Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svammerdam, Jan - Svamp - Svampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ufortrødent de anatomiske Studier og udgav 1669 sit
Værk: Historia Insectorum generalis. Imidlertid
var hans Sundhed blevet undergravet ved hans
rastløse Arbejde; Mangel paa Forstaaelse hos
Faderen gjorde ikke hans Sind lettere; endelig
var han kommet under saa stærk aandelig
Paavirkning af Sværmersken Antoinette Bourignon
(s. d.), hvem han 1675 besøgte i Slesvig, og
for hvis Skyld han foretog en Rejse til Kbhvn,
at han til Tider betragtede hele sit Liv som
syndigt og forfejlet; hans sidste Leveaar forløb
derfor meget trist. Paa den menneskelige
Anatomis Omraade har han udg. Miraculum
naturæ sive uteri muliebris fabrica (1672); hans
Hovedværk er dog Biblia naturæ, der først
1737—38 udgaves af Boerhaave, og i hvilket er
samlet en Række fortræffelige anatomiske
Skildringer af talrige Insekter og disses
Udviklingsstadier, af Frøen og dens Larver samt af
forsk. Snegle.
R. H. S.
Svamp, se Svampesygdom.
Svampe (Fúngi, Eumycetes), norsk Sop, er
i Botanikken Betegnelse for en Hovedgruppe af
lavere Planter, Løvplanter; alle S. mangler
Bladgrønt og kan derfor ikke assimilere
Kulsyre; deres Organer er opbyggede af
Celletraade, Hyfer, som har Spidsevækst og ægte
Forgrening; ved disse sidste Egenskaber
afviger S. fra Bakterierne (s. d.), med hvilke de
i fysiol. Henseende stemmer overens.
S. optræder i Naturen meget hyppig og i de
mangfoldigste Skikkelser; men oftest unddrager
de sig den alm. Iagttagelse, da mange er
mikroskopiske hele deres Liv, og andre unddrager
sig Opmærksomheden, ved at deres
Ernæringssystem er skjult i døde Planterester ell. i Blade,
Stængler o. s. v. af levende Planter. Kun naar
S. udvikler deres Forplantningsorganer,
fremtræder de som Skimmeldannelser, Paddehatte,
Fyrsvampe, Hekseæg, Rust og Brand o. s. v.
Vort nøjere Kendskab til S. er derfor af
forholdsvis ny Dato; i lange Tider antog man, at
de opstod ved Selvdannelse; først ved
omhyggelige Dyrkningsforsøg lykkedes det Tulasne,
De Bary og Brefeld i Tiden 1850-80 at
klare de vigtigste Typers Udviklingsgang og
Levevis.
S.’s Ernæringssystem kaldes
Mycelium og er opbygget af Hyfer, men i øvrigt
kan det fremtræde i meget forsk. Skikkelse.
I den simpleste Form er det dannet af
forgrenede, løst forbundne Hyfer; Fig. 1 fremviser
Udviklingsstadier af et saadant Mycelium, og
denne Form har det hos alle højere S.’s første
Udviklingstrin, hvordan det saa end udformes.
Figuren viser, hvorledes Traadene, der dannes
ved Sporens Spiring, først er ugrenede,
1-cellede, men senere bliver flercellede og
regelmæssig forgrenede. Hos lavere staaende S. er
Myceliet simplere bygget, idet Tværvæggene
ikke udvikles; det maa altsaa opfattes som en
eneste stærkt forgrenet Celle (Fig. 2). Under
sin Vækst danner Myceliet en kredsrund Flade,
der fortsætter sin Vækst i Randen;
efterhaanden dør det bort i Midten, hvorved der hos de
højere S. fremkommer »Hekseringe« (s. d.).
Myceliet kan hos visse S. danne mere faste
Væv, idet Hyferne flettes tættere sammen. Der
kan da fremkomme Hinder, som
Skimmelhinderne paa Syltetøj o. l., ell. Strenge, der
især findes hos S., som lever i Træer ell.
Tømmer (se Hussvamp). De højest udviklede,
strengformede Mycelier kaldes
Rhizomorfer, der bl. a. findes hos Honningsvampen
(s. d.). I andre Tilfælde væves Hyferne
sammen og danner haarde, knoldformede Legemer,
Sklerotier (s. d.), Fig. 3. Baade hos
Rhizomorfer og Sklerotier er Hyfevævet saa tæt og
Hyfeledene saa korte, at Vævet ligner
Parenkymet hos højere Planter; det kaldes derfor
»falsk Parenkym« (Pseudoparenkym).
I de højere udviklede Mycelier kan man finde
en Arbejdsdeling mellem de forsk. Hyfer.
I Fig. 3 ses det f. Eks., at de ydre Hyfer har
Hudvævs Karakter. I andre Tilfælde kan man
paavise særlig afstivende Hyfer ell. saadanne,
der tjener til Transport af visse Stoffer
(vandledende Hyfer hos Hussvampen,
mælkesaftførende hos Mælkehat); Oplagsnæring aflejres
især i de indre Dele af Sklerotierne o. s. v.
S.’s Celler er som hos de fleste andre
Planter sammensatte af de sædvanlige Elementer:
 |
| Fig. 1. Sporernes Spiring (A, B, C) og Myceliets videre Udvikling (D, E, F) hos Penselskimmel. (Forstørr.). |
 |
| Fig. 2. Mucor mucedo. Udvokset Mycelie. a Spore b Sporebærer med Sporangie. (Forstørr.). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
