- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
469

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strædekonventionen - Stræder - Strækbarhed - Strækbjælker - Strækgrænse - Strækhammer - strække - Strækkelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

osmanniske Grundsætning. Ved en Række
Traktater fra 1826, 1829 og 1833 sikrede Rusland
sine Interesser, idet Tyrkiet maatte love i
Krigstid at spærre Dardanellerne for andre
Magters Krigsfartøjer. Efter længere
Forhandling enedes derefter i London de fem
europæiske Stormagter med Tyrkiet om S. af 13.
Juli 1841 (senere tiltraadt af Norge, Sverige
og Belgien), ved hvilken Tyrkiet under
Stormagternes Garanti forpligtede sig til at holde
Stræderne lukket for alle ikke-tyrkiske
Krigsskibe, saa længe det ikke selv var i Krig.
Undtaget var kun lette Krigsskibe i
Gesandtskabernes Tjeneste, som Sultanen kunde give Adgang.
Et Tillæg til Freden i Paris 1856 opretholdt
Lukningen, dog med Adgang for hver
Signatarmagt til at sende to Inspektionsskibe til
Stationering ved Donau. Derimod anerkendte
Pontus-Traktaten af 13. Marts 1871 Tyrkiets
Adgang til i Fredstid at aabne Stræderne for
venligsindede Magters Krigsskibe, naar Tyrkiet
skønnede dette nødvendigt for at sikre
Bestemmelserne i Paris-Traktaten, men opretholdt i
øvrigt den bestaaende Ordning, ligesom
Berlin-Traktaten af 1878. Den fri Passage for
Handelsskibe har Tyrkiet udstrakt til den russiske
»frivillige Flaade«’s ubevæbnede, under
Handelsflag sejlende Troppetransportskibe. Efter
Verdenskrigens Udbrud i 1914 spærrede Tyrkiet
Dardanellerne for Krigens Varighed og
erklærede Traktaterne fra 1856—78 for uvirksomme.
Freden i Sèvres af 10. Aug. 1920 indeholdt
Bestemmelser om alle Handels-, Krigs- og
Luftfartøjers fri Adgang til Stræderne, men traadte
ikke i Kraft. Den nugældende S., der er vedtaget
paa Fredskonferencen i Lausanne den 24. Juli
1923 af Tyrkiet, Grækenland, Bulgarien,
Jugoslavien, Rumænien, Sovjetrusland,
Storbritannien, Frankrig, Italien og Japan, fastslaar den
fuldstændige Sejladsfrihed for alle Handels-,
Hospitals-, Fisker- og civile Luftfartøjer i
Fredstid og under en Krig, hvori Tyrkiet er
neutralt. Der gælder ingen Lodstvang. Selv om
Tyrkiet deltager i Krigen, er der Passage for
neutrale Skibe, der overholder
Neutralitetsreglerne; dog har Tyrkiet Visitationsret og kan
give særlige Lodsningsforskrifter.
Krigsskibe, derunder ogsaa Hjælpeskibe,
Transportskibe, militære Luftfartøjer og deres
Moderskibe, har i Fredstid fri Adgang til
Gennemsejling — ikke Ophold —, men saaledes, at
ingen enkelt Magt maa sende en Styrke
gennem Stræderne, der er større end den
stærkeste Krigsflaade, som tilhører en
Sortehavsmagt og befinder sig i Sortehavet; dog er det
under alle Omstændigheder tilladt at passere
Stræderne med indtil 3 Krigsskibe paa ikke
over 10000 Tons hver. Disse Regler gælder
ogsaa i Krigstid, naar Tyrkiet er neutralt, idet
Stræderne i dette Tilfælde er neutraliserede
(fredlyste), d. v. s. fjendtlige Handlinger maa
ikke foretages der. Ogsaa naar Tyrkiet selv
deltager i Krigen, er der Passage for neutrale
Magters Krigsskibe med de ovennævnte i
Fredstid gældende Begrænsninger; neutrale militære
Luftfartøjer kan vel flyve gennem Strædezonen,
men paa eget Ansvar, og de er i Kontroløjemed
pligtige at lande, hvor Tyrkiet maatte
foreskrive det. Undervandsbaade maa ikke sejle
neddykket. S. indeholder endvidere forskellige
Sundhedsforskrifter, et Befæstningsforbud for
Strædezonen og Bestemmelser om den
internationale Strædekommission i Konstantinopel,
der er oprettet for at paase, at Reglerne om
Krigsskibes Adgang iagttages, hvorom den
aarligt skal indberette til Folkeforbundet. De
kontraherende Parter og i alle Tilfælde Frankrig,
Storbritannien, Italien og Japan har forpligtet
sig til i Fællesskab at afværge Angreb paa
Strædernes Frihed eller paa det afrustede Omraades
Sikkerhed med alle de Midler, som
Folkeforbundsraadet maatte bestemme. (Litt.: Se
Stræder).
G. R.

