Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Swanevelt, Herman van - Svaneøgler - Svang - Svangerskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indflydelse af Claude Lorrain, og fra dennes Kunst
har S.’s bedste Billeder en Afglans i Lysets
Skærhed og Farvernes Duft. Maaske ingensteds
i højere Grad end i det skønne, aandfulde
Billede »Stille Sommeraften ved en Bjergsø« (i
Kunstmus. i Kbhvn). Af hans ellers ikke talrig
forekommende Malerier nævnes
Solnedgangsbilledet i Haag og Bjerglandskab i Frankfurt
a. M., endvidere Arbejder i Louvre, i Hampton
Court (3 Landskaber), i Braunschweig,
Hamburgs Kunsthalle, Dresdens Gal. samt enkelte i
ital. Samlinger. — De godt og vel 100
Landskabsraderinger (med bibelsk eller mytologisk
Staffage) indtager med deres sarte
Lysvirkninger, med deres friske Behandling med kold
Naal og Gravstik, særlig i den levende
ejendommelige Behandling af Træernes Løv, en
værdig Stilling ved Siden af Jan Both’s
Raderekunst, som S. nærmest er paavirket af.
(A. R.). A. Hk.
Svaneøgler, se Krybdyr. S. 784.
Svang. De forsk. Ord af denne Form er alle
beslægtede med Verbet at svinge: 1) =
indskrumpen, gold, især om Kornaks, som kun
har sat ringe Kerne, betød i Gammeldansk
»mager« (»bedre er svang Hest end tom
Grime«, Peder Laale’s Ordsprog) ligesom oldn.
svangr; sv. svång = slunken;
Grundbetydningen er »indbuet«. 2) = Hulheden under
Fodsaalen; svenske Dialekter svånge, oldn. svangi,
Lyske. Grundbetydning: »Indbøjning«. 3)
Talemaaden »gaa i S.« (= være gængs) er laant
fra Tysk »im Schwang gehen« (nuv. Tysk: im
Schwange sein), egl. = komme i svingende
Bevægelse. I nuv. Dansk bruges Udtrykket
udelukkende om slette Handlinger (»Gaar
Tyveri, som her, hos Guderne i S.«, Wessel); men
i 16. og 17. Aarh. kunde man ogsaa sige f.
Eks.: »de gode Sæder skulle vel nu igen komme
til at gaa i S. udi Verden«).
V. D.
Svangerskab, den Tilstand, hvori den
hunlige Organisme befinder sig, saa længe den
huser et befrugtet Æg. Kun de Hundyr, i hvis
Legeme Fosterets Udvikling foregaar (helt ell.
delvis), kan altsaa blive svangre. Hos
Mennesket (som hos de øvrige Pattedyr o. m. a. Dyr)
foregaar denne Udvikling normalt i
Livmoderen (uterint S.; smlg. ekstrauterint S.). S. maa
regnes at begynde i det Øjeblik, en Spermatozo
er trængt ind i et modent Æg (se
Befrugtning). Men da vi ikke ved, hvor lang Tid
der forløber fra det befrugtende Samleje, til
dette sker, kan vi aldrig med Nøjagtighed
bestemme S.’s Begyndelse, altsaa ej heller dets
Varighed. Da Tidspunktet for det befrugtende
Samleje ogsaa som Regel er ukendt, bliver vor
Beregning endnu mindre nøjagtig. Som Regel
sættes dog det menneskelige S.’s Varighed til
ca. 40 Uger; men regner man fra det
befrugtende Samleje, maa der dog i denne Henseende
indrømmes et ikke for lille Spillerum (af nogle
fordret udstrakt endog til c. 320 Dage den ene
Vej, c. 240 Dage den anden), hvortil ved
retslige Afgørelser yderligere kommer den
Vanskelighed, det kan frembyde at afgøre, om S. er
afbrudt for tidlig ell. ej, om Fosteret er
fuldbaarent ell. ikke (se fuldbaarent). I det
