Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - sub una specie - Subur - Subura - suburbikariske Biskopper - sub utraque specie - Subvention - Subversion - sub voce - succedere - Succes - Succes d'estime - Succession (se succedere) - Succession, apostolisk - Succession (i Formueretten) - successiv - Successor - Succinater - Succinea - Succinit - Succinsyre - Succinum - Succisa - Succiso - Succubus - Succus - Suceava
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde nyde Nadveren sub utraque specie ɔ:
under begge Former, men Fordringen blev
først efterkommet af Reformatorerne.
A. Th. J.
Subur, se Sebu.
Subura var en af de stærkest befærdede
Gader i det gamle Rom. Den førte fra Forum
mod NØ. i Retning af Esquilinerhøjen.
H. H. R.
suburbikariske Biskopper, de 6
Kardinalbiskopper (se Kardinal), hvis Bispedømmer
udgør een Kirkeprovins sammen med Byen
Rom, der er Pavens Bispedømme i snævrere
Forstand.
A. Th. J.
sub utraque specie, se sub una specie.
Subvention (lat.), (Stats) Understøttelse til
private Personer eller Institutioner. —
Subventionere, understøtte.
G. R.
Subversion (lat.), Omstyrtning.
sub voce (lat, forkortet: s. v.), under det
og det Ord, den og den Artikel (i et Leksikon).
succedere (lat.), efterfølge som Arvetager.
Succession (lat.), Arvefølge, Tronfølge.
Successor (lat.), Arvetager, Tronfølger.
Succes [sy’kse] (fr.), Held; lykkeligt Resultat.
Succes d’estime [sy’ksæ-d-æ’stim] (fr.),
»Agtelsesheld«; venlig Modtagelse, f. Eks. af et
litterært Værk, mere som Anerkendelse af dets gode
Hensigter o. l. end p. Gr. a. dets indre Værd;
Sceneheld af begrænset Omfang, idet Bifaldet
særlig skyldes Respekt for Forfatterens
Person, hans Bestræbelser e. l. og i mindre Grad
er det spontane Udtryk for Begejstring over
selve Stykket.
Succession, se succedere.
Succession, apostolisk. Den rom.-kat.
Kirke, der helt igennem bygger paa det
kirkelige Embede og derindenfor atter paa
Bispeembedet, sætter Embedets Autoritet i
Forbindelse med Apostlenes. Apostlene har efter kat.
Tankegang overgivet deres kirkelige
Myndighed baade paa det styrende og paa det lærende
Omraade gennem Ordination til de af dem
indsatte Biskopper. Disse har atter overgivet
Kirkemagten til deres Efterfølgere og saa
fremdeles. Denne Lære om apostolisk S.
forudsætter altsaa, at Kæden aldrig er blevet brudt, men
ogsaa, at Bispemagten altid er blevet overgivet
gennem den rette kat. Ordination. Hvor kat.
Biskopper gaar over til en anden Konfession,
ophører i Virkeligheden den apostolske S.; thi
disse Biskopper kan ikke foretage nogen ret
Ordination efter rom. Opfattelse. Til Tider har
man fra protestantisk Side følt Tilbøjelighed til
at tillægge denne S. Bet., navnlig inden for
den eng. Højkirke, men gennemgaaende har
der altid i de protestantiske Kirkeafdelinger
været Klarhed over, at S. er en ligegyldig Sag,
og at det er det alm. Præstedømme, som er det
bærende.
A. Th. J.
Succession betegner i Formueretten
Indtrædelse af en ny Fordringshaver ell. Skyldner i
et allerede stiftet Retsforhold. Se
Singulærsuccession og
Universalsuccession.
A. D. B.
successiv (lat.), lidt efter lidt, efterhaanden.
Successor, se succedere.
Succinater, d. s. s. Salte af Ravsyre.
