Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Statsforfatning og Forvaltning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udenrigsanliggenderne, Justitsdepartementet for
Lovanliggender og Justitsforvaltningen,
hvorunder hører den saakaldte »Nedre
Justitsrevision«, der forbereder alle Retssager, som
skal afgøres i Højesteret, og hvis Medlemmer
kaldes Revisionssekretærer, endvidere
Forsvarsdepartementet for
Forsvarsvæsenet til Lands og til Søs,
Socialdepartementet for Anliggender af social Natur og
Sager vedrørende den indre civile Forvaltning
samt det alm. Sundheds- og Sygevæsen,
Kommunikationsdepartementet for
Sager vedrørende Samfærdsel og offentlige
Arbejder, Finansdepartementet for
Finansforvaltningen og Skattevæsenet,
Ekklesiastikdepartementet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet, Videnskab og Kunst,
Landbrugsdepartementet for Sager
vedrørende Landbrug, Domæner og Skove, samt
Handelsdepartementet for
Anliggender vedrørende Handel, Industri og Søfart.
Under Departementerne sorterer en stor Række med
selvstændig Beslutningsmyndighed udrustede
Embedsværk, saaledes de gl. Kollegier,
Kammerretten, Kommerskollegiet, Kammerkollegiet
og Statskontoret, og de ny Institutioner Vej- og
Vandbygningsstyrelsen, Arméforvaltningen og
Marineforvaltningen, der er traadte i St f. de
ældre Kollegier Krigskollegierne og
Forvaltningen af Søanliggenderne, Vandfaldsstyrelsen,
Medicinalstyrelsen, Socialstyrelsen o. s. v.
Departementerne ledes under Ministrene som
Chefer af Ekspeditionschefer (svarende til de
danske Departementschefer); som et Mellemled
mellem disse og de skiftende Ministre tjener de
saakaldte Statssekretærer, der skal gøre
Ministerens politiske Opfattelse gældende inden for
Departementet og derfor er en Slags politiske
Embedsmænd, enten de ombyttes med de
skiftende Ministre ell. ikke. Under
Ekspeditionschefer fungerer som andre faste Embedsmænd
Kancelliraader og Kancellisekretærer m. v.
Som tidligere anført er Departementerne, der
tilsammen udgør »Kongl. Majestæts Kancelli«,
ikke Ministerier i sædvanlig Forstand, idet den
enkelte Minister ikke har nogen Ret til
selvstændigt at afgøre de Departementet underlagte
Sager, men Afgørelsen ligger hos Kongen i hans
samlede Statsraad. Departementets Opgave er
at forberede Sagerne og senere at sørge for
Iværksættelsen af de Beslutninger, der fattes i
Statsraadet. Forberedelsen foregaar dels inden
for det Departement, hvorunder Sagen hører,
og dels i den saakaldte »Statsraadsberedning«,
d. v. s. private Ministermøder, hvor Ministrene
kommer sammen for at forhandle om
Regeringsanliggenderne, inden de forelægges
Statsraadet til Afgørelse. Naar vigtigere Sager er for,
maa alle Statsraader være til Stede, men ellers
bestaar »Beredningen« blot af vedk.
Fagminister samt af de konsultative Statsraader, der
saaledes deltager i Forberedelsen af Sager fra
alle Ministerierne. Foredragningen af Sager
foretages af vedk. Statssekretær,
Ekspeditionschef ell. anden Bureautjenestemand ell. af en af
Ministrene. Skønt denne Statsraadsberedning
ikke omtales i Grundloven, danner den dog i
Virkeligheden Regeringens Tyngdepunkt, hvor
deri reelle Afgørelse træffes.
3. Administrativ Inddeling og
Lokalstyrelse. Med Undtagelse af
Hovedstaden, som udgør en Overøvrighedskreds for
sig, deles Riget i 24 Len (»län«), der styres
hver af en Landshøvding, om hvis Stilling saavel
som om de ham undergivne Tjenestemænd
henvises til Landshøvding. Lenene deles
atter i Fogderier og Lensmandsdistrikter. For de
under Lenene henlagte Købstæders Vedk. er
den stedlige Civilforvaltning under
Landshøvdingens Overtilsyn henlagt til Borgmester og
Raad ell. Magistraten, som det kaldes, og
almindeligvis forenet med Udøvelsen af den
dømmende Myndighed i første Instans. I Spidsen
for Lokalstyrelsen staar i Sthlm
Overstatholderen (s. d.), medens Magistraten, bestaaende af
Borgmesteren og 22 Raadmænd, der tilsammen
udgør Raadhusretten, kun i ringe Omfang har
administrative Hverv ved Siden af deres
Hovedhverv som ordinær Domstol i første Instans.
4. Kommunalforvaltningen. Ved
de kgl. Anordn. af 21. Marts 1862 har de sv.
Kommunalforhold i det væsentlige modtaget
deres nuv. Skikkelse. I Henhold til disse
Bestemmelserne er Landet og Stæderne skilte fra
hinanden i kommunal Henseende, og Kirkens
og Skolens Anliggender undergivne en
selvstændig Styrelse, medens Lenet har faaet en særlig
Repræsentation under Navn af Landsting.
Derimod er den kommunale Valgret i Tidens
Løb undergaaet en meget stor Forandring.
Medens det lige indtil 1921 for at have
kommunal Valgret krævedes, at man var sat i Skat
til Kommunen, og det Antal Stemmer, den
enkelte Vælger var berettiget til at afgive, derhos
afhang af hans Skats Størrelse, — hvad der
navnlig før 1909 gav de store Skatydere en
uhyre Overvægt — er den kommunale Valgret
nu Uge og alm. for alle i Kommunen bosatte
Mænd og Kvinder, der har sv. Borgerret og er
fyldt 23 Aar — ved Valgene til Landstingene er
Valgretsalderen dog 27 Aar. Og den eneste
Forskel mellem den kommunale Valgret og den
almindelige politiske er den, at ved den første
mistes Valgretten, dersom en Person er i
Restance for mere end to Aar for de ham i de tre
sidste Kalenderaar paalagte Skatter til
Kommunen. Er han derimod slet ikke i de tre sidste
Aar sat i Skat, mister han ikke sin Valgret.
Alle kommunale Valg foregaar derhos nu ved
Forholdstalsvalg.
a. Sognekommunerne. Hvert Sogn paa
Landet udgør i Alm. en Kommune for sig.
Kommunernes Opgave er at varetage
Medlemmernes »fælles Ordens- og
Husholdningsanliggender, f. s. v. det ikke iflg. gældende
Bestemmelser tilkommer offentlig Embedsmyndighed at
haandhæve dem«. Ved særlige
Lovbestemmelser er der dog lagt adskillige Opgaver over paa
Kommunerne, der ikke kan betragtes som rene
»Ordens- og Husholdningsanliggender«.
Afgørelsen i de kommunale Anliggender
tilkommer de stemmeberettigede Medlemmer selv,
der kan udøve deres Myndighed dels direkte
ved alm. Folkeafstemning paa Møder, der
kaldes »Kommunalstämma«, dels gennem valgte
Repræsentanter, kaldet Kommunalfuldmægtige.
Har Landkommunen under 1500 Indbyggere,
behøver Kommunalfuldmægtige ikke at vælges, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
