Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svaler - Svalerede - Svalerod - Svalerodfamilien - Svalerumpe - Svalerumpen - Svalestære - Svaleurt - Svalevinger - Svalöv - Svammerdam, Jan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en af dem, der har den videste Udbredelse, idet
den med nogle faa Racer yngler overalt i
Europa, en stor Del af Asien og Nordamerika; i
Norge er den alm. undtagen i de
allernordligste Egne. Til Danmark kommer den i Beg.
af Maj og søger straks til sine gl. Redepladser,
dybe Huller, der graves vandret ind i
Skrænter, ofte i Grusgrave, hvor Redernes
Indgangsaabninger ses i stort Tal; Hullet, der graves ud
med de skarpe Kløer, kan være 1 m langt ell.
mere, udvides inderst til et lille Kammer, hvor
de 5—6 hvide Æg lægges paa et tyndt
Underlag. I Sydeuropa yngler den nærstaaende Art
Klippesvalen (Riparia rupestris L.), noget
større, graabrun paa Oversiden, lysere paa
Undersiden.
I Amerika lever Træsvalerne (Progne),
lidt større Arter med kun svagt kløftet Hale,
oftest glinsende sorte Fjer; de yngler i
Træhuller. Den mest kendte Art er
Purpursvalen (P. purpurea L.), der yngler alm. i
Nordamerika, ofte i udhængte Redekasser. (Litt.:
R. B. Sharpe og C. W. Wyatt, Monogr. of
the Hirundinidæ [Lond. 1885—94). Heri en
Fortegnelse over den ret righoldige Litteratur
om S.).
O. H.
Svalerede, spiselige, se Mursvaler, S. 444.
Svalerod (Cynánchum L.), Slægt af
Svalerodfamilien, Stauder, oftest med smaa, hvide
ell. gule Blomster i skærmformede Stande;
Kronen er hjul- ell. klokkeformet. Over 100 Arter.
Hvidblomstret S., Giftrod (C.
Vincetoxicum [L.] Pers., Vincetoxicum officinale
Moench) er 30—70 cm høj og har
æg-hjertedannede og tilspidsede Blade. Den er ret
sjælden i Danmark, endnu sjældnere i Norge, og
vokser paa Bakkeskrænter og i højtliggende
Skove; blomstrer i Højsommeren.
A. M.
Svalerodfamilien (Asclepiadaceæ),
tokimbladede og helkronede Planter af Ordenen
Snokronede, oprette, fleraarige Urter ell.
slyngende ell. klatrende Buske med modsatte, hele og
helrandede Blade. Mælkesaft, undertiden giftig,
findes hos alle. Enkelte er Saftplanter, f. Eks.
Stapelia. Blomsterstandene er kvast-, klase- ell.
skærmformede. Mærkeligt er det, at de
akselstillede Stande hos de fleste kun forekommer i
det ene Bladhjørne, medens der i det andet
enten intet Skud findes ell. blot et vegetativt;
Standene kommer til at sidde i to Rækker. Hos
forsk. storbladede Arter sidder Standene
mellem de to Blade. Blomsterne er tvekønnede
og 5-tallige. Kronens Flige er næsten fri.
Støvdragerne har korte Traade ell. mangler
saadanne og er fri ell. forenede med Støvvejen;
Støvkornene er samlede i Pollinier, hver Knap
med 2. Mellem Støvdragerne findes paa
Arhovedet fæstet hornagtige Legemer, som ved
vandrette Arme er forbundne med 2 Pollinier,
een fra hver Støvknap. I øvrigt har
Støvdragerne Bikrone af meget forsk. Ydre.
Honningdannelser mangler. Af Frugtblade findes 2 med
2 Grifler, der foroven er forenede og udvidede
til et fladt, 5-kantet ell. buklet »Hoved«; paa
Undersiden ses Arfladerne. Bestøvningen kan
kun ske ved Insekters Hjælp; de tunge
Pollinier maa slæbes af Sted af Insekter, som faar
dem paa Hovedet, idet de ovf. nævnte Horn er
klæbrige. Frugterne er to Delfrugter,
Bælgkapsler; Frøene har Frøuld. Henved 1700
Arter, især i Troperne; kun faa uden for disse.
