Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strousberg, Bethel Henry - Strozzi - Strozzi, Bernardo - Strubberg, Friedrich August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strousberg [’∫tra^usbærk], Bethel Henry,
tysk Spekulant (1823—84), var født i
Østpreussen af jød. Slægt og kom 1835 som
Handelslærling hos en Morbroder til London. Her lod
han sig døbe, blev Journalist og
Forsikringsagent, men drog 1848 til Nordamerika, da han
havde tilsat sin sammensparede Formue ved
Jernbanespekulationer. 1850 kom han tilbage til
London og bosatte sig 1855 i Berlin som
Generalagent for et stort Forsikringsselskab. 1861
begyndte han at bygge Jernbaner i Preussen
(i 8 Aar omtr. 200 Mil), men ledede tillige
mange andre industrielle Foretagender rundt om i
Riget og i Udlandet. S. vandt Tilnavnet
»Jernbanekongen«, udfoldede stor Luksus og
stod i Forbindelse med den højeste Adel samt
valgtes 1867 til den nordtyske Rigsdag.
Fremdeles overtog han Bygningen af de rum. Baner,
men kom 1872 i Strid med Regeringen og
maatte s. A. overgive Anlægget til et nyt
Aktieselskab til stort Tab for de tidligere
Obligationsejere. Dette Stød svækkede hans Anseelse, og
snart gik det mere og mere tilbage med hans
Forretninger, saa at han 1875 maatte gaa fallit
baade i Preussen, Østerrig og Rusland; her
holdtes han endda en lang Tid fængslet, fordi
han ikke kunde opfylde sine Forpligtelser. Han
døde i Fattigdom.
E. E.
Strozzi [’stråtsi], berømt florentinsk Slægt
af gammel Oprindelse, som ejede store Godser
og indtog en høj Stilling i Republikken; den
hørte i det hele til Medici’ernes Modstandere.
Til Familiens navnkundigste Medlemmer er at
henregne flg.: Palla S., 1376—1462, virkede
for Humanismens Sag ved at fremme de gr.
Studier, idet han lod købe Manuskripter af
Platon, Aristoteles, Plutarchos o. a. i Grækenland,
og paa hans Bekostning kom den første Lærer
i Græsk til Firenze. Han var Stadens rigeste
Mand og en Tid vel ogsaa dens mægtigste; men
da Cosimo de’ Medici havde fæstnet sin Magt,
maatte S. vandre i Landflygtighed, og han døde
i Padua. Filippo den Ældre, d. 1491, er
den, som har ladet det kendte smukke S.’ske
Palads bygge i Firenze, hvor Familien nu igen
levede og i hans Tid holdt sig temmelig
tilbage. Men hans Søn, Filippo den Yngre,
Slægtens berømteste Mand, f. 4. Jan. 1488 i
Firenze, d. i Pistoja 18. Decbr 1538, deltog i høj
Grad i det politiske Liv. Han optraadte som
Medici’ernes udprægede Fjende, uagtet han var
gift med en Dame af dette Hus, var med at
styrte dem 1527, men sluttede sig dog en kort
Tid til Hertug Alessandro, fordi han ventede
gode Forhold for Staten under hans Regering;
snart blev han dog Alessandro’s Uven og begav
sig til Venedig, hvorfra han 1537 — efter
Hertugens Mord — drog mod Firenze sammen med
de andre Landflygtige, men blev slaaet ved
Montemurlo af Medici’ernes Hær, fanget og kastet
i Fængsel i Pistojas Borg. Der dræbte han sig
selv. Piero, hans Søn, d. 1558, var Krigsmand
og tjente i en Aarrække i den franske Konges
Hær, blev Marskal af Frankrig, men havde
ikke synderligt Held med sig som Hærfører;
1558 faldt han ved Thionvilles Belejring.
Leone, Piero’s Broder, 1515—54, Malteserridder,
tjente Ugeledes Frankrig (som Admiral) og faldt
ved Belejringen af den ital. Fæstning Scarlino.
