- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
680

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverdrup, Jakob Liv Borch - Sverdrup, Jakob Liv Rosted - Sverdrup, Johan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Præstegæld i Namdalen, d. i Larvik 15. Maj
1841. S. blev Student 1795 og var de flg. Aar
beskæftiget dels med Studier, navnlig af Sprog
og Historie, men ogsaa med
Naturvidenskaberne, dels med Privatundervisning, indtil han
1804 blev ansat som Lærer og senere Inspektør
ved Schouboe’s Institut, dengang en af Kbhvn’s
bedste Privatskoler. Jan. 1807 tiltraadte han
Stillingen som Overlærer ved Kongsberg
Middelskole, hvor han virkede til Novbr 1812.
Derefter overtog han Bestyrelsen af Jarlsberg
Hovedgaard, indtil 1825, da han efter eget
Ønske fratraadte for at oprette en Landbrugsskole
paa sin Ejendomsgaard Sem i Borre. Den
Landbrugsskole, som saaledes kom i Stand, var den
første, Norge har haft. Med et Statsbidrag af
600 Speciedaler aarlig og et rentefrit Laan til
Oprettelse af Værksted for Tilvirkning af
Jordbrugsredskaber holdtes denne Skole i Gang til
1836, da Statsbidraget ophørte. Allerede Aaret
i Forvejen havde S. overtaget Bestyrelsen af
Fritzø Jernværk samt Larviks Grevskab. Søn
af en Godsejer og opvokset paa Landet havde
S. allerede fra Barneaarene af modtaget
Indtryk, der gjorde ham det forholdsvis let i hans
Manddom at tilegne sig Skøn paa Landbrug.
Ved sin Sprogkyndighed var det muligt for
ham at tilgodegøre sig Albrecht Thaer’s Skr,
som netop paa den Tid fremkom, saavel som
den dengang forholdsvis rige engelske og
skotske Landbrugslitteratur; endelig maatte hans
Kendskab til Naturvidenskaberne blive ham til
megen Nytte. Begavet med administrativ Evne,
med Erfaring fra sin Virksomhed som Bestyrer
af det store Jarlsberg’ske Gods og endelig i
Besiddelse af Øvelse som Lærer kunde han
derfor ganske særlig vel rustet begynde sin
Virksomhed som Landbrugsskolebestyrer. Hans
Skole nød ogsaa stærk Søgning fra alle Kanter
af Landet. Den var en teoretisk-praktisk Skole,
hvortil var knyttet et Redskabsværksted, og
viser sig saaledes at have dannet Mønsteret for
de nogle Aar efter S.’s Død oprettede
Amtslandbrugsskoler. — S. udfoldede en betydelig
litterær Virksomhed; han udgav Tidsskrifterne:
»Oeconomiske Annaler« (1819—22), »Magasin for
Landmanden« Bd 1—7 (Oslo 1828—32), samt
»Den erfarne Landmand, et agronomisk Blad«
(1837—39). Videre skrev han en for sin Tid
udmærket »Lærebog i den norske
Landhusholdning« i 2 Dele (1832—34), som udkom i ikke
mindre end 3 Oplag, desuden flere mindre
Skrifter. — S. var en betydelig Personlighed,
som ved sine Skrifter og ved sin
Lærervirksomhed, støttet til en stor praktisk Virksomhed,
øvede megen Indflydelse paa det norske
Landbrugs Udvikling.
(B. H.). Wt. K.

