- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
468

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stryn - Strynø - Strypa - Strzygowski, Joseph - Stræbebuer - Stræbepiller - Stræbetømmer - Stræde - Strædekonventionen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

herved frembragte Bølge rev med sig i Dybet
de 3 ved Vandets Sydende liggende Gaarde
Nesdal, og samtidig ødelagdes flere af de ved
Vandets Nordside liggende Bødal Gaarde. I alt
omkom 61 Mennesker samt 323 Kreaturer, medens
80 Husbygninger ødelagdes. Antagen Formue
1925 var 4,6 Mill. Kr og Indtægt 1,3 Mill. Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: A. Helland,
»Nordre Bergenhus Amt« [Oslo 1901]).
(N. S.). M. H.

Strynø (i Valdemar II’s Jordebog: Stryn),
Ø i Farvandet mellem Taasinge, Ærø og
Langeland, c. 17 km Syd f. Svendborg, 7 km SV. f.
Rudkøbing og 8 km NØ. f. Marstal. Øen er 493
ha, ganske lav ved Kysterne og i Midten indtil
10 m med bølgeformede, frugtbare og
lermuldede Jorder. Den danner sammen med den V.
f. liggende lille Ø S. Kalv (46 ha) og nogle
smaa ubeboede Holme et eget Sogn i Sunds
Herred, Svendborg Amt, og har en By, S. By,
med Kirke omtr. midt paa Øen og en lille
Baadehavn paa Østkysten. Sognet havde 1. Febr
1921 172 Gaarde og Huse og 694 Indb.; i
verdslig Henseende hører det til 36. Retskreds og 25.
Politikreds (Rudkjøbing). — Øen hørte i
Middelalderen til Krongodset; i 2. Halvdel af 18.
Aarh. kom den ind under Grevskabet
Langeland som Fæstegods, men dette er nu bortsolgt
i den seneste Tid. I gejstlig Henseende hørte
den til Rudkjøbing Sogn, indtil den i 16. Aarh.
blev et eget Pastorat.
(H. W.). M. S.

Strypa [stripa], Biflod til Dnjestr,
udspringer 50 km Ø. f. Lwow og løber med
Hovedretning mod Syd. — S. og Terrainet paa begge
Sider af Floden spillede under Verdenskrigen
en betydelig Rolle og var Skueplads for
talrige større og mindre Kampe. I August 1915
trængte de tysk-østerrigske Tropper under
Pflanzer-Baltin og v. Bothmer frem til S., og 31.
August vandt de her en Sejr over Russerne
ved Zborow og besatte Højderne Ø. f. Floden.
Russerne gik i September s. A. over til Angreb,
men uden Resultat og trak sig derefter tilbage
mod Sereth. I Oktober rykkede de atter frem
og overskred S. 12. Oktober, dog kun for atter
at blive kastet tilbage den næste Dag.

Den tysk-østerrigske Front langs S. hævdedes
fra nu af under talrige Kampe indtil Beg. af
Juni 1916. Men 7. Juni 1916 bemægtigede
Russerne sig Linien Trybuchowec—Jastowiec,
overskred derefter S. og vandt efterhaanden
saadanne Fordele over for de forbundne, at disse
maatte rømme Strypalinien, der saaledes i Beg.
af August Maaned helt var i Russernes
Besiddelse. — Kampene fortsattes siden paa den
vestlige Bred af S. Juni 1917 foretog Russerne
en større Offensiv mellem S. og Zlota Lipa, men
blev slaaet og trængt helt tilbage hinsides S.
De senere Kampe foregik Ø. f. denne Flod.
O. F.

