Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Substitution (kem.) - Substitutionsteori - Substrat - Substruktion - Subsum(p)tion - Subtangent - subtil - Subtrahend, subtrahere - Subtraktion - Subtraktivmetoden - subtropisk - Subularia - Subultus tendinum - sub una specie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deres Beliggenhed i Forhold til hinanden,
substitueres paa ret forsk. Maade. S. har i det
hele taget en meget væsentlig Bet. for kem.
Synteser og Teorier. Dumas var den første,
der klarlagde Problemet (1834); senere har det
stadig givet rig Anledning til Stridigheder bl.
Kemikerne (se Kemi, S. 772).
S. P.
Substitutionsteori (mat.). I S. forstaas ved
en Substitution den Operation i en Række
Størrelser at erstatte hver af dem med en af disse
samme Størrelser, saaledes at en Permutation
af Størrelserne gaar over til en anden
Permutation; ved (bdca abcd) betegnes den Substitution,
der lader c uforandret, men erstatter a, b, d,
med henh. b, d, a. En Samling Substitutioner
af den Beskaffenhed, at Anvendelsen af to af
dem efter hinanden altid har samme Virkning
som Anvendelsen af en tredje Substitution i
Samlingen, kaldes en Gruppe. S. er Læren
om disse Substitutioners og Gruppers
Egenskaber; den er udviklet af Cauchy og Galois og
danner Grundlaget for sidstnævntes
Undersøgelse af Betingelsen for, at en algebraisk
Ligning kan løses algebraisk.
Chr. C.
Substrat (lat.), Underlag, Grundlag; det til
Grund liggende; Tingen selv uden tilfældige
Egenskaber, Bærer af Egenskaber; Emne, Stof,
Substans. — Næringssubstrat er det
Stof, man benytter til at dyrke Bakterier paa.
Edg. R.
Substrat bruges i nyere
Sprogvidenskab om et Sprog, der ved et Sprogskifte
har efterladt sig Spor i det nyantagne Sprog.
Den, der, efter at have lært sit
Modersmaal, tilegner sig et fremmed Sprog, vil i
næsten alle Tilfælde bevare noget af Modersmaalet
i den Maade, hvorpaa han taler det ny Sprog,
saa at han ikke helt kan frigøre sig for
Udtaleejendommeligheder, især i saadanne Ting som
Tonefald, Lydlængde o. s. v. Man vil i Reglen
let kunne genkende det eng., tyske ell. russiske
S. i en Englænders, Tyskers ell. Russers Maade
at tale Dansk paa, selv efter mange Aars
Ophold her i Landet. Dette benyttes nu til at
forklare forsk. Udviklinger i Sprog, der i Tidernes
Løb har bredt sig ud over deres opr. Omraade.
Saaledes henfører man Forskellen mellem
Fransk og Spansk til et gallisk og iberisk S.
Hvor stor Bet. man skal tillægge disse forsk. S.
ved Sprogspaltninger, har været og er ret
omtvistet; nogle Sprogforskere ser deri
Hovedaarsagen til Sprogenes forsk. Udvikling, saaledes
Meillet, Feist og Hirt; den sidste mener
endogsaa, at alle smaa Dialektgrænser i Tyskland
falder sammen med Grænser mellem Ursprog, der
helt er gaaet tabt, og hvis Navne man ikke
engang kender. Det er ret alm. at antage, at
Lydforskydningen (s. d.) skyldes et (keltisk? finsk?)
S. Andre Sprogforskere ser dog med stor
Skepsis paa disse Teorier, især i deres videste og
vildeste Udformninger. (Litt.: V. Brøndal,
»Substrater og Laan« [Kbhvn 1917]; O.
Jespersen, Language [London 1922]).
O. Jsp.
Substruktion (lat.), Underbygning,
Grundbygning.
Subsum(p)tion er Indordning af noget
mindre alment, eventuelt et Enkelttilfælde, under
noget mere alment, f. Eks. Begrebet Abes
Indordning under Begrebet Pattedyr, eller
Indordning af Dommen: Peter er dødelig, under
Dommen: Alle Mennesker er dødelige.
Edg. R.
Subtangent (mat.). Naar en Kurve er
henført til et retvinklet Koordinatsystem, forstaas
ved S. for et givet Punkt paa Kurven Stykket
paa Abscisseaksen fra Punktets Projektion til
Skæringspunktet med Tangenten i Punktet. I
Polarkoordinater er Polarsubtangenten Stykket
fra Polen til Tangentens Skæringspunkt med den
vinkelrette paa Radius vektor i Polen.
Chr. C.
subtil (lat.), fin; spidsfindig. Subtilitet,
Spidsfindighed.
Subtrahend, subtrahere, se Subtraktion.
Subtraktion (mat.) kaldes den Regningsart,
der gaar ud paa at finde et Tal x, der adderet
til et givet Tal b frembringer et andet givet Tal
a. Denne Opgave har efter Indførelsen af Nul
og de negative Tal (s. d.) altid een Løsning,
selv om b er lig med ell. større end a (5 — 7 =
— 2, idet 7 + [— 2] = 5). a kaldes
Minuenden, b Subtrahenden, x
Differensen, Forskellen mellem a og b eller
Resten; Operationen hedder at subtrahere
b fra a ell. trække b fra a. Resultatet af
denne S. skrives a — b ell. a ÷ b, hvor — og
÷ kaldes Minustegnet. Man prøver
Rigtigheden af en S. ved at undersøge, om Resten
adderet til Subtrahenden giver Minuenden;
Reglerne for Udførelsen af S. vil altsaa følge af
Reglerne for Addition. Man subtraherer et
negativt Tal ved at addere det tilsvarende
positive (12 - [- 7] = 12 + 7 = 19, fordi 12 + 7 +
[— 7] = 12); ved S. af ensbenævnte Tal (f. Eks.
Brøker med samme Nævner) subtraherer man
de ubenævnte Tal (Tællerne) og føjer saa
Benævningen til den fundne Rest.
Chr. C.
Subtraktivmetoden, se Lysfilter.
subtropisk kaldes Grænseomraadet mellem
den tropiske og den tempererede Zone. Enkelte
Plantegeografer benytter Ordet til at betegne
den Del af den tropiske Zone, der nærmer sig
til den varmttempererede og derfor ikke fuldt
ud byder de samme Livsbetingelser for Planter
og Mennesker som den øvrige tropiske Zone.
Andre Plantegeografer benytter ligesom
Klimatologerne s. som enstydigt med
varmttempereret til at betegne den Zone, hvor
Vinterkulden begynder at mærkes ved en kortvarig
Standsning af Planternes Livsvirksomhed, dog
uden at Frost og Sne er i Stand til at
fremkalde en virkelig udpræget Hvileperiode. Som
Grænser for den s. Zone kan omtr. sættes en
Middeltemperatur for den koldeste Maaned af
5° og 16°.
M. V.
Subularia, se Sylblad.
Subultus tendinum, d. s. s. Senehoppen.
sub una specie (lat.: »under een Form«).
Den rom.-kat. Nadverlære udformede sig i
Middelalderens Løb derhen, at Nadvernydelsen
blev indskrænket til Nydelsen af det ene
Element, nemlig Brødet, saaledes at kun den
fungerende Præst nød begge Elementer, Brød og
Vin. Denne Nydelse, s. u. s., som endnu er den
gængse i Romerkirken, vakte gentagne Gange
stærk Modstand, saaledes navnlig hos
Hussitterne, og man forlangte, at Nadvergæsterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
