Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 507 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Styrkevæv - Styrlastighed - Styrmand - Stürmer, Boris Vladimirovitsch

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men medens Metallerne kun taaler en ringere
Forlængelse, inden de rives over, er
Sejbastcellerne meget udvidelige, idet de taaler at
strækkes c. 10 à 15 pro mille af Længdeenheden;
dog er Kollenkymet langt mindre strækbart.
De mek. Bygningsprincipper i Planteriget er ret
mangfoldige; de afhænger selvfølgelig af de
Krav, som stilles til de forsk. Organer m. H. t.
Bøjning, Strækning og Tryk. Overjordiske
Stængler maa særlig være bøjningsfaste;
Organer, som lever i rindende Vand, eller som
tjener til Ophængning for tunge Byrder, maa
være trækfaste; hine har i Reglen S. i
Periferien ell. tæt under Overfladen, disse i
Aksen selv. Der kan ofte opstaa en Konflikt
mellem Vævene i Organerne; i grønne Stængler
fordrer saaledes baade S. og Grønvævet Plads
i ell. nær ved Over(ell. Yder-)fladen; herved
fremkommer da Konstruktioner, ved hvilke S.
maa deles i Strenge ell. Skinner, mellem
hvilke det assimilerende Parenkym indtager
Pladsen; saaledes dannes i kantede, tokimbladede,
urteagtige Stængler ell. store Bladstilke (f. Eks.
hos Læbeblomstrede, Hestehov) Kanterne som
oftest af Kollenkym. Planten anvender i
udstrakt Maalestok det ogsaa af Ingeniørerne
benyttede Princip med det mindst mulige
Materiale af S. at opnaa den fornødne Virkning,
og Konstruktioner, der minder os om I-, T-
og U-Bjælker, forekommer hyppig; især i
Lysskuddene hos enkimbladede Vækster kan vi
finde en Mængde Eksempler herpaa.
Karstrengene, altsaa Ledningsbanerne for Vand og
Næringsstoffer, findes ofte i S.; de beskyttes
derved bedre og optager ikke Pladsen paa andre
Steder, hvor Vævformer, der har anden
fysiologisk Betydning, da bedre kan udvikles. I
Organer, der slet ikke behøver nævneværdig mek.
Afstivning, findes intet S.; Kartoffelknolde, Løg,
mange Mellemstokke, Jordskokker, Kronblade
er Eksempler herpaa. Studiet af S. og dets
Udvikling er et af den moderne, fysiologiske
Planteanatomis bedst gennemarbejdede og
begrundede Kapitler; det er grundlagt af
Schwendener, hvis interessante Arbejde: »Das
mechanische Princip im anatomischen Bau der
Monokolyten« (1874) næsten med eet Slag løste
Opgaven; Udviklingshistorien blev senere givet i
en sammenfattende Fremstilling af G.
Haberlandt: »Entwickelungsgeschichte des
mechanischen Gewebesystems der Pflanzen« (Leipzig
1879). Den danske Betegnelse S. er dannet af
C. Raunkiær.
(V. A. P.). A. M.

Fig. 1. Tværsnit af Stængelen af Døvnælde. De skraverede Partier i Stængelens Kanter er Styrkevæv (Kollenkym). Noget inden for Overfladen findes Centralcylinderen.

Fig. 2. Parti af Tværsnit af Stængelen af Siv. De skraverede Dele er Styrkevæv (Sejbast), b nærmest Overhuden, f sluttende sig til Karstrengene, i Luftkanaler.

Styrlastighed (Søv.), Forskellen mellem
Skibets Dybgaaende for og agter.

Styrmand, Befalingsmand i et Handelsskib
næst efter Skibsføreren. Det paaligger særlig
S. at være Skibsføreren til Hjælp under
Navigeringen og de dertil hørende Observationer og
Beregninger samt ved Førelsen af
Skibsdagbogen. Han fører Tilsyn med det øvrige Mandskab
og med Skibet og dets Tilbehør og Udrustning,
Maskinbesætningen og Maskinen dog undtaget,
hvor Tilsynet føres af Maskinmesteren. S. skal
sørge for de nødvendige Optegnelser over
modtaget og udleveret Gods og føre Tilsyn med
Losning og Lastning og med Stuvningen af Last
og Proviant. Han træder i Skibsførerens Sted
under dennes Forfald ell. Fraværelse. Hvor
der er flere S., er Arbejdet fordelt mellem dem
efter visse Regler, afhængig af S.’s Antal og
Skibets Anvendelse. 1. S. har som Regel
Ansvaret for Ladningen. Vagten deles mellem S.,
og den vagthavende S. har under Skibsførerens
Tilsyn Ansvaret for Skibets Navigering. Til
Erhvervelse af Bevis som S. —
Styrmandsbevis — kræves: 1) Sømandstjeneste i 4 Aar
efter det 15. Aar, hvoraf 2 Aar i søgaaende
Sejlskib af over 60 t, og 1 Aar som Matros; 2)
bestaaet Styrmandseksamen; 3) ikke straffet
med en i den offentlige Mening vanærende
Straf; 4) bestaaet den anordnede Synsprøve.
Dette Bevis giver Adkomst til at være S. i alle
Skibe, dog skal 1. S. i Udvandrerskib paa
fremmede Verdensdele have Bevis som Skibsfører.
Søofficerer, der har bestaaet Afgangsprøven
ved Kadetskolen og har faret som Officer i
mindst 2 Aar, har Ret til at faa Bevis som S.
Sætteskippere, der har sejlet mindst 5 Aar som
saadan, kan faa Tilladelse til at sejle som S.
i indenrigs Fart.
C. B-h.

Stürmer [’stjurm_ir], Boris
Vladimirovitsch, russ. Statsmand, f. 1849, d. 1917, blev
for første Gang Genstand for Omtale i
Forbindelse med en af de mange Konflikter mellem
Tsar-Regeringen og Semstvoinstitutionen. 1902
kasserede Regeringen Tvers
Guvernementsemstvos Formandsvalg og udnævnte i Stedet S. til
Posten, det første Overgreb af denne Art i
Semstvoernes Historie. S. var siden Guvernør
dels i Novgorod, dels i Jaroslav og udnævntes
1904 til Medlem af Rigsraadet; nogen som helst
betydende Rolle spillede S., der var en højst
ordinært begavet Gennemsnitsstjinovnik,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>