Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sveistrup, Poul - Svejdal - Svejfning - Svejsejern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sveistrup, Poul, dansk Politiker og
Socialstatistiker, f. 2. Juni 1848, d. 18. April 1911,
blev cand. theol. 1871, cand. jur. 1875,
Birkedommer paa Samsø 1895, Herredsfoged i
Fjends-Nørlyng Herred 1902, Birkedommer i
Kronborg vestre Birk 1906, var Folketingsmand
for Viborg 1903—09 (Venstrereformpartiet).
Uden at spille en større Rolle som Politiker
gjorde S. en offentlig Indsats ved sit Arbejde
for Kvindesagen og Fredssagen. Han
offentliggjorde meget indgaaende Undersøgelser over
københavnske Syerskers økonomiske og sociale
Forhold dels i »Nationaløkonomisk Tidsskrift«
(1899 og 1901) og dels som selvstændigt Skrift
(1894).
H. J-n.
Svejdal, Sagnhelt; se Svipdag.
Svejfning, 1) Tildannelse, navnlig af Træ,
efter krumme Linier; hertil anvendes
Svejfsaven (se Sav), hvis smalle og stærkt
udlagte Blad tillader let at skifte Retning, eller
til finere Arbejde Løvsaven (s. d.); 2) hos
Metalarbejderen en Drivning, hvorved
Mundingen af et Metalkar udvides, »udsvejfes«, og
Konturen altsaa bliver ikke retlinet, men
svejfet.
(F. W.). D. H. B.
Svejsejern (välljärn, Schweisseisen, wrought
iron, fer soudé) er kulfattigt, smedeligt Jern,
fremstillet ved saa lav Temp., at det ved
Processens Slutning er dejgagtig, ikke flydende
som det moderne Staal. Fra Svejsestaal
adskiller det sig ved ikke at kunne hærdes.
Fremstillingen sker af Raajern ved
Herdferskning (s. d.) ell. Pudling (s. d. samt
Puddeljern og Puddelstaal), hvorved S. faas i
Form af glødende Klumper, Lupper, der lige
fra Ovnen føres hen under en Damphammer,
der presser dem sammen til parallelopipediske
Blokke, hvorved en stor Del af Slaggeindholdet
trykkes ud. Blokkene bringes derpaa til
Valseværket, hvor de udvalses til flade, firkantede
Stænger, Raaskinner. Ved denne saavel
som ved de senere Valsninger drives Slaggen
ud af Jernet paa samme Maade, som Vand
drives ud af Vasketøj med en Vridemaskine. Da
nemlig Aabningen i Valserne er mindre end
Blokkens Tværsnit, vil Jernet faa et stærkt
Sidetryk, der forhindrer den letflydende Slagge
i at slippe med igennem; den samler sig derfor
foran Valserne, og da Jernet stadig føres frem,
bliver Forholdet, som om Slaggen
gennemstrømmede det paa langs. Sidetrykket tvinger
endvidere Blokken til at forlænge sig, og da
Slaggen adskiller de enkelte Jernkorn fra
hinanden og forhindrer en Sammensvejsning, vil
hvert Jernkorn for sig blive udvalset til en tynd
Traad. De nævnte Raaskinner er endnu
gennemtrængt af Slagge, og fra Overfladen
strækker der sig dybe Gruber ned i dem. De hugges
derfor i Stykker, der stables sammen i Blokke,
saakaldte Katte ell. Pakker, der efter at
være ombundne med Jerntraad og opvarmede
til Svejshede svejses sammen under en
Damphammer og derpaa udvalses paa ny til
»dobbelt svejste« Stænger. Denne Proces gentages
ofte flere Gange, og Jernet bliver for hver Gang
bedre, idet det bliver tættere, ved at Slaggen
uddrives og de adskilte Jerndele sammensvejses uden
dog at miste den senede Struktur. De eng.
Jernværker klassificerer deres Jern i best, best best
og best best best iron, efter hvor stærkt det er
bearbejdet paa denne Maade, men best iron
fra eet Værk kan godt være en finere Kvalitet
end best best fra et andet. Baade Stænger og
Plader fremstilles ved Valsning som beskrevet.
Ved Fremstilling af Aksler bliver den sidst
dannede Kat ikke udvalset, men faar sin endelige
Form ved Smedning. Undertiden blander man
gammelt Jernaffald i Kattene mellem
Raaskinnerne, og hvis dette Affald er af en anden
Karakter end S. (f. Eks. Staal fremstillet i
flydende Tilstand), bliver Forbindelsen ikke intim, og
ved en Trækprøve vil denne Mangel paa
Homogenitet da ofte vise sig tydeligt.
Foruden det ovf. omtalte Jern, der er meget
blødt, fremstilles ogsaa en haardere Kvalitet,
Finkornsjern, der er noget hærdelig (se
Puddeljern).
S.’s Struktur er navnlig betinget af
Slaggeindholdet og Senedannelsen.
Slaggerne ses som sorte Striber i det
lysegraa Jern (se Fig.); de svækker Jernet, og
Mængden bør derfor være saa ringe som
muligt; den er dog altid saa stor, at man
derigennem kan kende S. og Svejsestaal fra Staal,
fremstillet i flydende Tilstand. Som Regel er der
over 1 % (hyppigt 1—2 %) Slagge i S. og
under 0,2 % i Staal. Slaggen forringer
Elasticitetens Fuldkommenhed; indspænder man en
Svejsejernsstang i den ene Ende og lader den
svinge, vil den kun svinge c. 1/3 af den Tid,
som en Stang af blødt Staal svinger. Store
Slaggemængder gør Jernet raaskørt (s. d.).
Den senede Struktur hos S. er en
Følge af Slaggeindholdet. Dette bevirker, som
tidligere nævnt, at Jernkornene valses ud til
tynde Traade, hvis Forbindelse i
Tværretningen ikke er intim. Trækstyrken og
Brudforlængelsen er derfor væsentlig større, naar
Trækket virker i Valseretningen, end naar det
virker vinkelret derpaa. For at faa Traadene at
se, kan man enten flække Stangen paa langs
ell. file ell. mejsle en Kærv i en af Stangens
Sider og bøje Stangen, saaledes at Kærven
gaber; sejgt Jern vil da flække paa langs, og den
 |
| Svejsejern. Snit i Valseretningen. 18 Gange forstørr. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
