Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Retsvæsen) - Sverige (Kirke- og Undervisningsvæsen) - Sverige (Mønt, Maal og Vægt) - Sverige (Samfærdselsmidler)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formulering. De talrige Love, der vedrører
Handelslivet, Søfarten og i det hele
Kontraktsforholdene, er i Hovedlinierne, ogsaa hvor de ikke
er nord. Love, omtrent de samme som i øvrig
nordisk og europæisk Ret. Lovene om
Landboforholdene, om Byggegrunde i Byerne, om
Skove, Bjergværker, Elve og Søer, er derimod
langt mere særprægede.
Nutidens svenske Reformvirksomhed paa
Handelsrettens, Ægteskabsrettens,
Børnelovgivningens, Processens og Strafferettens Omraader
er baade konsekvent og frisindet. De giver her
S. (ved Siden af Danmark, Norge og i de
seneste Aar Finland) en ærefuld Plads blandt de
europæiske Lovgivninger.
V. B.
Kirke- og Undervisningsvæsen.
De fleste Indbyggere i S. bekender sig til den
evangelisk-lutherske Lære, som ogsaa er
Statsreligion; dog hersker der fuldstændig
Trosfrihed. Antallet af Personer, der tilhører andre
Kirkesamfund og Sekter anslaas for Tiden (1925)
til 250000. Kongen, der skal bekende sig til
den evangelisk-lutherske Lære, er Kirkens
øverste Styrer. Sthlm udgør et kirkeligt Omraade
for sig selv, det øvrige S. er i gejstlig
Henseende (1925) delt i 12 Stifter (Bispedømmer),
af hvilke Uppsala er Ærkestift. I hvert Stift er
der Konsistorium (s. d.). Der findes 186
Provstier, 1403 Pastorater med 2585 Sogne
(Församlinger). — Smlg. ovf. under
»Befolkningsforhold« og »Statsforfatning«.
Folkedannelsen staar meget højt, selv
i Landets mest afsides Egne findes saa godt
som ingen, der ikke i det mindste kan læse og
er fortrolig med Katekismus og Bibelhistorie.
Først henimod Midten af 19. Aarh. fik S.’s
Folkeskole en fast Ordning (1842). Den
nuværende Folkeskoleordning hviler paa en Lov af
1920 (kgl. Kundgørelse af 25. Septbr 1920). Der
findes (1926) 23677 egentlige Folkeskoler, 2504
mindre Folkeskoler og 5780 Fortsættelsesskoler
med 775858 Børn, underviste af 26297 Lærere
og Lærerinder i 14907 Skolebygninger med 39353
Klasseværelser. Desuden findes en Del
Vandreskoler. Der findes 66 højere Folkeskoler med
6225 Elever og 82 kommunale Mellemskoler med
9626 Elever. — Den højere Undervisning
besørges af de saakaldte »Allmänna Läroverk« af
højere og lavere Grad, der meddeler dels
klassisk, dels Realundervisning. Der fandtes (1925)
tilsammen 77 højere Skoler. S. har
Universiteter (s. d.) i Lund og Uppsala og endvidere det
Karolinske Institut i Sthlm for højere
medicinsk Uddannelse samt Sthlm’s Højskole og
Göteborgs Højskole. Af andre
Undervisningsanstalter kan nævnes (1925): Chalmer’s tekniske
Institut i Göteborg, den tekniske Højskole i
Sthlm, Søkrigsskolen, Søkrigshøjskolen,
Krigsskolen, Artilleri- og Ingeniørhøjskolen,
Krigshøjskolen, Blindeskoler, Døvstummeskoler,
Forstskoler og Forsthøjskole,
Landbrugsinstitut, Veterinærskole, Landbrugsskoler,
farmaceutisk Institut, Navigationsskole, Kunsthøjskole og
Handelshøjskole m. fl. Skoler. I Sthlm, ved
Universiteterne og de højere Skoler findes
Biblioteker, ligesom der nu overalt findes
Sognebiblioteker.
V. H.
Mønt, Maal og Vægt.
