Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Samfærdselsmidler)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Vej- og Brobygningen og givet Len og
Kommuner store Tilskud dertil. 1840—1923 er med
Statsbidrag nyanlagt eller omlagt 25000 km
Vej, hvoraf en væsentlig Del i Västerbottens og
Norrbottens Len. Skydsvæsenet, der kan føres
helt tilbage til Middelalderen som en Pligt for
Bønderne til at befordre Kongen, Hoffet, Hæren
m. v., og som 1878 ordnedes ved almindelig
Lov, har nu ikke længere den Betydning for
Befordringen, som det tidligere har haft, efter
at Jernbaner og Rutebiler er naaet frem til de
fjerneste Steder. Af Automobiler har S.
(1925) 80000, af Motorcykler 24000.
I S.’s indre Samfærdsel har Vandvejene
stedse spillet en fremragende Rolle til Trods
for de fleste Elves Usejlbarhed paa længere
eller kortere Strækninger paa Grund af Fald
og Hvirvler. Særlig har ogsaa i tidligere Tid
de tilfrosne Vande haft stor Betydning for
Samkvemmet, idet de tillagte Søer var
naturlige Færdselsveje. Betydningen af Anlæggelsen
af Kanaler har man i S. tidligt været
opmærksom paa; allerede Gustaf Vasa planlagde
Anlægget af forskellige Vandveje, hvis Udførelse
dog først begyndte at komme i Stand under Karl
IX, idet den første Kanal mellem Hjälmaren og
Mälaren anlagdes omkring 1600. Under samme
Konge gjordes de første Skridt til
Trollhätte-Kanalen, der dog først var fuldført 1800. Ved
Göta-Kanalen, der anlagdes 1809—32, forbandtes
Vänern med Østersøen; de større Sluser paa
denne Strækning gjorde snart en Ombygning af
Trollhätte-Kanalen nødvendig (1840). Da
Anlægget af Jernbaner kom i Stand, tabte
Interessen sig for de kunstige Vandveje, men senere
er dog Opmærksomheden atter vakt for disses
Betydning for Massetransporten af Gods, og der
foretages nu stadig Udbygninger og
Forbedringer af dem. Foruden Trollhätte- og
Göta-Kanalen, Vandvejen tværs gennem Mellemsverige —
ialt en Strækning paa 270 km, hvoraf 97 km er
gravet, og med i alt 74 Sluser — er de
vigtigste Kanaler: Södertälje, Hjälmaren—Mälaren,
Strömsholms, Dalslands og Kinda. Kanalerne
befares dels af Dampere, der specielt er
byggede til denne Fart, saaledes at de i Længde
passer til Sluserne o. s. v., dels af Smaafartøjer,
Pramme, Tømmerflaader m. v.
Den første Jernbane anlagdes først i S.
