- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
608

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Surabaja - Surakarta - Suram Pas - Surash - Surat - Surbiton - Surbrød - Surbrønde - Surcoupe - sur cru - Surdej - Surditet - Suresnes - Surgères - Surikov, Vassili - Surinam - Surinamin - Suringar, Willem Hendrik - Surja - Surkaal - Surkløver - Surkløverfamilien - Surlimpa - Surna

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overordentlig frugtbare Alluvialsletter. Der dyrkes
Ris, Sukker, Kaffe, Bomuld, Tobak og Indigo.
2) Hovedstaden S. ligger ved
Madura-Strædet og har (1920) 192000 Indb. S. er Javas
betydeligste Handelsstad. Havnen forsvares ved
to Forter. Der findes Arsenal, Skibsværfter,
Sukkerfabrikker o. a. industrielle Virksomheder.
Der udføres især Kaffe, Sukker og Tobak.
M. V.

Surakarta (Solo, holl. Soerakarta), 1)
nederlandsk Residentskab og Vasalstat
paa Midtjava, 6029 km2 med (1920) 2049547
Indb., hovedsagelig muhammedanske
Javanesere, desuden 50003 Europæere og en Del
Kinesere. Landet er bjergfuldt og hæver sig i
Vulkanen Lavu til 3269 m. Ved Vestgrænsen ligger
Vulkanerne Merapi (2806 m) og Merbabu (3115
m). Jorden er frugtbar. S. udgør et
Fyrstendømme under nederlandsk Overhøjhed. Den
nederlandske Resident er Landets virkelige
Regent. 2) Hovedstaden S. har (1920) 134000
Indb.
M. V.

Suram Pas, Pas over de meskiske Bjerge i
Transkaukasien. Under S. gaar den
transkaukasiske Jernbane gennem en 4 km lang Tunnel.
M. V.

Surash, By i storrussisk Guv. Homel, ligger
113 km NØ. f. Homel paa højre Bred af Iput.
4000 Indb., hvoraf 2/3 er Jøder. I Omegnen
dyrkes en Mængde Hamp, og Byen tilvirker Olie,
Læder og Mursten, men er for øvrigt en af
Guv.’s fattigste. Den blev Købstad 1781.
(H. P. S.). N. H. J.

Surat (Surate), By i Forindien,
Præsidentskabet Bombay med (1821) 117434 Indb., hvoraf
20000 Muhammedanere, ligger ved den sydlige
Bred af Tapti, har talrige Templer og Moskeer,
en anglikansk, en kat. og en armenisk Kirke,
et Palads, et Fort, Sygehuse, Missionsanstalter,
Garnison. Der drives betydeligt Silke- og
Bomuldsvæveri. S. var opr. Hovedstad i Gudjarat,
blev 1572 erobret af Akbar. 1612 anlagde
Englænderne her et Faktori, og Byen blomstrede
stærkt op. Efter at Havnen Suvalli
imidlertid mere og mere sandede til, gik S. tilbage, og
Bombay blev Arvtager til Handelen.
M. V.

Surbiton [’sə.bitən], By i det sydlige
England, Surrey County, SV. f. London, tæt Syd f.
Themsen og ikke langt fra Kingston. Det er en
By med (1921) 19547 Indb. og talrige
Landsteder.
(M. Kr.). M. H-n.

Surbrød, se Brød, S. 174.

Surbrønde, se Mineralvande.

Surcoupe [syr’ku.p] (fr.), i Kortspil: et
Overstik paa Mellemhaandens Stik;
Mellemhaanden maa stikke, men bliver atter
overstukket af den næste Spiller (kommer »under S.«).

sur cru [syr-’kry] (fr.), paa den raa Masse.

Surdej, se Brød, S. 170.

Surditet (lat.), Døvhed.

Suresnes [sy’ræ.n], By i det nordlige
Frankrig, Dept Seine, tæt V. f. Paris og ved venstre
Bred af Seine, hvorover der fører en Bro fra
Boulogne-Skoven, 19000 Indbyggere. Byen, der
ligger ved Foden af Mont Valérien, er Station
paa Banen Paris—Versailles og har Fabrikker
for Maskiner, Automobiler, Kemikalier, Papir
og Tvebakker samt Farverier og Trykkerier.
(M. Kr.). E. St.