daglige Liv vil man som Regel ved
Beregningen af S.’s Varighed (hvilket praktisk talt som
oftest vil sige Beregningen af det Tidspunkt,
paa hvilket Fødselen rettidig kan ventes at
indtræffe) støtte sig dels paa Menstruationens
Forhold, dels paa Kvindens Fornemmelse af
Fosterbevægelser. Det er nemlig en Erfaring, at
Menstruationen næsten altid udebliver, naar
der er indtraadt S. Tæller man 280 Dage frem
fra sidst tilstedeværende Menstruation
(nemmest tælles 3 Maaneder tilbage og lægges 8
Dage til), vil man finde det omtrentlige
Tidspunkt for Fødselens Indtræden. Ligeledes hvis
man lægger 4 1/2 Kalendermaaned til den Dato,
Kvinden først følte Fosterbevægelser (følte
»Liv«). Men mere end ganske omtrentlig er
denne Beregning selvfølgelig ikke. Heller ikke
kan den Beregning, der støtter sig paa
Livmoderens Størrelse ved Undersøgelsen, gøre
Fordring paa virkelig Nøjagtighed.
Det befrugtede Æg sætter sig fast i
Livmoderens Slimhinde, der omdannes til Decidua; der
udvikles Moderkage og Navlesnor (se disse
Art.). Idet Ægget med Fosteret vokser,
forstørres Livmoderen, der som en større og
større Svulst rager op i Underlivet. Dog ikke
alene her, men i hele den hunlige Organisme
fremkaldes der gennemgribende Forandringer
ved S. Hele Stofskiftet forandres, bl. a. ved at
Moderen nu ogsaa maa besørge Fosterets
Stofskifte. Der lægges i overordentlig Grad Beslag
paa de forsk. Organer, der staar i Stofskiftets
Tjeneste, ganske særlig paa de Organer, der
skal omdanne og udskille de ved dette
dannede Affaldsstoffer (f. Eks. Nyrer, Lever), og kan
disse ikke fungere tilfredsstillende, vil der
kunne opstaa sygelige Tilstande p. Gr. a., at
Organismen er overfyldt med disse skadelige, om
man vil giftige Stoffer (Autointoksikation).
Kommer nu hertil det Tryk, den voksende
Livmoder udøver paa sine Omgivelser (ikke mindst
paa Tarmkanalen), og de Vanskeligheder, der
herved kan opstaa for Hjertets Arbejde og for
Aandedrættet, saa vil det let kunne forstaas,
at Kvindens Befindende som Regel vil være
stærkt forandret under S., at det ikke er helt
sjældent, at der ved dette foraarsages virkelig
— om end ofte forbigaaende Sygdom, at alt
forud tilstedeværende Sygdom let forværres, og
at endelig en sundhedsmæssig Levemaade er af
yderste Vigtighed i S.
De største Forandringer i S. undergaar
Kønsorganerne og da især Livmoderen. Dennes
Størrelsesforøgelse er ikke nogen simpel
Udspiling, men tillige en virkelig Vækst,
hovedsagelig betinget ved en mægtig Forøgelse i
Størrelse af de Muskelceller, der udgør dens
Hovedmasse. Det er næsten kun
Livmoderlegemet, saa godt som ikke dens Halsdel, der
deltager i denne Vækst. Moderskeden og de
udvendige Kønsdele svulmer lidt efter lidt meget
op, og deres Blodrigdom forøges. Sammen med
Kønsorganerne udvikles Brysterne. De
svulmer op, idet Kirtelmassen udvikles stærkt,
Brystvorten bliver større, og Vorteringen
bliver bredere og antager en mørkere Farve. En
saadan Afsætning af Farvestof i Huden, en
saadan Pigmentering, er i det hele meget alm.
i S. og kan særlig hos Brunetter blive meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
