Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svejsejern - Svejsejernsrør - Svejselighedsprøver - Svejsestaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
konvekse Flade vil se ud som et regelmæssigt
Traadbundt, medens det haardere Finkornsjern
og Staalsorterne vil revne tværs igennem ell. i
alt Fald kun vise svag Senedannelse. Skønt den
senede Struktur forringer Tværstyrken,
betragtes den ikke som en Fejl, thi den medfører
en stor Sejghed. Sker der Brud i en enkelt
Sene, forplanter det sig ikke gennem
Slaggehinden til Nabosenerne; Forholdene er
tilnærmelsesvis som i et Staaltraadstov, hvor
Traadene er uafhængige af hverandre.
Brudfladens Udseende gør det let at kende
S. fra blødt Staal ved et Trækforsøg. Medens
Staalet har en regelmæssig Brudflade, er den
hos S. gerne uregelmæssig, stortakket, og ofte
er der ligesom Sprækker i den, idet de enkelte
Senebundter ikke har forlænget sig ensartet og
derfor er blevne skilt ad. P. Gr. a. den ringe
Forskydningsstyrke parallelt med Senerne kan
Stængerne revne paa langs, og de enkelte
Senebundter springe hvert for sig og ikke i samme
Tværsnit. Godt S. har en finkornet, blaagraa
Brudflade uden Glans, men i daarligt S. er der
ofte mørke oxyderede Partier, hvor der slet
ingen metallisk Forbindelse har været. Er
Jernet meget fosforholdigt, vil det brydes uden
nævneværdig Forlængelse og Indsnøring, og
Brudfladen vil være plan med store, flade,
lystskinnende Korn. Undertiden er Fosforet ikke
jævnt fordelt, men samlet i enkelte Sener,
Haardhedsaarer, og ligger disse i
Prøvestangens Overflade, vil der ved en Træk- ell.
Bøjelighedsprøve komme Tværrevner i dem,
fordi de ikke kan forlænge sig saa meget som
Omgivelserne.
S. er den Jernsort, der bedst lader sig smede
og svejse, og bruges navnlig, hvor der stilles
store Krav i disse Retninger. Dets kem.
Sammensætning, Styrke m. m. er omtalt under
Jern, smedeligt. Kulindholdet er for
ringe til, at Materialet kan hærdes.
S. anvendes først og fremmest i Smedierne,
til hvilken Brug det kommer i Handelen som
Stænger af rundt, kvadratisk ell. rektangulært
Tværsnit. Endvidere bruges det ofte til Nitter,
Bolte og Traadsøm samt til Kæder og Rør, for
saa vidt disse Varer fremstilles ved Svejsning.
Bortset fra Slaggen, der er mekanisk iblandet,
er S. den Handelsvare, der kommer det kem.
rene Jern nærmest, og det foretrækkes derfor,
hvor der ønskes stor elektrisk Ledeevne eller
Magnetiseringsevne. Tidligere, da man ikke
kendte det bløde Staal, anvendtes S. ogsaa til
Dampkedelplader, Bygningsjern og
Jernbaneskinner, men nu bruges udelukkende Staal p.
Gr. a. dettes meget lavere Pris og større
Styrke; kun særlige Konstruktionsled, der
nødvendigvis maa svejses, fremstilles af herdfersket S.
Efter Fremstillingsmaaden skelnes mellem
Puddeljern (s. d.) og herdfersket
Jern ell. Trækulsjern. Dette sidste
indføres til Danmark udelukkende fra Sverige og
er af fortrinlig Kvalitet med ringe Fosfor- og
Slaggeindhold og derfor overordentlig sejgt.
Kun dette bør bruges, naar man ønsker et i
Henseende til Styrke paalideligt Materiale.
I Sverige fremstilles kun senet Jern, og
det bedste indeholder næppe 0,01 % Fosfor.
Pakketering bruges ikke; efter at Lupperne er
damphamrede, deles de i Stykker af passende
Størrelse, der direkte udsmedes (sjældent) ell.
udvalses til de ønskede Stænger. I Steiermark
pakketeres. De forsk. Ferskningsmaader kan
afvige lidt fra hverandre; den i Sverige
benyttede kaldes Lancashire Ferskning, og det sv.
Jern gaar derfor ofte under Navn af
Lancashire Jern. Det i Dannemora ved
Vallonferskning fremstillede S. bruges kun som Raastof
ved Fremstilling af Digelstaal og Blærestaal.
Navnlig som Følge af Cellulosefabrikkernes
Vedforbrug er Trækulsproduktionen aftagende,
og Prisen stærkt stigende. Sveriges Produktion
af S. er derfor i Aftagende. Det meste bruges
til Digel- og Blærestaal; en Del sælges til
Orientens Smede, som behøver et let behandleligt
Materiale. Fra 1913—24 er Sveriges Produktion
af S. sunket fra 158000 t til 46000 t eller fra
27 % til 9,3 % af dets Staalproduktion.
E. Su.
Svejsejernsrør svarer i det ydre ganske til
Staalrør (s. d.) og bruges sideordnet med disse,
navnlig som Gas-, Vand- og Varmerør. De
fremstilles som Staalrør, kun ikke sømløse. Se
ogsaa Perkinsrør.
E. Su.
Svejselighedsprøver. Et Materiales
Svejselighed kan man prøve ved at svejse en Stang
sammen af to kortere, idet man sørger for, at
Tværsnittet paa Svejsestedet bliver det samme
som paa den øvrige Del af Stangen, og saa
underkaste Stangen en Træk- ell.
Bøjelighedsprøve og sammenligne dennes Resultat med det
usvejste Materiales. Skrappere er en
Slagbøjeprøve, udført saaledes, at
Bøjningsspændingerne kommer til at staa vinkelret paa
Svejsfladen. Selv om Stangen er nok saa ypperlig svejst,
vil den ved denne Prøve vise sig det naturlige
Materiale langt underlegen. For alle Prøverne
gælder, at Udfaldet ikke blot afhænger af
Materialet, men ogsaa af Udførelsen. Ogsaa ved
rolige Trækforsøg viser Svækkelsen sig.
Brudforlængelsen af en svejst Stang er altid mindre
og oftest meget mindre end af en usvejst, fordi
Overhedningen har gjort Materialet skørt.
Bruddet sker som Regel uden for Svejsestedet
paa de ubearbejdede Strækninger, der er
særlig storkornede, og man maa regne med, at
Trækstyrken er 30 % mindre end normalt. P.
Gr. a. disse Forhold plejer man at forbyde
Svejsning i Brokonstruktioner o. l. St., hvor et
Brud kan medføre Ulykker. Hvor Svejsning
ikke kan undgaas, og hvor det er af Bet. at
faa den godt udført, maa man hellere end at
benytte blødt Staal bruge svensk Svejsejern, og
hvert enkelt Svejsested bør besigtiges ved
Modtageisen.
E. Su.
Svejsestaal (vällstål, Schweissstahl, wrought
steel, acier soudé) adskiller sig fra Svejsejern
(s. d.) ved at være kulrigere og derfor
hærdeligt. Det kan fremstilles som Cementstaal (s. d.)
ell. ganske som Svejsejern, altsaa ved
Herdferskning ell. Pudling, naar man bruger
manganrigt Raajern. Manganet forsinker nemlig
Afkulningen, da det kan opløse mere Kul end
Jernet, saa at man kan pudle lige saa længe
som ellers og faa Urenhederne brændt bort,
medens der bliver en Del Kul tilbage. Da
imidlertid Fosfor og Svovl først fjernes ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
