Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Susta, Josef - Susten-Passet - Susterman - Sustris - Suter, Hermann - Suter (d. s. s. Suder) - Suter-Anastigmat - Sutherland (Shire) - Sutherland (skotsk Jarle- og Hertugtitel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ernæring, hvilke han begyndte i 1868 med
Arbejdet »Hospodářsko Rybářská těžba v rybnicich«
(»Fiskeridrift i Damme«). Hovedafhandlingen
kom først paa Tchekkisk: »Výživa kapra a
jeho družiny rybničné« (1884) og senere paa
Tysk i to Udgaver: »Die Ernährung des
Karpfens und seiner Teichgenossen« (Stettin, 1888 og
1906). Som Supplement til Hovedafhandlingen
skrev han »Krmeni kapru na panstvi
treboňskéni« (»Karpefodring paa Domænen
Wittingau«) (1886), og 1889 fortsatte han med »Die
Karpfenfütterung in Wittingau 1888«. Hermed
skabtes i Virkeligheden Grundlaget for det
moderne intensive Karpedambrug med dets
rationelle Fodring og Gødning af Dammene. Selv
bragte Š. Karpeavlen til en fortrinlig
Udvikling paa det af ham ledede vældige Dambrug
paa 330 Damme med tilsammen over 5000 ha
Vandflade. I »Fünf Jahrhunderte der
Teichwirtschaft zu Wittingau« (Stettin, 1898) giver
han en kritisk Fremstilling af Dambrugets
Udvikling, dets Fejltagelser og Fremskridt. (Litt.:
»Deutsche Fischerei-Gorrespondenz«, XVIII,
[1914]; »Allgemeine Fischerei-Zeitung«, XXXIX,
[1914]).
C. V. O.
Susten-Passet [’zostən-], Bjergpas i Schweiz,
fører over Damma-Gruppen i Berner Alperne
og forbinder Hasli-Dalen i Kanton Bern med
Reuss-Dalen i Kanton Uri. Vejen over S. fører
i Retningen V.—Ø. fra Innertkirchen i
Hasli-Dalen langs Gadmerwasser til
Sustenscheideck (2262 m o. H.), hvorefter den langs
Meienreuss sænker sig, indtil den støder til
Skt-Gotthard-Vejen i Reuss-Dalen.
(H. P. S.). O. K.
Susterman [’søstərman], se Suttermans.
Sustris [’søstres] (Zustriz, Suster). 1)
Lamberto (Lambert) fra Amsterdam, holl.
Maler, virkede i 16. Aarh. i Italien, malede
religiøse Billeder. 2) Hans Søn og Elev,
Lambert Frederik, f. 1526 i Amsterdam, d.
1599, fik sin væsentlige Uddannelse i Italien,
hvor han kom under overmægtig Paavirkning
fra Michelangelo (paa hvis Gravmæler i Firenze
han var med at arbejde); senere kom han til
München og virkede der som Portrætmaler og
Bygmester. S.’s mytologiske Billeder som
»Venus med Amor« i Louvre taler et udpræget
Michelangelo’sk Formsprog, tilsat adskilligt
Pikanteri.
A. Hk.
Suter [’zu.tər], Hermann, schweizisk
Komponist, 1870—1926, studerede i Leipzig og
Stuttgart, og har fra 1902 virket i Basel som
Dirigent for Symfoni-Koncerter og af Sangerkor, en
Tid lang ogsaa som Direktør for Konservatoriet.
S. nævnes som en af de mest fremstaaende
schweiziske Komponister, navnlig af Kor med
ell. uden Orkester; desuden har han skrevet
Kammermusik, »Schweizer-Symfoni«,
Violinkoncert og talrige Sange.
W. B.
Suter, d. s. s. Suder, se Karpefisk, S. 629.
Suter-Anastigmat, et af fire Linser
bestaaende, kittet fotografisk Objektiv, hvis to
Halvdele kan anvendes som Objektiv hver for
sig.