Strzygowski [’zdrзigåfski], Joseph,
østerrigsk Kunsthistoriker, f. 7. Marts 1862 i Biala
(Schlesien). Han blev Prof. i Kunsthistorie 1894
i Graz, 1909 i Wien. S. har ikke alene skrevet
en Mængde betydelige Værker, men har virket
banebrydende først og sidst i sit Syn paa
Orientens Kunst. Han skrev »Cimabue und Rom«
(1888), »Iconographie der Taufe Christi« (om
Jesu Billede), »Byzantinische Denkmäler« (2
Dele 1891—93, 3. Del [1903] ved andre). 1901
udkom »Orient oder Rom«, 1903 »Klein-Asien. Ein
Neuland der Kunstgeschichte«. Med disse
Værker og de senere — »Die bildende Kunst
des Ostens« (1916), »Altai—Iran u.
Völkerwanderung« (1917), »Ursprung d. christlichen
Kirchenkunst« (1920, oversat paa Svensk) — kom
han nærmere ind paa de opsigtvækkende ny
Synspunkter, som han fremsatte paa
Historiker-Kongressen i Rom 1903: en Omvurdering af de
orientalske Kunstværdier, jævnsidige med den
klassiske og vesteuropæiske Kunsts, deres
Oprindelighed i den første kristne Tid i Forhold til
de europæiske Strømninger og disse orientalske
Modstrømningers Indflydelse paa kristen Kunst
(Basilikaens lilleasiatiske Oprindelse o. s. fr.).
L. har endvidere udgivet Serien »Arbeiten d.
kunsthistorischen Instituts der Universität
Wien«, skrevet Indlæg om Flytningen af den
syriske Tempelruin Mschattas Façade til Berlin
m. m.
A. Hk.

Stræbebuer, de fritsvævende Buer
(Sprængbuer), som i de gotiske Kirkebygninger
spændtes fra Midtskibets Mure over til Sideskibenes
Ydermure for at skaffe større Modstandskraft
til Veje for Midtskibets Hvælvinger og lede
Sidetrykket fra disse over paa de massive
Stræbepiller.
(E. S.). C. B-r.

Stræbepiller, de Forstærkningspiller, man
opførte ved de gotiske Kirkebygninger for at
undgaa de gennemgaaende svære Murmasser og
koncentrere Modstandskraften paa de enkelte,
mest udsatte Støttepunkter, hvor Gjordbuer og
Ribber forener sig i Pillen; man opnaaede
derved at kunne gennembryde de mellemliggende
Murpartier med høje og brede Vinduer. Disse
S. er af forsk. Form, undertiden kronede med
Fialer, undertiden aftrappede opadtil, oftest
med en firkantet, undertiden med en polygon
Plan.
(E. S.). C. B-r.

Stræbetømmer (Skraastiver), et
skraatstillet Stykke Tømmer, som tjener til
Afstivning af en Stolpe e. l.
C. B-r.

Stræde, et smalt Farvand, der forbinder to
Have og adskiller to Lande.
C. A.

Strædekonventionen, Betegnelse for flere
af de om Gennemsejlingen af Stræderne ved
Konstantinopel (Bosporus og Dardanellerne)
afsluttede Konventioner, navnlig
Lausanne-Konventionen af 1923. Disse Farvande, der
almindelig kaldes »Stræderne« (les Détroits), fik ved
deres Beliggenhed som eneste Vandvej fra
Sortehavet med Donaumundingen til det ægæiske
Hav og Middelhavet forøget international
Interesse efter Ruslands Fremtrængen til
Sortehavet i 18. Aarh. De mange Traktater, der er
afsluttet om dem, afspejler Kampen mellem
modstridende Interesser, navnlig tyrkiske,
russiske og engelske. 1774 og 1779 fik Rusland og
kort efter de øvrige Stormagter fri Gennemfart
for Handelsskibe, og under Napoleonskrigene
aabnede Tyrkiet ved en Traktat af 1799
(fornyet 1805) for første Gang Stræderne for
russiske Krigsskibe. Paa den anden Side
forpligtede Tyrkiet sig i 1809 over for Storbritannien
til at holde Stræderne lukket for alle Magters
Krigsskibe i Overensstemmelse med den gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free