Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stuart - Stuart, Gilbert - Stuart, James - Stuart, John M'Douall - Stub, Stubskud - Stub, Ambrosius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde ingen Børn med sin Dronning Katharina
af Portugal; med Lucy Walters derimod havde
han Sønnen Montmouth (1649—85), med
Barbara Villiers Henry Fitzroy, Greve af
Grafton, eng. Viceadmiral, med Louise de
Kéroualle, Hertuginde af Portsmouth Charles
Lennox, Hertug af Richmond. — Jakob II
var gift med Anna Hyde, Datter af Clarendon.
Deres to Døtre Maria og Anna blev begge
Dronninger af England. I sit andet Ægteskab med
Maria af Este fik Jakob Sønnen Jakob Edward
og en Datter Maria Louise, d. 1760. Med
Marlborough’s Søster Arabella Churchill havde han
Sønnen Jakob, Hertug af Berwick og
Fitzjames, fra hvem Hertuglinien Fitzjames
i Frankrig stammede. Dronning Maria og
hendes Gemal Vilhelm III havde ingen Børn, og da
Dronning Anna’s sidste Barn, Hertugen af
Gloucester var død 1700, gik Tronen over til Huset
Hannover (se ovf.). Jakob II’s Søn Jakob
Edvard, den ældre Prætendent, f. 1688, antog
Navnet Jakob III og søgte 1715 og 1716
forgæves at genvinde den skotske Trone; han
ægtede 1719 Marie Sobieska og havde med hende
Sønnerne Karl Edvard, den yngre
Prætendent, der efter at være optraadt som
Tronkræver i Skotland og have lidt Nederlaget ved
Culloden 1746 flygtede til Fastlandet og døde 1788,
og Henrik Benedikt, der 1747 fik Titel af
Kardinal og kaldtes Kardinalen af York; han hævdede
efter Broderens Død sin Arveret som »Henrik
IX«, døde 1807 som det sidste Skud af S.’s
Mandslinie. Hans Familiepapirer købte den
engelske Regering og lod dem offentliggøre 1847.
Endnu lever der Efterkommere af Kvindelinien,
nedstammende fra Karl I’s yngste Datter
Henrietta, bl. disse Eks-Kronprins Ruprecht af
Bayern. Af nulevende Sidelinier kan i England
nævnes Karl II’s uægte Efterkommere, Hertugerne
af Buccleuch og Queensberry, som nedstammer
fra Monmouth, fra Henry Fitzroy, Hertug af
Grafton, nedstammer Hertugerne af Grafton,
fra Charles Lennox, Hertug af Richmond,
Hertuglinien Richmond, fra Hertug James af
Berwick og Fitzjames Hertuglinien Fitzjames i
Frankrig. I Skotland kan nævnes Markis’erne
og Jarlerne af Bute, Lorderne Wharncliffe og
S. de Rothesay, der nedstammer fra en uægte
Søn af Robert II. Fra Murray’s Datter
nedstammer Jarlerne af Murray, og fra S. af
Bonkyll nedstammer Lorderne Blantyre og Douglas,
Jarlerne af Galloway og Markis’erne af
Londonderry. (Litt. om den sidste S.: H. M.
Vaughan, The last of the royal S.’s [1906]; A.
Shield, Henry S., cardinal of York, and his
times [1908]).
(J. L.). H. J-n.
Stuart [’stju.ət], Gilbert, amer. Maler, f.
1755 i Narragansett (U. S. A.), d. 1828 i Boston.
S. fik sin Uddannelse under C. Alexander,
senere fra 1775 i London under B. West. Hans
Kunst blev fra da af stærkt præget af den
West’ske Retning. En Tid virkede han i
London, malede elegant og dygtigt Portrætter, lidt
à la Gainsborough. 1792 rejste han atter til
Amerika og bosatte sig to Aar efter i Boston.
