Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svovlsyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Træ, Jernbeton eller Jern, dækket f. Eks.
med Eternitplader; det kan med normal Drift
vare i c. 30 Aar, ved forceret Arbejde og
mindre kyndig Ledelse allerede være ødelagt efter
den halve Tid.
Den dannede Kammersyre, der ved at
passere ned gennem »Glover«-Taarnet som omtalt
er blevet noget inddampet, indeholder c. 78 %
H2SO4; den er stærkt forurenet med Arsen,
Jernforbindelser og lignende, som vel ikke
skader Hovedarivendelsen til Superfosfat og visse
andre Anvendelser i den kemiske Industri, men
som dog i mange Tilfælde ellers vil udelukke
dens Brug. Den kan vel renses og
koncentreres, men dette er dog forbundet med saa store
Ulemper, at man nu næsten altid vil foretrække
at dække Forbruget af ren S. ved den anden,
nyere Metode, Kontaktmetoden.
Kontaktmetoden er baseret paa, at
Reaktionen mellem Svovldioxyd og Ilt ogsaa
kan bringes til at foregaa under Medhjælp af
faste Katalysatorer og uden Vands
Tilstedeværelse, hvorved der dannes S.-Anhydrid; dette
kan da senere, ved at der tilføres den
nødvendige Vandmængde, overføres til S. Som
Katalysatorer bruges i første Linie fint fordelt
Platin, men ogsaa Jernilter — f. Eks. i Form af
Kisslagger — finder i enkelte Systemer med
Fordel Anvendelse. Platinkontakt er, baseret
paa videnskabelige Undersøgelser af Clemens
Winkler og Knietsch, først blevet overført til
storindustriel Skala af Badische Anilin- und
Sodafabrik i Ludwigshafen og af Tentelew’s
kemiske Fabrikker i Petrograd; Metalilter som
Kontaktsubstans er navnlig indført af Verein
chemischer Fabriken, Mannheim.
Medens Blykammermetoden forlængst har
antaget ret bestemte Udførelsesformer, der næppe
varieres væsentligt fra den ene Fabrik til den
anden, kan dette langtfra siges at være
Tilfældet med Kontaktmetoden, og der kan derfor
her kun gives nogle enkelte Hovedsynspunkter
for dens praktiske Udformning. Af ganske
væsentlig Betydning for det gunstige Resultat er,
at Ristegasserne maa være næsten absolut rene,
da ellers Kontaktsubstansen hurtigt »forgiftes«
og mister sin Virkning, og der maa derfor
anvendes den mest indgaaende Omhu med at befri
den for alle fremmede Bestanddele ved
Vaskning, Filtrering etc. Reaktionen foregaar bedst
ved en bestemt Temperatur — i Reglen anvendes
ved Platinkontakt 430°, ved Kisaske 600° —;
da den er ledsaget af en betydelig
Varmeudvikling, kan Reaktionen selv tilvejebringe den
fornødne Varmemængde til at bringe
Luftmassen op til denne Temperatur, men paa den
anden Side maa det nøje overvaages, at
Varmegraden ikke bliver for høj, da i saa Fald det
dannede Anhydrid atter vil sønderdeles. Det nu
saa overordentlig dyre Platin — c. 15—20000
Kr pr kg — maa disponeres paa saadan
Maade, at det er let at genvinde, men dog
finfordelt nok til at kunne indvirke
tilstrækkeligt katalyserende paa de store Gasmængder,
der her er Tale om; det anvendes som et
ganske tyndt Overtræk paa Lerkugler, Pimpsten,
Asbestvæv eller lignende. Til Trods for
S.-Anhydridets store Affinitet til Vand er det dog
overordentlig vanskeligt at faa det helt
optaget af Vand i den Form, hvori det findes i
Reaktionsluften; man foretrækker derfor i
Reglen at absorbere det i stærk S., hvorved denne
omdannes til den saakaldte »rygende S.« eller
»Oleum«, som indeholder et Overskud af
Svovlsyreanhydrid; ved at tilsætte Vand hertil kan
der saa fremstilles en S. af den ønskede Styrke.
Oleum forbruges dog ogsaa direkte i meget
store Mængder af den kemiske Industri, særlig
til Fabrikation af Tjærefarvestoffer, f. Eks. i
Indigofabrikationen.
Nu kun historisk Interesse har den allerede
for Aarhundreder siden i Nordhausen i Harzen
og ved Aussig i Böhmen foregaaende
Fabrikation af rygende S. af Jernvitriol, den
saakaldte »Nordhäuser S.«. Den beroede paa, at
der ved Forvitring af svovlkiselholdige
Lerskifre dannedes Jernsulfat, som udludedes og
inddampedes, hvorpaa »Vitriolstenen« ophededes
i Lerretorter; herved fraspaltedes S.-Anhydrid,
der opsugedes af i Forlaget anbragt stærk S.
Tilbage blev rødt Jerntveilte (Caput mortuum), som
anvendes til Malerfarve. Denne gamle kemiske
Industri er forlængst bragt til Stilstand af
Kontaktmetoden.
S.’s Egenskaber. Ren, vandfri S., ofte
kaldet »Monohydrat«, er en farveløs, vandklar,
olieagtig Vædske, som ved omtrent 0° kan
bringes til at størkne til Krystalblade med
Smeltepunkt 10,5°. Vægtfylden ved 15 er 1,8384,
Kogepunkt 338°, men ved Kogningen
dissocieres den noget i S.-Anhydrid og Vand, og
S.-Damp er ved noget højere Temperatur næsten
fuldstændig spaltet i de samme Stoffer. I
Handelen indeholder den stærkeste Syre kun 98,3
%, ved hvilken Styrke den destillerer over ved
338° uden Sønderdeling. Langt større
Betydning har dog den saakaldte »66 Graders Syre«,
d. v. s. en Syre af 66° Baumé eller en
Vægtfylde paa 1,835 med c. 93 % S.; det er denne
Syre — tidligere kaldet »engelsk S.« — som
fremstilledes ved Blykammermetoden med
paafølgende Koncentration i Apparater af Volvic
Lava, Kvarts, Siliciumjern eller lignende. Selve
Blykammermetoden leverer fra
»Glover«-Taarnet en Syre paa 60° Baumé med c. 78 % S.;
det meste af denne gaar nu direkte f. Eks. til
Superfosfatfabrikationen, medens stærkere og
renere Syrer nu fremstilles efter
Kontaktmetoden, f. Eks. Akkumulatorsyre, som skal være
fri for Arsen og tunge Metaller.
S. er en stærk tobasisk Syre, som opløser
mange Metaller; naar disse kan opløses i
fortyndet S., udvikles derved Brint; skal Syren
derimod anvendes varm og koncentreret,
udvikles Svovldioxyd; samtidig dannes i begge
Tilfælde Sulfater. Vigtigt for S.’s Fremstilling
og Transport er, at Bly er meget
modstandsdygtigt saavel mod Paavirkning af stærkere som
svagere Syre, medens Jern — saavel Støbejern
som Staal — meget godt taaler Indvirkning af
S. af en Styrke af over c. 65 %; Transporten af
saadan Syre kan derfor finde Sted i
Jern-Kedelvogne, som kun maa beskyttes omhyggeligt mod
Fugtighed. Karakteristisk for S. er nemlig dens
stærke Tilbøjelighed til at optage Vand; ved
Blanding af Syren med Vand indtræder stærk
Varmeudvikling, og man maa for at undgaa
eksplosionsagtig Dampudvikling altid hælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
