- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
881

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syge - Sygebaare - Sygeforsikring - Sygegymnastik - Sygehjem, Kjøbenhavns - Sygehus - Sygejournal - Sygekasser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Syge (Søv.) forekommer i flere Forbindelser
vedrørende Sygeplejen om Bord; »pib S. til
Doktoren
«, en Kommando, hvorefter de
oppegaaende S. skal møde i Sygelukafet til
Behandling; S.-]ournal, føres af Skibslægen,
den indeholder det samme som S.-Journal paa
Hospital i Land. S.-Lukaf, Lukaf indrettet
som Hospital; S.-Passer. Skibslægens
Medhjælper; S.-Seddel, en Liste over de S., der
hver Morgen afleveres til Skibschefen.
C. B-h.

Sygebaare, se Baare.

Sygeforsikring, se Sygekasser.

Sygegymnastik kaldes Gymnastik, der
anvendes som helbredende Middel mod visse
Sygdomme. Navnlig ved saadanne Sygdomme, hvor
Muskler og Led i lang Tid har været satte ud
af Virksomhed, anvender man gymnastiske
Øvelser for atter at bringe den fulde Kraft og
Smidighed til Veje; men ogsaa i mange andre
Tilfælde, f. Eks. Fordøjelsesbesværlighed, er S.
til stor Nytte. Øvelserne maa nøje beregnes
efter det enkelte Tilfælde. Der anvendes dels
aktive, dels passive Bevægelser, ofte ved Hjælp af
mediko-mekaniske Apparater og i Forbindelse
med Massage. Navnlig i Sverige er S. udviklet
til et højt Punkt, og mediko-mekaniske
Institutter findes nu mange Steder.
G. N.

Sygehjem, Kjøbenhavns, indviedes Maj
1859 efter et energisk Arbejde, der væsentligst
skyldtes Dr. L. I. Brandes (s. d.). K. S. er grundet
paa Veldædighed. Det er bestemt til at optage
indtil 100 Personer af begge Køn, der lider af
saadanne uhelbredelige og langvarige
Sygdomme, som ikke egner sig til Forplejning i
Hospitaler. K. S. er væsentligst for Personer, som er
bosiddende i Kjøbenhavn. De Syge har dels
Eneværelser, dels er der to Personer i eet
Værelse. Optagelse kan ske til modereret Betaling
eller paa Fripladser. K. S. var i mange Aar
beliggende paa Frederiksberg, men efter at
Bygningen var solgt til Landbohøjskolen,
flyttedes det ud til Ordrup i mere landlige
Omgivelser.
G. N.

Sygehus, se Hospital.

