Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opnaaede dengang en enorm Størrelse. Ogsaa
i vore Tørvemoser er dets Knogler almindelige.
Et direkte Vidnesbyrd om Stenalderens Jagt
har vi i et mosefundet Skelet af en Orne, der
i Pande og Albue viser lægte Saar, hvori der
findes Rester af afbrudte Spidser af Flintpile.
Her i Landet er Vildsvinet blevet udryddet
ved det 19. Aarh.’s Begyndelse. Ogsaa i Norge
og Sverige har det tidligere levet. I 1907
fandtes dets Knogler i Mængder i en ældre
Stenalders Boplads i Vistehulen ved Stavanger.
I Sverige findes dets Knogler i skaanske
Tørvemoser og i Stenalders-Bopladser i det
sydlige Sverige. Paa de britiske Øer er det
uddød i det 17. Aarh. I Danmark er Vildsvinet
atter (1863) blevet indført paa en enkelt
Herregaard, Ravnholt. Ogsaa i Norge har man —
i 1886 — indført Vildsvinet paa Gaarden
Haneborg i Høland; det sidste Eksemplar blev dog
her bortskudt i 1904.
Nær beslægtet med Vildsvinet, og sikkert
stammende fra dette, er det tamme Svin, Sus
scrofa domestica, der nu findes i en Mængde
Racer (se Svineracer). Det optraadte ret
pludseligt i et betydeligt Antal her i Landet i
Yngre Stenalders Køkkenmøddinger. Det var
dengang af anselig Størrelse, men blev dog
ikke saa stort som Vildsvinet. I Bronze- og
Jernalder blev det mindre, og i Middelalderen
var det ganske dværgagtigt. Senere har det
igen tiltaget i Størrelse og har samtidig ved
Indblanding af Racer fra andre Lande i nogen
Grad skiftet Udseende. I det sydlige Asien med
tilstødende Øer findes flere Vildsvinearter, som
staar det europæiske Vildsvin nær, og som
ogsaa har dannet Grundlag for Frembringelse af
Tamsvin. En noget fjernere Slægtning af det
europæiske Vildsvin er Dværgvildsvinet,
Sus el. Porcula salvania Hdgs. fra Himalayas
Sydrand. Det bliver kun godt 1/2 m langt og har
en yderst kort Hale (c. 3 cm). Kroppen er kun
sparsomt beklædt med lysebrune Haar, og
Ørets Bagside og Hale er nøgne.
En Slægt, der staar Sus nær, er
Potamochoerus, der sædvanlig mangler de forreste
Forkindtænder. Hos Ornen findes en vorteformet
Udvækst mellem Øjet og Snudespidsen. Hertil
Penselsvinet, P. porcus L., der er noget
mindre end Vildsvinet. Sit Navn har det faaet
af, at Øret ender i en lang Haardusk.
Penselsvinet er det mest broget farvede af alle Svin.
Kroppens Sider har en livlig rødbrun Farve,
der spiller lidt i det gullige; langs Ryggen gaar
en hvid Stribe, ligesom hvidt forekommer paa
Trynen, omkring Øjet og langs Ørets Rande.
Resten af Hovedet og Benene er sorte. Grisene
er stribede. Dets Udbredelsesomraade er
Vestafrika, fra Liberia til Angola. — En anden
Art er Flodsvinet, P. choeropotamus,
Desmoul (africanus) fra Syd- og Østafrika. Det er
lidt større end foregaaende, men har svagere
Farver. Legemsfarven er rødlig graabrun med
hvidgraa forlængede Haar langs Ryggen. Det
holder til i Sumpe og i fugtige Kratskove. —
En nærstaaende Art er Larvesvinet, P.
larvatus F. Cuv., fra Madagaskar.
I Afrika forekommer endnu et Par
Svineslægter, nemlig Skovsvinet, Hylochoerus,
og Vortesvinet, Phacochoerus.
— Skovsvinet findes i de store utilgængelige Urskove
i Kongoregionen. Det blev først kendt i 1904;
faa Aar efter at Verden var blevet hensat i
Forundring over, at et andet stort Pattedyr,
Okapien, i de samme Egne havde kunnet leve
ukendt af Europæerne lige til vore Dage.
Ligesom Okapien fremviser det en Række primitive
Bygningstræk. I det hele taget synes store
Urskove at være Hjemsted for Dyr med
oprindelige Bygningsforhold, som under frie
Omgivelser, hvor Kampen for Tilværelsen er større,
forlængst er fortrængt af en speciel Udvikling.
Skovsvinet er beklædt med tætte sorte Børster,
som paa Brystet er isprængt hvidt. I en Del
Bygningsforhold fremviser det Karakterer, som
forbinder de ægte Svin med den følgende
Gruppe, Vortesvinene. Som hos Vortesvinene er de
øvre Hjørnetænder blevet meget store, men
dog ikke saa kraftige som hos dette Dyr,
ligesom de heller ikke er saa stærkt krummede.
Den nedre bageste Kindtand er vel stærkt
forlænget, men har dog ikke naaet den høje
Udvikling som hos Vortesvinene.
Vortesvinet (Phacochoerus) er paa
Størrelse med det europæiske Vildsvin, men
er meget plumpere og kraftigere bygget.
Kroppen er ganske trind, uden den
Sammentrykning fra Side til Side, som de øvrige Svin
fremviser, Halen er temmelig lang og ender i en
Dusk, Halsen er kort, og Hovedet er enormt.
Det udgør c. 1/4 af hele Kroppens Længde.
Paa hver Side af Hovedet findes flere
vorteformede Udvækster, hvoraf den største, der
sidder under Øjet, er flere cm lang og mærkeligt
nok kan bevæges i alle Retninger. Øjnene er
smaa og stærkt fremtrædende. Baade hos Han
og Hun er Hjørnetænderne ganske kolossale, af
en ualmindelig Sværhed og er kun emailjeklædt
i Spidsen. I Modsætning til de øvrige S. er det
de øvre Hjørnetænder, der her er de
kraftigste; de er stærkt udadbuede, men viser som
ellers hos S. opad med Spidsen. Vel nok paa
Grund af disse uhyre Hjørnetænder er
Fortænderne og de forreste Kindtænder
vantrevne og reduceret i Antal. Tandformlen er
1. 1. 234567./123. 1. 34567., men baade Fortænder,
Forkindtænder og forreste Bagkindtænder kan
forsvinde med Alderen, saaledes at kun
Hjørnetænderne og bageste Kindtand er tilbage. Denne
bageste Kindtand, der allerede hos de øvrige
S: er særlig forlænget, er her uhyre; den er
udvidet i Længden forfra bagtil, meget
højkronet og stærkt knudret, med dybt adskilte
Knuder, saa det ser ud, som om Tanden var
opbygget af talrige parallelle Søjler. —
Kroppen er kun beklædt med korte, vidt adskilte
 |
| Fig. 1. Vortesvin (Phacochoerus æthiopicus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