Ogsaa Piero’s Søn Filippo (1541—82) var
Kriger i fr. Tjeneste, viste sig ofte
overordentlig tapper og duelig og sendtes af Katharina af
Medici med en Flaade og Tropper til Portugal
for at hjælpe dette Land mod Spanierne; men
ved Azorerne blev han overvundet af Marki’en
af Santa Cruz, dræbt og styrtet i Havet. (Litt.:
Litta, Famiglie celebri italiane; C. Guasti,
Le carte strozziane del R. Archivio di Stato
in Firenze [2 Bd, Firenze 1881—91]; L.
Strozzi, Le vite degli uomini illustri della casa S.
etc. [smst. 1892]; A. Bardi, Filippo S. [smst.
1894]).
(E. G.). E. M-r.
Strozzi [’stråtsi], Bernardo, ital. Maler,
f. i Genua 1581, d. i Venedig 1644, var Elev af
Pietro Sorri, men uddannedes hovedsagelig
under Indflydelse fra Caravaggio’s Kunst (og
Rubens’) og har herfra sine bedste Egenskaber:
en fast naturalistisk Formgivning, en bred og
kraftig Penselbehandling; ogsaa hans Kolorit,
med dens varme Toner, roses for dens sunde og
kraftige Friskhed. Foruden en Del Fresker (der
viser hans betydelige dekorative Evne) i
Paladser og Kirker i hans Fødeby, har han
udført en Række Staffelibilleder med Emner
dels fra Biblen, dels fra det daglige Liv; særlig
disse sidste samt de religiøse Værker, der
former sig som genreagtige Livsbilleder, staar
højt. Her skal nævnes: Køkkenbillede (Palazzo
Rosso, Genua) og »Fløjtespillende Hyrde« (smst.),
»Lutspilleren« (Wien), »Rebekka ved Brønden«
og »Kvinde med Gige« m. v. (Dresden); som
Hovedværk betragtes »Skattens Mønt« i Uffizi,
Firenze (andre Behandlinger af samme Emne
bl. a. i Mus. i Budapest og den store realistiske
Komposition i Nationalmuseet i Sthlm).
Utvivlsomt højest staar dog hans Portrætter eller
portrætagtig opfattede Enkeltfigurer som
Mandsportrættet i Wien og Kvindebillederne (»Den
hellige Cæcilie« og »Susanne«) i Palazzo Bianco
og Palazzo Spinola, Genua. S., der i sine unge
Dage havde været Kapucinermunk i sin Fødeby,
virkede mod Slutningen af sit Liv som Præst i
Venedig, heraf hans Tilnavne, hvorunder han i
Reglen kendes: Il Capuccino eller Il prete
Genovese.
(A. R.). A. Hk.
Strubberg [’∫trobærk], Friedrich
August, tysk Fort, under Pseudonymet
Armand, f. i Kassel 18. Maj 1808, d. i Gelnhausen
3. Apr. 1889. Han blev 1822 Købmand i Bremen,
opholdt sig gentagne Gange i længere Tid i
Amerika, kæmpede mod Mexiko og deltog i
Kolonisationen i Texas. 1854 vendte han tilbage
til Tyskland, levede først i Kassel, senere i
Hannover. I sine Skitser og Romaner er han en
Efterligner af Cooper og Sealsfield, men han
naar langtfra sine Forbilleder. S. interesserer
sig mest for de rent eventyrlige Begivenheder
og lægger en ydre etnografisk Kolorit over sine
brogede Skildringer. Blandt hans Bøger kan
nævnes Skitserne »Bis in die Wildnis« (1858),
»An der Indianergrenze«, Romanerne »Ralph
Norwood«, »Sklaverei in Amerika« og »Der
Sprung vom Niagarafall«, samt »Aus Armands
Frontierleben« (3 Bd, 1868), »Ausgewählte
Romane« (Weimar 1894).
C. B-s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
