Lives of the last four Stuart Princesses

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free