Surgères [syr’зæ.r], By i det vestlige
Frankrig, Dept Charente-Inférieure, NØ. f. Rochefort,
3300 Indb. S., som er Station paa Banen
Niort—La Rochelle, har et Slot, der nu bruges som
Raadhus, og en Kirke fra 12. Aarh. med
romansk Façade. Der drives Vinavl,
Brændevinsbrænding og Handel med Læder.
(M. Kr.). E. St.

Surikov (Sourikov), Vassili, russisk
Maler (1848—1912). S. regnes for en af Ruslands
største Historiemalere, ikke ved artistiske
Egenskaber — hans Kolorit er ofte blot groft
malende og illustrerende uden kunstnerisk Skønhed
— men ved sin fremragende Evne til at gengive
den historiske Tildragelse levende og gribende.
Saaledes i Hovedværker som »Strelezernes
Henrettelse« og »Bojarinden Morossova køres til
Baalet«, begge i Tretjakov-Galleriet, effektfulde
barbariske Scenerier af russisk Aand. Andre
Værker: »Fyrst Menschikov«, »Sibiriens
Erobrer«, »Suvorovs Tog over Alperne« (1899) m. v.
A. Hk.

Surinam, se Guayana. S. 333.

Surinamin, se Geoffroyabark.

Suringar [sy’reŋar], Willem Hendrik,
holl. Filantrop og Fængselsmand, f. i
Leeuwarden 3. Aug. 1790, d. i Amsterdam 17. Septbr
1872, praktisk Forretningsmand. Som ganske
ung blev S. Medlem af »Selskabet for
Almenvellet« og udfoldede som saadan en energisk
Virksomhed. Sammen med J. L. Nierstrass og
W. H. Warnsinck skrev han »Ontwerp tot
oprigting van een Nederlandsch Genootschap ter
zedelijke verbetering der gevangenen« (1822)
o. a., en Biografi af John Howard (1827), sin
bekendte »Handboek voor Gevangenen« (1828).
For Spørgsmaalet om forsømte Børn
interesserede han sig stærkt, ligesom han i det hele var
en ivrig Arbejder for penitentiære Reformer.
Det holl. Fængselsvæsen staar i stor Gæld til S.
Af hans øvrige frugtbare Forfatterskab, der i
ikke ringe Omfang blev oversat til Fransk, Tysk,
Engelsk o. a., skal endnu fremhæves hans
»Gedachten over de eenzame opsluiting der
gevangenen« (1842), der fører et varmt Forsvar
for Cellesystemet.
Fz. D.

Surja, d. s. s. Surya.

Surkaal (eng.: advance on wages, fr.:
choucroute) kaldes i Bogtrykfaget en hyppigst
uberettiget Optagen af Forskud- paa Arbejdsløn.
E. S-r.

Surkløver, se Oxalis.

Surkløverfamilien (norsk
Gjøgsyrefamilien, Oxalidaceæ), tokimbladede
Planter af Storkenæbsordenen, mest fleraarige Urter,
sjældnere Vedplanter, med spredte, stilkede og
hyppig sammensatte Blade, oftest uden
Akselblade. Blomsterne er fuldstændige, tvekønnede,
regelmæssige og 5-tallige. Bægeret er blivende,
Kronen snoet, og Støvdragerne sammenvoksede
forneden. Støvvejen har 5 fri Grifler. Frugten
er en Kapsel ell. et Bær (Averrhoa). C. 230
Arter, mest i tropiske og subtropiske Egne. De
er af ringe økonomisk Bet.
A. M.

Surlimpa, se Brød, S. 174.

Surna, Elv i Surnadal Herred, Møre Fylke;
den løber i Hovedretning fra Ø. mod V. og
falder ud i Surnadalsfjorden. Fra Syd har den flere
Tilløb fra Troldheimen paa Grænsen mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0624.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free