Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Malmlejer. Ved Ädelfors findes
Kvartsgange med ringe Guldindhold, ved Kleva
forekommer Nikkelmalm (Magnetkis) i Gabbro. —
Den østsvenske Gnejsregion Syd for Mälaren
danner en Trekant mellem Västervik,
Stockholm og Örebro, optager saaledes
Södermanland. Stribede Gnejser og Aaregnejser er
fremherskende. Desuden findes Amfibolit,
Kalksten og Dolomit samt en Del røde Gnejser. I
den stockholmske Skærgaard forekommer
Leptit, ungarkæiske Granitter og Pegmatit.
Malmlejer findes i Gnejsen og Kalkstenen. De
vigtigste er de store Zinklejer (Zinkblende) ved
Åmmeberg, Koboltmalm ved Vena, Kobberkis og
Koboltglans ved Tunaberg, Jernmalm og den
sjældne Lithiumpegmatit paa Utö. — Den
mellemsvenske Leptit-Granitformation mellem de
to store Gnejsomraader i Syd og Dalarnes
Porfyromraade og Norrlands Gnejsomraade i Nord
omfatter tre forskellige Aldersgrupper af
Bjergarter. Ældst er en Del Porfyrer og Tuffer samt
Leptit. I Leptitten er ofte indlejret Kalksten og
Dolomit. I og ved disse Kalkbjergarter
forekommer mange Malmlejer, hvoraf de
bekendteste er Jernfelterne Dannemora, Norberg,
Bispberg, Grängesberg, Striberg, Persberg og
Nordmarken m. fl. samt de mineralrige
Manganlejer ved Långban og Pajsberg,
Kobbergruberne ved Falun, Sølvlejer ved Sala,
Silvberget og Håkansboda. Selve Leptitten er en
tæt finkornet Gnejs, som tidligere kaldtes
Granulit, eller Hälleflintgnejs. Malmene
forekommer oftest som vældige linseformede Legemer,
som staar paa Kant og derfor gaar langt ned i
Dybet. Oftest findes Malmlinserne klumpvis
samlede og kaldes da et Malmfelt. Malmene bestaar
mest af Jernglans (Magnetit) og Blodsten
(Hæmatit), men er sjælden rene. De indeholder
gerne tillige Kvarts, Augit, Hornblende, Kalkspat,
Apatit og andre. Yngre end disse Dannelser
er de langt mere udbredte Gnejsgranitter
og Granitter. Endelig findes en Gruppe
ungarkæiske Granitter, som i Stokke og Gange
er brudt frem gennem de ældre Bjergarter.
Til disse hører Stockholms- og
Örebro-Granitten samt en Del Pegmatitgange, der f. Eks. i
Stockholms Skærgaard giver Feldspat til
Rörstrand’s Porcelænsfabrik i Stockholm. — De
nordsvenske Kystprovinsers Gnejsomraade i
Landskaberne Gästrikland, Hälsingland,
Medelpad, Ångermanland og Västerbotten bestaar af
forskellige Gnejser, Leptit, Granit m. m. Blandt
Granitterne indtager Massiverne ved Ragunda,
Rödö og Nordingrå en Særstilling. De ligner
Rapakivi og er opstaaede som Lakkolitter og
Batolitter. — Det mellemste Norrlands
Granitregion strækker sig fra det nordlige Jämtland
op mod Skellefte älv, dukker mod Vest ind
under Højfjeldsformationen, medens det i Øst
grænser til det foran beskrevne Omraade. Det
bestaar af forskellige Granitter, der gaar under
Navnet Centralgranitterne. — Grundfjeldet i det
nordligste S. omfatter Egnene Nord for
Skellefte älv og Øst for Højfjeldsomraadet. Det
bestaar af Gnejsomraader af forskellig Alder
og Bygning samt Granit- og Syenitomraader,
basiske Intrussiver, Tuflag, Konglomerater,
Kvartsit, Glimmerskifre, Kalksten og Dolomit.