Han er blevet berømt for sine Portrætter (især
af Washington). Arbejder af S. ses nu i
Washington’s Gal., i Pennsylvania Akademi, Mus.
i Boston, Harvard-Univ. samt Londons Nat.
Portr. Gallery (her: J. Hall, Kemble,
Washington, B. West og Woolett). Andre: Ludvig XVI,
Mr. Grant m. v. (Litt.: Mason, S. [New
York 1879]).
A. Hk.
Stuart [’stju.ət], James, engelsk Arkitekt
(1713—88). Han beskæftigede sig med mange
Haande Studier og vandrede til Fods til Rom,
hvor han traf sin Landsmand Nicholas Revett
og sammen med ham drog til Athen 1750;
Resultatet af denne Rejse er det berømte Værk
The Antiquities of Athens som blev Grundlaget
for det moderne Studium af den gr. Arkitektur.
Efter at han som Ingeniør havde deltaget i
Østerrigernes Felttog i Ungarn, vendte han
tilbage til sine Opmaalinger i Athen og foretog
sammen med Revett en Rejse til Thessalonika,
Smyrna og de archipelske Øer, 1753—55. Han
har opført flere smukke Bygninger i London, bl.
a. Lord Ansons House i St James Square, Mr.
Montaques House i Portman Square og hans
egen Bolig i Harley Street samt Kapellet i
Greenwich Hospital; endvidere Attingham Hall
i Shropshire og Shugborough i Staffordshire for
Lord Anson. S. var en dygtig Akvarelmaler,
ligesom han baade skar i Træ og stak i
Kobber.
(E. S.). C. B-r.
Stuart [’stju.ət], John M’Douall,
australsk Opdagelsesrejsende (1818—66). Han
udvandrede 1838 fra Skotland til Australien og
ledsagede 1845 Sturt paa dennes-Ekspedition til
Cooper-Floden. 1858 berejste han Egnene V. f.
Torrens-Søen, og 1860 trængte han ind til
Bjergene i det Indre, hvor han plantede det britiske
Flag paa »S.’s Centralbjerg«. Efter to forgæves
Forsøg lykkedes det ham 1862 at krydse
Kontinentet fra Syd til Nord, idet han gaaende ud
fra Adelaide i Sydaustralien trængte frem til
Van-Diemens-Bugten paa Nordsiden. For
denne Bedrift modtog han 3000 £ St., der var
udsat som Belønning for den, der først
krydsede Australlandet. (Litt.: Hardman,
Explorations in Australia. The journals of J. M.
D. S. during the years 1858—62 [London 1864];
Eden, Australian heroes).
C. A.
Stub, Stubskud, se Stød, Stødskud.
Stub, Ambrosius, dansk Digter, f. 17.
Maj 1705 i Gummerup paa Fyn, d. 15. Juli 1758
i Ribe. Om S.’s Livsgang vides ikke meget.
Faderen var Landsbyskrædder, men Sønnen kom
dog i Latinskolen i Odense, hvorfra han 1725
dimitteredes. Herefter synes S. henved en halv
Snes Aar at have ført en, om just ikke sorgløs,
saa dog ubunden Tilværelse som Studiosus
perpetuus i Kbhvn, og sandsynligvis er det fra
denne Periode, en Række af hans »Arier« og friske
Viser stammer. For saa vidt er S. et ret
enestaaende Fænomen i dansk Litteraturs
Historie, som han i en Periode, der ellers var
blottet for Lyrik, røber et stærkt og selvstændigt
lyrisk Temperament. Paa en lyrisk Undergrund
strækker hans digteriske Produktion sig fra en
religiøs stemt Naturpoesi (for Eksempel »Den
kedsom Vinter gik sin Gang«) gennem en
maa-deholden Epikuræisme, der søger Trøst i
Tanken paa al Tings Forgængelighed (»Hvad vindes
paa Verdens det vildsomme Hav«), til ren
religiøs Poesi, i Slægt med Brorson’s. Imellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
