Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lige til vore Dage. At Omsorgen for
Hærvæsenet maatte ligge Kongen nærmest, er en
Selvfølge; Hæren blev da ogsaa sat i
fortræffelig, tidssvarende Stand, saa vidt det givne
Grundlag tillod det, dens Organisation
forbedredes, ny Krigsskoler indrettedes, og de
levende Værn fik en stærk Støtte i den
nyanlagte Centralfæstning Karlsborg. Med ikke
mindre Kraft arbejdede Regeringen paa
Næringsvejenes Opkomst, hvad ogsaa lykkedes saa godt,
at den alm. Velstand var i jævn Stigen,
ligesom Statens Finanser var i saa god
Forfatning, at den udenlandske Gæld kunde afbetales;
at Pengevæsenet kom i god Orden (fra 1834
stod Banksedlerne i Pari), bidrog naturligvis i
høj Grad til at fremme Forretningslivet. Der
stiftedes Kreditforeninger og Sparekasser,
indrettedes Landbrugs-, Forst- og
Bjergværksskoler, og oprettedes Handelskompagnier, ligesom
Samfærdselsvejene forbedredes (bl. a. blev det
store Nationalværk Göta-Kanalen nu færdig).
Heller ikke Undervisningsvæsenet stod i
Stampe i Karl Johan’s Regeringstid, under hvilken
S.’s Litteratur og Kunst havde en
Blomstringsperiode som ingen Sinde før; saaledes
udvidedes det højere Skolevæsen, og 1842 lagdes
Grunden til den sv. Almueskole. Trods alt
dette tabte Karl Johan’s Popularitet sig
efterhaanden, da han mod Forventning forholdt
sig afvisende over for Tidens liberale Rørelser,
der fik flere og flere Talsmænd baade i
Pressen og paa Rigsdagen. Man fandt Kongens
Forkærlighed for Adelen stødende og klagede over,
at hans nøje Tilslutning til Rusland, til hvilket
Regeringen havde maattet afstaa et Stykke af
Finmarken, udsatte S. for at blive en russ.
Vasalstat, hvad Oppositionen, der allerede 1825
fremsatte et Forslag til en ny Rigsdagsordning,
med stærkt Eftertryk og med større og større
Tilslutning gjorde gældende efter
Julirevolutionen og den polske Opstand, der fandt stor
Sympati hos det sv. Folk, medens Regeringen
stillede sig yderst kølig over for Ludvig Filip og
forsikrede Kejser Nikolaj om, at han kunde
stole paa S.’s Venskab. Følgen heraf var, at
der i Blade og Tidsskrifter rettedes voldsomme
Angreb paa Regeringen, hvad der gav
Anledning til talrige Presseprocesser og
Inddragninger af de oppositionelle Presseorganer; Kongen
selv blev omtalt paa den mest hensynsløse
Maade af de liberale Penneførere, og
Folkestemningen blev til sidst saa ophidset, at det
1840 endog kom til Gadetumulter i Sthlm, hvad
der foranledigede Kongen til at afskedige
Statsraadet og sætte et nyt i Stedet, hvis
Medlemmer nu tillige blev Chefer for hver sit
Regeringsdepartement. Herefter lagde Bevægelsen
sig, og Kongen fik inden sin Død (8. Marts
1844) Beviser paa, at det sv. Folk ikke havde
glemt, hvad han havde udrettet for Landet.
Oskar I, Karl Johan’s Søn og Efterfølger,
en ypperlig begavet, fintdannet og højsindet
Mand, arbejdsom og pligtopfyldende til det
yderste, var gennem sin Opdragelse blevet svensk
i Sind og Skind, medens hans Fader egl. altid
blev fremmed for Svenskerne, hvis Sprog han
aldrig lærte at tale. Oskar var kendt for at
nære liberale Anskuelser og omgav sig ogsaa
straks med et Ministerium af moderat liberal
Farve, hvad der satte sit Præg paa
Forhandlingerne med Rigsdagen 1844; bl. a. gik
Regeringen ind paa at ophæve den forhadte
Inddragningsret, hvorved Dagspressens Stilling
betryggedes. Sine liberale Anskuelser fastholdt
Kongen hele sin Regeringstid igennem, om han
end under Indtrykket af de demokratiske
Stemninger, Februarrevolutionen satte i
Bevægelse ogsaa i S., en Tid lang nærmede sig
det konservative Parti; han naaede vel ikke
at se sine gentagne Forsøg paa at komme til
Enighed med Stænderne om en ny
Rigsdagsordning kronede med Held, lige saa lidt som
Regeringens humane Forslag til
Fængselsvæsenets Omordning helt gennemførtes, men i
andre Retninger gik Reformarbejdet rask
fremad, samtidig med at Erhvervslivet paa alle
Omraader tog et saa stærkt Opsving, at
Finanserne kom i blomstrende Forfatning, og
Nationalvelstanden forøgedes i en hidtil ukendt
Grad. S.’s Udenrigspolitik var præget af
Kongens Sympati for den skandinaviske Idé, hvad
der bragte S. til 1848 at stille sig paa
Danmarks Side (se Danmark, S. 729), medens
Regeringen over for Rusland foretog en
afgjort Svingning i sit Forhold til denne Magt
ved under den orientalske Krig at slutte sig til
Vestmagterne, hvorved de forenede Riger fik
Tilsagn om Støtte mod eventuelle Forsøg fra
Ruslands Side paa at udvide sine Grænser i
Finmarken.
Under Karl XV, Oskar I’s Søn, der besteg
Tronen efter Faderens Død (8. Juli 1859), gik
Reformarbejdet rask fremad; saaledes
gennemførtes en betydningsfuld Omordning af
Skolevæsenet 1859, og 1862 fik S. en ny
Kommuneforfatning, ligesom der af Rigsdagen blev givet
store Bevillinger til Udvidelse af
Jernvejsnettet, og endelig lykkedes det 1865 Regeringen
at komme overens med Stænderne om en ny
Rigsdagsordning, hvorved
Standsrepræsentationen gav Plads for to Kamre; 22. Juli 1866
traadte Loven i Kraft. Karl XV var ligesom sin
Fader en varm Ven af Danmark, der havde
en kraftig Støtte mod det tyske Forbund i S.,
som stod rede til at afslutte en Forsvarstraktat
med Danmark, da Frederik VII’s uventede Død
afbrød Forhandlingerne derom. Da Karl XV ikke
efterlod sig nogen Søn ved sin Død (18. Septbr
1872), efterfulgtes han af sin Broder, Oskar
II, i hvis Regeringstid Industriens og
Landbrugets raske Opblomstring gik Haand i Haand
med Samfærdselsmidlernes Udvikling og
Aandslivets stærke Fremvækst. Forsvars- og
Toldspørgsmaalene dominerede den politiske
Diskussion; det første løstes foreløbig ved den
1901 foretagne Reform; i det sidste bestemte
Rigsdagen 1888 Beskyttelsestold for
Landbrugets Produktion og 1892 for Industriens Vedk.
Det længe svævende Unionsspørgsmaal blev
mod Slutn. af Oskar II’s Levetid akut, og 7.
Juni 1905 erklærede det norske Storting Oskar
II som norsk Konge ude af Funktion. De
Vanskeligheder, som heraf blev en Følge, løstes
gennem den senere af Rigsdagen og Norges
Storting vedtagne Overenskomst, som afsluttedes
af Delegerede i Karlstad Septbr s. A. De indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
