Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 523 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Støbning - Støchiometri - Stöcker, Christian Adolf - Stöckhardt, Julius Adolph - Stød (sprogv.) - Stød ell. Stub - Stød (Søv.) - Stød

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Støbespændinger (s. d.), hvorom
nærmere under Staalstøbning, Støbejern
og Støbelighed. Ved at trykke Metallet op
i Formen fra neden (stigende S.)
formindsker man Luftoptagelse og Seigring, og
Seigringen fordeler sig mere jævnt over hele Godsets
Højde. En hurtig Afkøling, som man faar den
ved Støbning i Metalform (se Kokille), er som
Regel fordelagtig, da Seigringen formindskes,
men gør undertiden Overfladelaget skørt
(Støbejern). Se ogsaa Rørstøbning,
Styrtning.
E. Su.

Støchiometri [-ki-]. Udtrykket blev første Gang
brugt af Richter om de kvantitative Forhold,
der gør sig gældende ved kem. Omsætninger.
Senere blev det alm. at henregne til S. alle
de Undersøgelser, der kræves til Opstilling af
en kem. Formel for et Stof, og S. er dermed
efterhaanden kommet til at omfatte hele den
fysiske Kemi, for saa vidt denne undersøger
en Egenskabs Afhængighed af den kem.
Konstitution. Udtrykket bruges dog næppe mere i
denne Betydning, men kun om Beregninger,
der udføres paa Grundlag af Atomvægte, kem.
Formler og Ligninger, f. Eks. hvor meget af
et Stof der ved en kem. Omsætning dannes
af en vis Mængde af Udgangsmaterialet.
S. P.

Stöcker [’∫tök_ər], Christian Adolf,
tysk protestantisk Gejstlig og Socialpolitiker,
f. 11. Decbr 1835, d. 8. Febr 1909, begyndte sin
Præstegerning 1863, var fra 1. Oktbr 1874 indtil
Udgangen af
1880 Hofpræst i
Berlin, hvor
han udfoldede
en
overordentlig
indflydelsesrig Virksomhed
saavel af
kirkelig som
politisk Natur. Han
var
Indremissionens
nidkære Leder og
Antisemitismens stridbare
Fører. 3. Jan.
1878
grundlagde han i Berlin
det
kristelig-sociale Parti, der
snart fik Udbredelse over hele det protestantiske
Tyskland. Dets Maal var ved positive Reformer
at bekæmpe den revolutionære Socialisme. I
samme Øjemed grundlagde han 1890 den
evangelisk-sociale Kongres, 1896 maatte han
udtræde af Kongressen, men dannede 1897 den fri
kirkelig-sociale Konference. 1881—93 og
1888—1908 var han Medlem af den tyske Rigsdag,
hvor han først tilhørte det tysk-konservative
Parti; af dette udtraadte han 1896. (Litt.:
Fr. Nielsen, »S. og den kristelig-sociale
Bevægelse i Berlin« [1886]).
(K. V. H.). Sv. N.

C. A. Stöcker.

Stöckhardt [’∫tökart], Julius Adolph, tysk
Kemiker, f. 4. Jan. 1809 i Röhrsdorff ved Meissen.
d. 1886 i Tharandt, blev efter at have opholdt
sig i Frankrig, England og senere i Dresden
Prof. i tekn. Kemi i Chemnitz (1839) og
derefter Prof. i Agrikulturkemi ved
Forstakademiet i Tharandt (1847). S. var en berømt
Lærer i sit Fag; hans »Schule der Chemie«, der
første Gang udkom 1846, opnaaede i hans
Levetid 19 Oplag og har tjent mange Kemikere
som Indledning til Studiet af Kemien; den er
oversat i de fleste Sprog. Ligeledes opnaaede
hans »Chemische Feldpredigten für deutsche
Landwirthe« 1851—53 stor Udbredelse. Fra
1855 udgav S. Tidsskriftet »Der chemische
Ackersmann«.
(O. C.). S. P.

Stød (sprogv.) kaldes en kortvarig
Afbrydelse af Stemmedannelsen, som opstaar ved,
at Stemmebaandene, efter at de har været
nærmede til hinanden for at svinge, et Øjeblik
klapper sammen og derved standser
Luftstrømmen. Et saadant Stemmebaandslukke kan
lejlighedsvis bruges i mange Sprog; men som en
betydningsfuld Del af Lydsystemet findes det
kun sjældent, f. Eks. i Lettisk (s. d.) og i
Dansk. I dansk Rigssprog adskilles en stor
Mængde Ord kun ved, at de har eller savner
S., f. Eks. Ænder (men: Ender); jeg finder
(men: den ærlige Finder), Sørensen (men:
Søren), Musen, af en Mus (men: Musen
af en Muse), Roerne i Baaden (men:
Roerne paa Marken), en Lever (men: han lever),
Støvet (men: støvet), dømte Forbrydere
(men: Retten dømte ham), begribe (men:
gribe), forklare (men: klare), en Hund
(men: hun), Saarene (men: saarende).
Dansk Retskrivning har ikke noget Tegn for
S.; Udtaleforskellen paa Ord med og uden S.
antydes enten slet ikke ell. betegnes ved
ganske vildledende Midler.

S. savnes i en stor Del af Danmark, f. Eks.
i det sydligste Sjælland, paa Falster, Lolland
med omliggende Øer, paa Bornholm,
Langeland, Sydfyn med omliggende Øer, i en stor
Del af det østlige Sønderjylland. S. svarer i
det hele til Enstavelsestonelaget i andre
nordiske Sprog (se Accent); en Forskel paa
musikalsk Accent, der svarer til den svenske
og norske, kendes paa dansk Sprogomraade,
især i det østlige Sønderjylland. (Litt.:
Jespersen, »Modersmaalets Fonetik«, 2. Udgave
[1922], S. 152).
V. D.

Stød ell. Stub kaldes den Del af Træet,
som sammen med Roden bliver tilbage, naar
Træet fældes.
C. V. P.

Stød (Søv.), det Sted, hvor to Tømmer- ell.
Plankeender mødes. S.-Bolte: Bolte, som
befæster Tømmer- ell. Plankeenderne i
Nærheden af S.
C. B-h.

Stød, en kortere Paavirkning, i Mekanikken
en Kraft, der varer saa kort, at den
paavirkede Genstand ikke flytter sig kendelig under
S. Virkningen af et S. er derfor forholdsvis
simpel; S. er bestemt alene ved sit
Angrebspunkt, sin Retning samt Produktet af Stødtiden
og Middelværdien af Kraften i denne Tid. Dette
Produkt kan kaldes S.’s Styrke. Naar et fast
Legeme paavirkes af et S. og uhindret kan
fortsætte den Bevægelse, det herved faar, vil
i alle Tilfælde dets Tyngdepunkt faa en
Hastighed, der gaar i S.’s Retning, og hvis Størrelse
findes ved at dividere S.’s Styrke med
Legemets Masse. (Massen maales i Gram, Tiden i
Sekunder, Vejlængder i Centimeter og Kræfter
i Dyn [se absolut Maal]). Gaar Stødlinien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>