C. E. A.
Sutherland Tsdda’nd], Shire i det nordlige
Skotland, grænser mod Ø. til Nordsøen og
Caithnessshire, mod N. og V. til Atlanterhavet og
mod Syd til Ross and Cromarty. Det omfatter
5253 km2 med (1921) 17802 Indb. ell. kun 3
Indb. pr km2, og er saaledes afgjort det
tyndest befolkede af alle Shirer i Storbritannien
og Irland. Folketallet er i Tilbagegang, idet
der 1901 fandtes 21440, 1911 20179 Indb. Med
Undtagelse af en lille Del af Østkysten er det
et raat og ufrugtbart Højland, der i Nærheden
af Vestkysten i Ben Hope naar 927 m og i Ben
More Assynt 998 m. Det Indre er en af dybe
Dalkløfter gennemfuret Højslette med
enkeltstaaende Bjerge, hvoriblandt Ben Klibrech naar
961 m. Den vestlige Del af S. bestaar af gamle
Gnejser og krystallinske Skifre. Østligere
følger den prækambriske Torridonsandsten og
derefter kambriske Sand- og Kalksten med
enkelte Granitomraader. Langs Østkysten findes
devonisk Old Red Sandstone og enkelte
mesozoiske Aflejringer. Iserosionen spores overalt.
Ingen af de mange lakserige Floder er
sejlbare. Til Østkysten strømmer Brora, Ullie og
Oykell med Shin, til Nordkysten Halladale,
Strathie og Naver. Den største af de talrige
langstrakte Søer er Loch Shin. Fraset Dornoch
Firth er Østkysten uden synderlige
Indskæringer, medens Nord- og Vestkysten udmærker
sig ved langstrakte, smalle Fjorde og en
Rigdom af smaa Øer og Skær, ligesom Stejlkyster
her er eneraadende. Jordbunden er, fraregnet
mindre Strækninger ved Østkysten, lidet egnet
til Agerbrug. Klimaet er desuden raat og taaget
og saaledes ugunstigt for Kornets Modning. Af
Arealet dyrkes næppe 1/40, medens Resten
ligger hen som Græsgange og Jagtgrunde
(Raadyr). M. H. t. dyrket Areal er S. det sidste i
Rækken af skotske Shirer. Skovarealet er
ringe. De største Skovstrækninger findes ved
Sydøstkysten, Shindalen og Strath Oykell. Der
dyrkes lidt Havre og Byg, Turnips og Kartofler.
Af langt større Betydning end Agerbruget er
derimod Kvægavlen. Foruden Hornkvæg
(Korthornskvæg) holdes der store Faareflokke
(Cheviots). Langs Kysterne er Fiskeriet en betydelig
Næringsvej. Der fanges navnlig Sild og Torsk,
samt Laks i Floderne. Stenkul brydes navnlig
ved Brora paa Østkysten; foruden Kul brydes
Kalksten og Sandsten. Turistbesøget i
Sommertiden er i Fremvækst. Shirets Hovedstad
og betydeligste By er Dornoch ved
Indløbet til Dornoch Firth. Navnet S. ɔ: Sydland
skyldes norske Vikinger, der i stort Tal
besøgte og nedsatte sig paa Nordskotlands Kyster
(M. Kr.). M. H-n.
Sutherland [’saðə£ənd], skotsk Jarle- og
Hertugtitel. Den første Jarl af S. var
William, Søn af Hugh Freskin, der 1196 havde faaet
Besiddelsen S. af Wilhelm Løven. William blev
udnævnt til Jarl 1228 af Alexander II, til Tak
for Dæmpelsen af en Opstand. Med den 9. Jarl
John uddøde den lige Linie, og Værdigheden
gik over til Familien Gordon, idet John’s
Søster Elisabeth var gift med Adam
Gordon, der antog Titelen Jarl af S. Den 17.
Jarl, William Gordon, døde 1766 og
efterlod kun Datteren Elisabeth, dengang 1
Aar gl. Overhuset gav hende Godset og
Værdigheden; hun ægtede 1785 George
Granville-Leveson-Gower (1758—1833). Denne forenede
Slægten Gower’s og Sutherland’s Besiddelser,
hvortil ogsaa ved Arv kom hans Morbroder
Hertugen af Bridgewater’s Godser, herved blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