Mønt. Regningsenheden er en Krone
(krona), der deles i 100 Øre. S.’s nuv. Møntsystem
er grundet paa Møntlov 30. Maj 1873 og
Konvention med Danmark af 27. Maj 1873 samt
Tillægskonvention af 16. Oktbr 1875, hvorved
Norge tiltraadte, og Tillægsartikel af 26. Marts 1881
om Udmøntning af Femkronestykker i Guld.
Ång. Møntkonventionens Indhold, se
Danmark, S. 618. - Fra 1873-1925 er der i S.
udmøntet 93,6 Mill. Kr. Guldmønt, 54,2 Mill. Kr
Sølv- og Nikkelmønt og 5,1 Mill. Kr. Bronze- og
Jernmønt. I Henhold til Lov af 11. April 1924
er Gyldigheden af dansk og norsk Skillemønt
som lovligt Betalingsmiddel i S. ophævet fra den
6. Oktober 1924.
Før Møntloven af 1873 havde S. Sølvmøntfod.
Regningsenheden var siden 1855 en Riksdaler
Riksmynt (6,376 g fint Sølv). Den inddeltes i
100 Øre. Ved Overgangen til Guldmøntfod sattes
1 Riksdaler = 1 Krona. Af Guldmønter
prægedes før 1868 forsk. Dukater og efter 1868 en
Carolin, der i Størrelse, Vægt og Finhed nøje
svarede til det fr. 10-frc-Stykke.
Maal og Vægt. I Henhold til Frd. 22.
Novbr 1878 og 9. Oktbr 1885 har det metriske
System været enegældende i S. siden 1. Jan. 1889.
Det ældre System, der var gældende indtil
Metersystemets Indførelse, var væsentlig det
allerede 1739 grundlagte, der 1855 ændredes
noget, navnlig derved, at man indførte
Decimalinddeling i St f. de tidligere bestaaende
Inddelinger. Nogle af de vigtigste Bestemmelser i
Systemet var følgende:
Længdemaal. 1 Fot à 10 Tum à 10
Linier = 0,2969 m (10 Fot = 1 Stång; 10 Stänger
= Ref; 2 Fot = 1 Aln). 1 Mil = 36000 Fot
= 10,6866 km.
Rummaal. 1 Kubikfot à 10 Kannor à 100
Kubiktum à 1000 Kubiklinier = 26,17 l.
Handelsvægt. 1 Centr. à 100 Skålpund
à 100 Ort à 100 Korn = 42,50758 kg. 100 Centr.
= 1 Nyläst.
(E. M.). H. J. N.
Samfærdselsmidler.
Af Landeveje har S. (1924) 69025 km,
hvoraf saakaldte Landsvägar 19429 og
Rygdevägar 49596, gennemsnitlig 16 km pr 100 km2
af Landets Areal, men meget ulige fordelt i
Forhold til Arealet mellem Syd- og
Mellemsveriges folkerigere Egne og Nordsveriges tyndt
befolkede Egne. Baade Terrainet og den i store
Dele af Landet meget spredte Bebyggelse har
vanskeliggjort Anlæggelsen af egentlige Veje,
hvorfor Landet helt op til det 19. Aarhundrede
har savnet saadanne. Selv Eriksgatan, den Vej
omkring Vättern, Hjälmaren og den vestlige Del
af Mälaren, ad hvilke den nyvalgte Konge
maatte drage for at lade sig hylde, har i
Middelalderen kun været en Ridevej, og det samme
gælder de Sideveje, der udgik fra Eriksgatan
mod SØ. til Kalmar, mod SV. til Halland, mod
V. til Götaelvens Munding, mod NV. til
Kopparberget i Dalarne og mod NØ. til Kysten af den
bottniske Rugt. Gustaf Vasa forordnede dog 1544,
at Befolkningen skulde anlægge og
vedligeholde Køreveje gennem Riget. Først efter 1840
har S. efterhaanden faaet et godt og
gennemført Vejvæsen, idet Staten har taget Ledelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
