- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
631

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svampe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Basidie (se Rustsvampe Fig. 1, A) eller en
stærk Udvikling af gæragtige Celler. Nogle
Sporer har kun en kortvarig Spireevne, andre kan
bevare den i flere Aar (Brandsvampe,
Penselskimmel o. a.); Sporer af en Gødningssvamp
har spiret efter 21 Aars Opbevaring.

For at de ved Sporernes Spiring dannede
Kimplanter kan udvikle sig videre, stiller S. som
alle andre Organismer bestemte Livskrav,
der for de fleste Forholds Vedk. ikke kræver
særlig Omtale. Kun m. H. t. Forsyningen med
Kulstof forholder S. sig afvigende, idet de som
Følge af deres Organisation er afskaarne fra
Assimilation af Luftens Kulsyre; S. er henviste til at
leve som Raadplanter (s. d.) eller Snylteplanter
(s. d.). Talrige S. lader sig dyrke paa kunstigt
Substrat, og man kan da nærmere analysere
Livskravene m. H. t. Kvaliteten af de organiske
Stoffer; nogle S. kan nøjes med simplere
sammensatte Forbindelser, som Kulhydrater, andre
kræver f. Eks. Æggehvidestoffer o. l. Mange
S. kan nøjes med uorganiske
Kvælstofforbindelser (især Ammoniaksalte), medens andre maa
have ogsaa dette Grundstof i organisk
Forbindelse. Om andre Faktorer kan bemærkes, at
S. kræver Jern i deres Næring, til Trods for, at
de er bladgrøntfri, og at Lyset spiller en stor
Rolle for deres Udvikling; uden Lys etioleres
Frugtlegemer o. l. Dannelser.

Om Livskaarenes Indflydelse paa S.’s
Livsytringer skal her kun nævnes, at de senere
Aars Forskning har vist, at Pleomorfien i høj
Grad er betinget af ydre Kaar, som Lys, Varme,
Fugtighed, Næring o. s. v., og at man hos
mange Arter er Herre over, hvilken Frugtform
man vil have frem. Dog spiller indre Faktorer
ogsaa en stor Rolle; nogle Arters Udvikling er
let at beherske, medens andre er ganske
ufølsomme for Paavirkninger udefra.

S.’s Udbredelse strækker sig over hele
Jorden, saa vidt som der overhovedet findes
Plantevækst; de Arter, der lever i Symbiose
med Alger, de saakaldte Laver (s. d.), hører til
Vegetationens yderste Forposter. Nogle Former
(som alm. Skimmelsvampe) er Kosmopolitter,
medens andre har et mere indskrænket
Udbredningsomraade; af de Arter, som snylter paa
dyrkede Planter, har nogle foretaget store
Vandringer, som Puccina malvacearum, der fra
Chile har bredt sig over hele Europa, forsk.
Vinsnyltere. Kartoffelskimmelen o. m. a.

S.’s Betydning i Naturens Husholdning
er stor, idet de i vid Udstrækning bidrager til
døde Plante- og Dyreresters Opløsning. For
Menneskelivet har mange Bet. derved, at de er
spiselige (se Madsvampe); Gærsvampe
spiller en stor Rolle ved Fremstilling af alkoholiske
Drikke og ved Brøddejens Gæring; visse
Former er giftige (se Giftsvampe), og enkelte
bruges til Fremstilling af Lægemidler (se
Meldrøjesvamp). Nogle S. kan fremkalde
Hudsygdomme og andre Lidelser hos Mennesker
og Dyr, andre fremkalder farlige Epidemier
hos Skadeinsekter og kan derved gøre Gavn.
Andre Snyltesvampe anretter stor Skade paa
dyrkede Planter og har betydelig økonomisk
Interesse (se Plantepatologi), saaledes
ogsaa de Tømmer ødelæggende S. (se
Hussvamp). Endelig gør S. Nytte, ved at de
indgaar Symbiose med højere Planter (se
Mykorrhiza).

Antallet af Svampearter er meget
stort; noget bestemt Tal kan endnu ikke
fastslaas, dels fordi mange Egne af Jorden endnu
ikke er undersøgte m. H. t. Forekomsten af
S., dels fordi Afgrænsningen af Arter er meget
vanskelig. For S.’s Vedk. bruger man hyppig
ikke blot ydre Egenskaber til Arternes
Bestemmelse, men ogsaa fysiologiske og
biologiske Egenskaber (som f. Eks. Sporedannelsens
Afhængighed af Temperaturen, Evnen til at
danne særlige Stoffer, Evnen til at inficere
bestemte Former af andre Organismer o. s. v.);
da alle disse Forhold endnu ikke er
gennemarbejdede, er Artsafgrænsningen hyppig ganske
vilkaarlig.

Heller ikke S.’s Systematik er endnu
helt klarlagt. S.’s Tilknytning til andre
Plantegrupper er ogsaa usikker; mange Algesvampe
viser tydeligt Slægtskab med lavere Alger (især
Siphoneer, Protococcoideer o. a. se Alger);
vor Kundskab om Kønsvirksomheden hos
Sæksvampene synes at retfærdiggøre den Antagelse,
at i hvert Fald visse Sæksvampe maa tænkes
afledede fra samme Prototype som Florideerne.
S. ordnes naturligt i flg. Hovedgrupper (se i
øvrigt de enkelte Specialartikler):

I. Algesvampe (Phycomycetes) med
encellet Mycelium og tydelig kønnet Forplantning
hos de fleste Arter.

A. Ægsporesvampe (Oomycetes) med
Befrugtning. Hertil bl. a. Familierne:
Monoblepharidaceæ, Saprolegniaceæ, Peronosporaceæ,
Chytridiaceæ, Cladochytriaceæ, Olpidiaceæ,
Synchytriaceæ.

B. Koblingssvampe (Zygomycetes) med
Kopulation. Hertil bl. a. Familierne:
Mucoraceæ og Entomophthoraceæ.

II. Højere S. (Mycomycetes), hvis Hyfer er
leddelte og vokser ved Topcellevækst. Typisk
heterogametisk Befrugtning hos flere
Sæksporesvampe; i øvrigt »Kernebefrugtning«
(Karyogami), d. v. s. Sammenbringning (og senere
Sammensmeltning, i henh. Ascus og Basidie) af
to x-Kerner, ved Opløsning af Væggen mellem
to Naboceller i Myceliet.

A. Sæksporesvampe (Ascomycetes);
Hovedsporeform: Sæksporer. Talrige
Bisporeformer. Hertil følgende Ordener:

1) Hemiasci, Familierne Protomycetaceæ og
Ascoidaceæ.

2) Exoasci, hvortil bl. a. Taphrinaceæ og
Saccharomycetaceæ.

3) Carpoasci. Hertil Underordenerne
Plectascineæ med Familierne Gymnoascaceæ,
Aspergillaceæ, Onygenaceæ, Elaphomycetaceæ og
Terfeziaceæ; Pyrenomycetineæ med Familierne
Erysiphaceæ, Perisporiaceæ, Hypocreaceæ,
Laboulbeniaceæ, Sphæriaceæ og Dothideaceæ;
Discomycelineæ med Familierne Hysteriaceæ,
Phacidiaceæ, Pezizaceæ og Helvellaceæ;
Tuberineæ med Familien Tuberaceæ.

B. Stilksporesvampe
(Basidiomycetes). Denne Gruppe falder i 3
Hovedafdelinger: Hemibasidii, hvor Basidiesporerne dannes
i ubestemt Antal, Protobasidii, hvis Basidier er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0647.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free