De har ikke stor økonomisk Bet., nogle er
Prydplanter, enkelte har medicinsk Anvendelse.
A. M.
Svalerumpe, underskaaren Tap, der passer
i en tilsvarende Fordybning, og ved hvilken to
Stykker, navnlig af Træ, forbindes. S.
anvendes saaledes ved de Revler, som samler
Tegnebræder. S. bruges ogsaa under Søværn som
Betegnelse for en særegnet Form for en Lask.
(F. W.). D. H. B.
Svalerumpen, Sundet, Sydenden af en smal
Sandrevle, der ligger Ø. f. Landgrunden ved
Sundbyerne paa Amager. Den har c. 4 m Vand,
og dens Yderside er afmærket med en Vager
i 7 1/2 m Vand.
G. F. H.
Svalestære (Artamus) kaldes en Gruppe af
mindre Spurvefugle med c. 20 Arter, levende i
Australien og paa Øerne dér omkring; de staar
Stærene (Sturnidæ) nærmest, men deres lange
Vinger giver dem Lighed med Svalerne, hvilke
de ogsaa ligner i Levevis, idet de fanger deres
Føde i Luften, medens de kun ubehændigt
bevæger sig paa Jorden.
O. H.
Svaleurt (Chelidonium L.), Slægt af
Valmuefamilien med en enkelt Art, Almindelig S.
(C. majus L.), en fleraarig og 30—80 cm høj
Urt med grenet Stængel og fjerdelte Blade med
bugtet-lappede Afsnit. Mælkesaften er
orangegul. Blomsterne sidder i Skærm; de har 4 gule
Kronblade. Frugten er liniedannet, mest
opspringende som en Skulpe. Den er hyppig i
Danmark, især paa Øerne, og forekommer i
det østlige Norge til Romsdalen. Den blomstrer
det meste af Sommeren og er giftig.
A. M.
Svalevinger (Chelidópterd), en Slægt af
Doven fuglene (Bucconidæ) (s. d.).
O. H.
Svalöv, Sogn og Sogneby i Malmöhus Län,
Sydsverige, c. 25 km ØNØ. f. Landskrona. Der
findes Folkehøjskole og Forsøgsstation for
Forædling af Landbrugets Kulturplanter, hørende
under »Sveriges utsädesförening«. Desuden
findes her »Almänna svenska utsädes aktiebolaget«,
som begyndte sin Virksomhed 1891, og hvis
Opgave er at kontrollere, forøge og forsælge de
ny og forbedrede Stammer af Frø. Endelig
findes en Maskinfabrik for Landbrugsmaskiner og
et Avlscentrum for Avlsdyr.
M. H-n.
Svammerdam [’svamərdam], Jan, holl.
Anatom og Naturforsker, f. i Amsterdam 12. Febr 1637,
d. smst. 17. Febr 1680, var Søn af en Apoteker
og skulde efter sin Faders Ønske uddanne sig
til Læge. Han kom derfor 1661 til Leiden, hvor
han i sin Jævnaldrende Danskeren Niels
Stensen fandt en Ven, sammen med hvem han
ivrigt drev de anatomiske Studier. Hans
ualmindelige Anlæg for Dissektion viste sig snart,
og han vakte sine Læreres Beundring ved sine
fine Præparater, til hvis Fremstilling han havde
udtænkt mange Kunstgreb. Fra Leiden tog han
til Frankrig, hvor han ligeledes ivrigt
dissekerede og vandt sig trofaste Venner. Efter sin
Hjemkomst til Amsterdam blev han 1667
Doktor paa en Afh. om Aandedrættet, men han
søgte alligevel ikke at skaffe sig Praksis; trods
Faderens Formaninger fortsatte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