1851, en lille Bane ved Kristinehamn, men 1853
vedtoges af Rigsdagen en Grundplan for
Mellem- og Sydsveriges Forsyning med Baner,
ifølge hvilken Hovedlinierne skulde anlægges
som Statsbaner, medens det overdroges private
at skabe et System af Privatbaner. Endnu 1870
var dog kun anlagt 1727 km, hvoraf Statens
1118, men i de følgende Aar udvidedes Nettet
stærkt, saaledes at der 1900 var 11300 km
Jernbaner og 1924 15710, hvoraf 5836 km Statsbaner,
6102 km normalsporede Privatbaner, 3772 km
smalsporede Privatbaner; S. er nu bedre
forsynet med Jernbaner i Forhold til sit Folketal
end noget andet europæisk Land. De vigtigste
Statsbanelinier er Sthlm—Malmö,
Hovedforbindelsen med Kontinentet ved
Færgeforbindelserne Malmö—Kbhvn og Trälleborg—Sassnitz;
Sthlm—Göteborg, Sthlm—Uppsala—Bräcke, der
fortsætter over den norske Grænse ved
Storlien til Trondhjem. Fra Bräcke fortsætter
Banen endvidere op gennem det
nordligste Sverige til Boden over Haparanda til den
finske Grænse og over den norske Grænse til
Narvik; denne sidste Strækning er Jordens
nordligste Jernbane; den samlede Strækning
Sthlm—Narvik er c. 2000 km lang. Endvidere
er Statsbaner:
Trälleborg—Malmö—Göteborg—Strömstad, Laxå—Charlottenberg, der er Led i
Forbindelsen Sthlm—Oslo og
Kristinehamn—Östersund (ved Storsjön) gennem Dalarne og
videre mod N., samt forskellige Sidebaner til
de alt nævnte Stambaner. Staten har
efterhaanden overtaget c. 900 km
Privatbane-Strækninger. Privatbanerne, til hvis Anlæg Staten i
mange Tilfælde har ydet Støtte, har oprindelig
været fordelt paa mere end 100 Ejere, men
efterhaanden er dog adskillige Baner bragt ind
under fælles Administrationer, saaledes at der
nu er flere Privatbaneselskaber, der raader over
et forholdsvis stort Banenet, f. Eks.
Bergslagernas, der forbinder Dalarne mod V. med
Göteborg mod Ø. med Gävle, Ystadbanerne, Malmö
Privatbanerne, Halmstad—Nässjö m. fl.
Ejendommeligt for flere svenske Baneanlæg er de
storartede Broanlæg, som særlig i Norrland
nødvendiggøres af de mange Flodovergange;
navnlig fremhæves Forsmobroen over
Ångermanelven. Banernes Anlægsomkostninger andrager
1700 Mill. Kr (heraf Statsbanerne 1000 Mill.
Kr); Banernes Indtægter var (1925) 331 Mill.
Kr, deres Udgifter 283 Mill. Kr. De har som
Regel forrentet sig med 3 à 4 % aarlig.
Et offentligt Postvæsen kan føres tilbage til
1636 og skylder Axel Oxenstierna sin
Oprettelse; det videreudvikledes bl. a. under Karl XII
og staar nu teknisk og administrativt paa et
højt Stade, særlig naar det tages i Betragtning,
hvilke vidtstrakte, tyndt befolkede Egne S.
rummer; der fandtes (1924) 280 Postkontorer, 3444
Poststationer og 355 Postbureauer i Tog eller
paa Skibe. Indtægterne androg 65,7 Mill. Kr,
Udgifterne 51,9 Mill. Kr. Den første elektriske
Telegraf anlagdes 1853 mellem Sthlm og
Uppsala, og allerede 1854 sattes S. i telegrafisk
Forbindelse med Danmark ved en undersøisk
Ledning gennem Øresund; med Hensyn til
Telefonvæsenet er S. et af de Lande, der
hurtigst og stærkest kom med, og S. staar
sammen med Danmark og Norge som de Lande,
hvor Telefonen har fundet den mest udbredte
Anvendelse. I Stockholm med flere Byer var
der oprindelig private Telefonselskaber, men
efterhaanden (i Stockholm 1918) har Staten
overtaget disse, saaledes at Telefon- sammen
med Telegrafvæsenet er under
Statsadministration; herunder hører ogsaa Radiostationerne.
S.’s lange og af Ebbe og Flod næsten uberørte
Kystlinie med mange Vige og Flodudløb har
givet gode Muligheder for Anlægget af Havne.
Nogle Steder har de naturlige Forhold saa at sige
af sig selv skabt en Havn, andre Steder
krævedes der særlige Anlæg. Eksempler paa de
første er Luleå, Sundsvall, Gävle, Oxelösund og
Norrköping; anlagte Havne er f. Eks. Malmö,
Kalmar, Trälleborg, Hälsingborg, Visby, Ystad
og Halmstad. Landets to største Havne,
Stockholms og Göteborgs, ligger, hvor Mellemsveriges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