Stræder, som forbinder to Dele af det aabne
Hav, er ligesom dette principielt tilgængelige
for Gennemsejling af alle Nationers Skibe i
Krig og Fred (se mare liberum). Det
samme gælder, hvor et Stræde forbinder det aabne
Hav med et Indhav, der er omgivet af flere
Bredstater. Tilhører begge Strædets Kyster
samme Stat, og har Strædet ikke over
Søterritoriets dobbelte Bredde, udgør Strædet en Del
af dette, dog med Ret for andre Magters Skibe
til uskadelig Gennemsejling (se
Passageret). For mange S. gælder særlige
Overenskomster, saaledes Gibraltar, Magelhan,
Dardanellerne og de danske Bælter, se
Strædekonventionen og
Øresundstraktaten. (Litt. er anført i de fleste
Haandbøger i Folkeret, f. Eks. Fauchille, Traité
de droit international public
, I 2e partie [Paris
1925], S. 246—285; Liszt-Fleischmann,
»Das Völkerrecht« [Berlin 1925]. S. 294—298;
Axel Møller, »Folkeretten« [Kbhvn 1925],
I, S. 200 ff.).
G. R.

Strækbarhed, se Strækkelighed.

Strækbjælker, se Broer, S. 47.

Strækgrænse, d. s. s. Flydegrænse, se
Elasticitet.

Strækhammer (sv. »Räckhammer«), mindre
Vandhammer, der bruges ved Udsmedning af
Stangjern af Svejsejernslupperne.
(F. W.). E. Su.

strække (Søv.), glatte eller spænde. Naar
et Raasejl skal sættes (udspiles), hales først dets
underste Hjørner (Skødbarmene) ud til
Nokkerne (Enderne) af Raaen nedenfor (dette kaldes
»at skodde Skøderne for«); derefter strækkes
Sejlet, ved at man i Faldet dejser Raaen, indtil
Sejlets staaende Lig staar stramt i Vejret. S.
et Tov
, stramme det (sker ved Hjælp af
Taljer).
C. B-h.

Strækkelighed (Strækbarhed), den
Egenskab, som de smedelige Metaller er i
Besiddelse af, at de kan underkastes
Formforandring ved Hamring, Valsning og Trækning —
navnlig det sidste — uden at sønderrives. Den
mekaniske Paavirkning maa være saa stor, at
Elasticitetsgrænsen overskrides (hvis ikke vil der
jo ingen blivende Formforandring indtræde),
men paa den anden Side saa lille, at
Brudgrænsen ikke naas. Jo større Formforandring
Materialet kan taale, og jo længere
Elasticitetsgrænsen er fra Brudgrænsen, hvilket vil sige: jo
sejere Metallet er, des bedre egner det sig
til mekanisk Behandling, desto smedeligere
ell. smidigere siges det at være;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free