Sygejournal [-sjur-]. Lægen har sikkert
altid under en ell. anden Form gjort Optegnelser
om sine Patienter, men virkelige S., førte fra
Dag til Dag, kendes dog næppe, før den med.
Klinik indførtes. S. er nemlig en systematisk
Dagbog, ført over alle de Forhold, der
vedrører Patienten, og en saadan kunde først faa
Interesse, da man forlod den spekulative
Medicin og gik over til en virkelig Undersøgelse af
den Syge, hvorved det altsaa blev muligt at
erkende Symptomerne og at samle disse som
Kendetegn paa Sygdommene. Journalerne
traadte derfor opr. i Nosografiens Tjeneste. Nu
anfører Journalen, foruden de nødvendige
personlige Oplysninger om den Syge, de
annamnestiske Forhold, herunder Arv og Disposition,
tidligere Sygdomme, Smittemuligheder og
kausale Forhold af enhver Art, kort sagt alt,
hvad der kan betinge ell. foranledige den
forhaandenværende Sygdoms Opstaaen. Dernæst
følger historia morbi, Sygdommens Beskrivelse
i Henseende til Begyndelse, Tidspunkt og
Symptomer. Denne slutter med en Skildring af status
præsens
, den øjeblikkelige Tilstand, og til den
føjes den objektive Undersøgelses Resultater.
Dag for Dag tilføjes nu Lægens Observationer,
terapeutiske Indgreb og Resultaterne af de
talrige Specialundersøgelser (Blodtryksmaaling,
Blodlegemetælling, Blodfarvestofmaaling,
Spinalvædskeundersøgelse, Urinanalyse,
Røntgenundersøgelse, Funktions- og Belastningsprøver
etc. etc.), der nu til Dags fordres for at stille
en eksakt Diagnose. Er Patienten indlagt paa
et Hospital, anføres Diagnosen, eventuelt
Obduktionsdiagnosen, paa Journalen, ligesom den
forsynes med Betegnelserne s(anatus) =
helbredt; m(elior) = bedret; n(ori) m(elior) =
ikke bedret og † (mortuus) = død. Opr., da de
med. Professorer var de eneste, der havde Ret
til at praktisere, var Journalerne affattede paa
Latin, senere blev hvert Lands eget Sprog det
alm. benyttede, men Latinen har stadig (i det
mindste i Danmark og flere af Nabolandene)
fundet Anvendelse i en Mængde tekn. Betegnelser,
som s. d. = sub divo — ud under aaben
Himmel; t. l. = teneat lectum = Sengeleje o. m. fl.
Nutidens talrige nye Undersøgelsesmetoder og
tekn. Hjælpemidler har imidlertid med stor
Voldsomhed rejst Kravet om knappe
Betegnelser, hvorved Journalsproget er blevet stærkt
forvansket og ofte uforstaaeligt for
Ikke-Medicinere. Konsekvent anføres saaledes Navne paa
Læger som Betegnelse for de af dem paaviste
patognomoniske Symptomer, og man taler med
fuld Ret om en Journaliargon, der delvis er
blevet en Medicinerargot. Paa enkelte
Omraader, spc. for Lungeundersøgelserne, er indført
stetoskopiske Tegnsystemer (Turban; S. Bang),
der dog næppe endnu er naaet til international
Anerkendelse.
J. S. J.

Sygekasser er Sammenslutninger, der
tjener til at sikre deres Medlemmer mod de
økonomiske Følger af Sygdom
(Sygehjælpsudgifter, Tab af Arbejdsindtægt m. m.). S. findes
langt tilbage i Tiden og var ofte knyttede til
Lavene. Stor Udbredelse fandt de i England i
18. Aarh. som frie Foreninger, de saakaldte
friendly societies, og i Frankrig opstod noget
senere med samme Formaal les sociétés de
secours mutuels
. Begge disse Institutioner havde
dog ofte videregaaende Opgaver, f. Eks.
Indkøb af Aldersrenter, Ulykkesforsikring,
Begravelseshjælp m. m. Et Vendepunkt i
Sygeforsikringens Historie danner den tyske Rigslov af
15. Juni 1883, der som første Led i den
mægtige tyske Tvangsforsikring indførte en
tvungen Sygeforsikring for store Dele af
Arbejderstanden, navnlig industrielle Arbejdere. Senere
udvidedes Forsikringen til hele
Arbejderstanden, ogsaa Landarbejdere, Tyende, Sømænd
m. fl., endvidere medtoges Tilsynspersonale og
Funktionærer, for de to sidstnævnte Grupper
dog betinget af en vis Indtægt. Præmierne ydes
med 2/3 af de Forsikrede, 1/3 af Arbejdsgiverne,
og begge Parter har en i Forhold dertil
bestemt Andel i Kassernes Styre. Forsikringen
udøves væsentlig gennem Tvangskasser (Orts-,
Lands-, Betriebs- og Innungs-Krankenkassen).
Den nuv. Lovordning beror væsentlig paa
»Reichsversicherungsordnung« af 1911. S.’s
Medlemstal udgjorde (1921) 17442000,
hvoraf det store Flertal, 11179000, tilhørte
Ortskrankenkassen. — Gennemførelsen af den tyske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0903.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free