Sverdrup, Jakob Liv Rosted, norsk
Gejstlig og Politiker, Søn af H. U. S., f. i Oslo 27.
Marts 1845, d. i Østre Aker 11. Juni 1899, blev
Student 1864, cand. theol. 1869. Han bestyrede
1871—78 Sogndals Folkehøjskole og blev
derefter Sognepræst til Leikanger. Allerede tidlig
kom S. ind i det kommunale og politiske Liv,
valgtes 1876 til Repræsentant for Nordre
Bergenhus Amt (Sogn og Fjordane Fylke) og
mødte paa alle Storting mellem 1878 og 1884.
Her var han den hele Tid et virksomt Medlem
af Kirkekomiteen, til sidst dens Formand, og
kom navnlig ved sin Deltagelse i 9.
Juni-Beslutningen 1880 og i Odelstingets Rigsretsdebatter
1883 i det hele taget til at indtage en fremskudt
Stilling. Juni 1884 indtraadte han i det
Sverdrup-Richter’ske Ministerium, i hvilket han fra
1885 var Kirkeminister. Som saadan lykkedes
det ham vel at faa gennemført flere Ændringer,
særlig paa Ritualets Omraade, derimod mødte
de af ham i Forening med Faderen udarbejdede
Kirkelovforslag til Oprettelse af
Menighedsraad og Menighedens Delagtighed i Præstevalg
Modstand baade inden for Ministeriet og hos
Folkerepræsentationen. Efter Ministerskiftet
1889 blev han 1890 Sognepræst til Korskirken i
Bergen og valgtes som forhenværende Statsraad
af sin gl. Valgkreds til Stortingsrepræsentant
1892—94 og 1895—97. Under Krisen 1895 fik
han af Kongen i Opdrag at danne en ny
Regering; men Stemningen indenfor Tingets Venstre
nødte ham til straks at nedlægge sit Mandat.
Oktbr 1895 indtraadte han i det af Hagerup
dannede Koalitionsministerium, der muliggjorde
Nedsættelsen af den 3. Unionskomité og
Genoptagelsen af de unionelle Forhandlinger; som
Kirkeminister virkede han atter med Kraft og
Dygtighed indtil Ministeriets Afgang 17. Febr
1898. Fra denne hans Funktionstid skriver sig
Istandbringelsen af de vigtige Love om Kirker
og Kirkegaarde og om Gejstlighedens Aflønning,
paa hvilke han personlig havde lagt meget
Arbejde. Ved Afgangen fra Statsraadet udnævntes
han til Biskop i Bergen fra 1. Maj 1898. Han
kom imidlertid ikke til at overtage Embedet.
En Maanedstid efter Udnævnelsen blev han
kastet paa et aarelangt smertefuldt Sygeleje,
der endte med Døden. I Litteraturen har S.
Plads gennem et stort Antal Prædikener,
kirkehistoriske Afhandlinger og Opbyggelsesskrifter,
dels oversatte, dels originale Fremstillinger
samt Indlæg i den politiske Diskussion. Han
var i flere Henseender udrustet med glimrende
Anlæg og havde faaet sine Frænders fine
politiske Instinkt i Vuggegave. Da S. kom ind i
det offentlige Liv, havde han stillet sig til
Opgave at gennemføre den af hans Fader
oprindelig lagte Plan at rejse den norske Kirke paa
helt national Grund i Troskab mod
Reformationens Ideer. Som Hoved for det vestlandske
kirkelige Parti befandt han sig i Opposition saavel
til det højkirkelige Bureaukrati som til de
Strømninger, der modarbejdede Kristendommen
i det norske Folks Aandsliv. Selv var han for
meget det rolige Fremskridts Mand, til at han
helt kunde slutte sig til Venstres Politik. Som
Følge af den Mellemstilling, han indtog, blev
han altid strengt, ofte endog uretfærdig dømt i
Samtidens Diskussion, og hans rige
Administrationstalent, som anerkendtes fra alle Hold, kom
ikke helt til sin Ret. (Litt.: »Norsk
Forf.-Leks.« V).
(O. A. Ø.). Wt. K.

Sverdrup, Johan, norsk Politiker og
Statsmand, Søn af J. L. B. S., f. paa Godset
Jarlsberg 30. Juli 1816, d. i Oslo 17. Febr 1892. 1830
kom S. til Oslo og blev 1833 dimitteret til
examen artium af sin senere politiske
Modstander A. M. Schweigaard. S.’s Studieaar var
Tiden for de stærke litterære og politiske Kampe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0696.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free