Kæmpemæssige Jernmalmlejer er forbundne
med de vulkanske Dannelser. Kirunakomplekset
omfatter en Del Forekomster mellem Lule og
Torne älv; hertil hører Jernmalmene ved
Kirunavaara, Luossavaara, Tuolluvaara,
Svappavaara, Mertainen, Gällivare med flere.
Gällivare Jernlejerne (Magnetit) ligger mellem
Syenitgnejs og Syenitgranit, medens de øvrige
ligger i Syenitporfyr og Kvartsporfyr. Her
brydes vældige Mængder af Jernmalm. —
Skellefteåfeltet langs Skellefte älv bestaar i Øst af
Glimmerskifre, i Vest af Tuffer og Sandsten.
Det gennemsættes af ungarkæiske Granitter. Her
er i den senere Tid fundet betydelige Lejer af
Sulfidmalme. —- Postarkæiske
Dannelser af jatulisk Alder er Dal- eller
Dalslandsformationen, der ligger diskordant paa
Åmålkomplekset inden for den sydvestsvenske
Gnejsregion Vest for Vänern. Kvartsitkonglomerater,
Lerglimmerskifre og Breccia er de vigtigste
Bestanddele. — Af samme Alder er Dalarnes
Porfyromraade, der strækker sig fra Siljan Søen
mod Nordvest. Den dækkes delvis af den
jotniske Dalasandsten og Højfjeldsformationen.
Dalaporfyrerne omfatter flere smukke
Varieteter af Porfyr (Älvsdalsporfyrerne), som den
teglrøde Bredvadsporfyr, de brune Blybergs-
og Klittbergsporfyrer, den rødbrune
Grönklittporfyr, Hornstensporfyr m. fl. I
Porfyromraadet optræder ogsaa Granitter, særlig ved Siljan
(Siljansgranit) og i Härjedalen (Rätansgranit).
— Yngst af de prækambriske Dannelser er den
jotniske Sandstensformation, der bestaar af en
Sandstensserie, som i større og mindre
Omraader findes spredt ud over det østlige
Fennoskandias Grundfjeld. Disse Sandstensdannelser
er at betragte som sparsomme Bester af
Formationens tidligere mægtige Udbredelse og er
kun bevarede paa Steder, hvor Erosionen af
en eller anden Grund har været af ringere
Styrke. Denne Formation blev tidligere anset
for at være langt yngre, end den nu anslaas
til. Den har f. Eks. været sidestillet med den
devoniske Old Red Sandstone eller betegnet
som silurisk eller kambrisk. Dens
prækambriske Alder er nu fastslaaet, og den kan nærmest
sidestilles med Torridonian Sandstone i
Skotland eller Keewinavan i Amerika. Den jotniske
Sandsten er en tydelig lagdelt, finkornet
Bjergart, hvori ofte findes Bølgeslagslinier,
Tørsprækker og sandslebne Sten. Største
Mægtighed, 800 m, opnaar Formationen i Dalarne.
Den dækker her et Omraade paa 7500 km2 og
indeholder eruptive Lag som
Porfyritmandelsten (»Øjediabas«) og Olivindiabas
(»Åsbydiabas«) samt Tuf. En Forekomst af jotnisk
Sandsten er ogsaa Almesåkraformationen i
Nærheden af Nässjö i Småland, Sydøst for
Vättern. Den begrænses af Brudlinier og bestaar
af hvid og rød Kvartsit, sparagmitisk
Sandsten, rødbrune Skifre, Konglomerater og
Kalksten samt gennemtrænges af store
Diabasmasser. Andre Omraader findes i Ångermanland
ved Kysten mellem Härnösand og
Örnsköldsvik samt i Gävleomraadet mellem Gävle og
Storvik og enkelte smaa Lokaliteter ved
Upplands Kyst og Mälaren. Prækambrisk er ifølge
de senere Undersøgelser ogsaa den saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