Succinea ell. Ravsnegl er Navnet paa en
af de almindeligste Slægter af indenlandske
Lungesnegle (s. d.). Skallen, der i Omrids er
aflangt ægformet, har kun faa Vindinger, et
kort Spir og en stor Munding; den er ganske
tynd og saa gennemsigtig, at dens smukke gule
Farve forsvinder ved, at det ofte mørktfarvede
Dyr skinner igennem. Foruden et Par ganske
smaa nedre Følehorn har S. et Par lange øvre
Tentakler, som bærer Øjnene; den hører
saaledes til Stylommatophorernes Gruppe. Slægten,
som allerede kendes fra Tertiærtiden, er i
omtrent 200 Arter udbredt over alle Verdensdele,
men tæller kun 3 nordiske Arter. Bl. disse er
den henved 22 mm lange, alm. Ravsnegl, S.
putris L., et ganske overordentlig hyppigt Dyr
paa Enge, i vaade Grøfter ell. paa andre
fugtige Steder; p. Gr. a. sit store Antal skal den
stundom kunne gøre lidt Skade paa
Kulturplanterne. Ligeledes altid i Nærheden af
Vandet træffes den betydelig mindre S. Pfeifferi
Rossm., som i øvrigt i sit alm. Udseende kun
er lidet afvigende. Derimod er den tredie og
mindste Art, S. oblonga Drap., ikke særlig
knyttet til Vandet, men findes ved Gærder ell. i
Krat og undertiden i Haver; kun sjældent naar
den en Længde af 10 mm og er i øvrigt let at
kende ved sit højere Spir med stærkt
fremtrædende Vindinger samt ved Skallens blegt
gule Farve. (Litt.: Steenberg,
»Landsnegle, Danmarks Fauna 10« [Kbhvn 1911]).
(R. H. S.). C. M. S.
Succinit, se Rav.
Succinsyre, Succinylsyre, d. s. s. Ravsyre.
Succinum, se Rav.
Succisa, se Djævelsbid.
Succiso, Alpe di S., Bjergmassiv i de
toskanske Apenniner i Mellemitalien, ligger der,
hvor Provinserne Massa-Carrara, Reggio og
Parma støder sammen, og er 2017 m højt. S.’s
Nord- og Nordøstside har gennem Enza Afløb
til Po, dets Vest- og Sydvestside gennem
Magras Biflod Tanerone til Middelhavet.
C. A.
Succubus, et overnaturligt Væsen (Aand,
Dæmon, Mare), der om Natten har kønslig
Omgang med Mennesker. I Reglen er S. et
kvindeligt Væsen i Modsætning til den tilsvarende
mandlige Incubus. Hekse skal være blevet
dømte, fordi de har faaet Børn med en
Incubus.
Edg. R.
Succus, lat. Betegnelse for Frugtsaft uden
Tilsætning af Sukker. S. inspissatus, Tyksaft,
Rob, inddampet Saft, hvortil er sat en ringe
Mængde Sukker. S. Cerasi, Kirsebærsaft; S.
Citri, Citronsaft; S. Glycyrrhizæ, Liqviritiæ,
Lakrids; S. Juniperi, Enebærsaft, Enebærmost; S.
Rubi idæei, Hindbærsaft; S. Sambuci, Hyldesaft,
Hyldemost.
(A. B.). E. K.
Suceava [su’t∫avə], Suczava, By i rum.
Landskab Bukovina, ligger 75 km SSØ. f.
Cernanti (Czernovitz) paa venstre Bred af Floden
S., der efter et Løb paa 160 km falder i højre
Bred af Sereth. (1919) 10000 Indb., bl. hvilke
mange Tyskere og Ruthenere. I S. findes
St-Georgs-Kirken, hvor Bukovinas Skytspatron, den
hellige Johannes Nonus, er begravet, hvorfor den
er stærkt besøgt af Pilegrimme,
St-Demetrius-Kirken fra 1475, fl. a. Kirker og Klostre samt
et Gymnasium med tysk og rum. Afdeling. I
Omegnen drives Vinavl, og Byen har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
