- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
886

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sylow, Peter Ludvig Mejdell - Sylt - Sylte - Sylte (Hered) - Sylteng - Syltetøj - Syltgræs - Syltoppen - Syltoppene - Sylwan, Otto

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bl. a. indført i Jacobi’s fundamentale Arbejder
ever elliptiske Funktioner (Fundamenta nova).
Som Kandidat fandt han imidlertid endnu
større Behag i Abel’s Arbejder, som faa
samtidige Matematikere var saa gammel og dyb
Kender af som han. S. var en af de første,
som trængte ind i Galois’ Gruppeteori, hvor
mangt og meget endnu var uudforsket. Efter
en Stipendierejse til Berlin og Paris 1861 holdt
han et Aar 1862—63 de matematiske
Forelæsninger ved Universitetet under Broch’s Fravær
i Udlandet og behandlede derunder ogsaa
Galois’ Substitutionsgrupper. Bl. hans Tilhørere
sad da den unge Sofus Lie, i hvis Lod
det senere faldt at bygge en saa mærkelig ny
Videnskab paa Grundlag af disse Ideer. Af
sine Undersøgelser og Opdagelser havde S. kun
publiceret yderst lidt. 1860 havde han ved
Naturforskermødet i Kbhvn fremlagt en
gedigen Tolkning af en kun i Brudstykker redigeret
mærkelig ligningsteoretisk Afh. af Abel. Den
findes nu bl. Noterne til Abel’s Œuvr. compl.
nouv. éd.
Først 1872 offentliggjorde S. i Clebsch’s
»Math. Ann.« i en lille Afhandling paa 10 Sider,
Theorémes sur les groupes de substitutions sine
vigtigste Opdagelser inden for Gruppeteorien.
Den berømte fr. Substitutionsteoretiker Camille
Jordan, som var paa Rejse i Norge, blev af
Lie bragt sammen med S., og fattede en levende
Interesse for det siden saakaldte Sylow’ske
Teorem. I sine særskilte Afhandlinger, der dog
kun er faa i Antal, har S. dels yderligere
behandlet det samme Emne, dels beskæftiget sig
med de elliptiske Funktioner. S.’s
Hovedarbejde ved Siden af Afhandlingen af 1872 er
imidlertid den af ham i Forening med Lie paa
offentlig Foranstaltning besørgede ny Udgave
af Abel’s samlede Skrifter: Forarbejderne og
Udgivelsen tog 8 Aar, hvori han kun delvis
havde Permission fra sin Lærergerning.
Fortrinnene ved den ny Udgave, hvori en Mængde
af Abel’s Arbejder er dels forsynede med
fortrinlige Kommentarer, dels for første Gang
fremdragne af Manuskripterne, hvor de hidtil
havde ligget uforstaaede, skyldes i det
væsentlige S.’s Grundighed og Lærdom. S. havde et
Par Gange i sin Ungdom en kort Tid Udsigt
til Professorstillingen ved Universitetet, hvor
han absolut fra første Stund af havde hørt
hjemme; men Tidernes Ugunst lod ham
ubemærket i sit Fædreland, da hans Navn allerede
var vidt kendt uden for Norge. Kbhvn’s Univ.
kreerede ham til Æresdoktor 1894. Ved
Hundredaar Jubilæet for Abel’s Fødsel 1902 gav
han dels i Festskriftet, dels i sin Tale ved den
officielle Fest en Karakteristik af sin store
Forgænger, som af alle de forsk. Landes
berømte Matematikere, der var mødt sammen,
hilsedes som den, der vil staa som den blivende.
(Litt.: »Norsk Forf.-Leks«, V).
(E. B. H.). Chr. C.

Sylt, se Sild.

Sylte. Allerede Henrik Harpestreng skriver
i den lille Kogebog, der findes i Slutn. af hans
Lægebog, om forsk. Slags S. (Salsæ), og en
anden omtr. samtidig Kogebog indeholder
ligeledes Opskrifter paa S., men i begge disse
Kogebøger var det Benævnelsen for Lage, som
oftest stærkt krydret og tilsat med Eddike,
hvori Kød og Fisk kunde opbevares i kortere
ell. længere Tid. Senere hen betegnedes ved S.
ikke blot en Lage, men en særlig Ret, hvis
Tillavning bestod i Indkogning af Kød, Fisk o. a.
i en ell. anden Suppe ell. Sovs, der som oftest
var beregnet paa at blive stiv, naar den
afkøledes. Naar der ikke var tilstrækkelig
Stivestof i det Kød, der kogtes, blev der tilsat et
Stivemiddel som f. Eks. Svømmeblæren af
Torsk og senere Husblas. I Beretninger fra 16.
Aarh. læses ofte om »syltet Svinekød«, »syltede
Fugle«, »syltede Aal« og særlig fra Slutn. af
Aarh. ogsaa om syltede Grønsager og Frugter.
Efterhaanden kom man bort fra at tillave S. af
saa meget forskelligt, og naar der nutildags
tales om S., forstaas derved enten kogt
Svinehoved, der, naar det er skaaret i Skiver, er
nedlagt i kold, stærkt krydret Saltlage — ell.
Pressesylte, kogt ituskaaret Svinehoved, der
lagvis med Krydderier er nedlagt i en Skaal
ell. et Fad og derpaa har ligget under Pres i
c. 24 Timer, hvorefter den som oftest lægges i
Lage. S. er en meget yndet Ret i Danmark og
spises særlig ved Juletider.
(R. H.). M. S-l.

Sylte Herred, se Tresfjord.

Sylteng (Strandeng), Eng nær Havets
Kyster (se Marsk, S. 679).

Syltetøj er Fællesbenævnelsen for Frugt og
Frugtsafter, der er kogte saa længe og med
saa meget Sukker, at de kan hengemmes i
længere Tid, naar de opbevares i godt tilbundne
Krukker paa et tørt Sted. For at S. ikke skal
blive for sødt og dog skal kunne holde sig,
tilsættes ofte Sprit, Salicylsyre ell. Borsyre (se
Frugtgelé, Frugtsafter og
Marmelade). Først i det 16. Aarh. blev Syltning af
Frugt alm. i Danmark, men saa blev S. ogsaa
til Gengæld forholdsvis hurtig en meget yndet
Spise og anvendtes ikke alene i Forbindelse med
Kød, men ogsaa snart som selvstændig Ret.
Efterhaanden som Kunsten at tilberede S.
udviklede sig, blev der ikke tilstrækkelig
Anvendelse for det ved de alm. Maaltider, og der
indførtes da særlige smaa Maaltider kun
bestaaende af S., og denne Skik holdt sig i
Danmark endnu til Midten af forrige Aarhundrede.
(R. H.). M. S-l.

Syltgræs, se Trehage.

Syltoppen, se Sylfjället.

Syltoppene, se Sylene.

Sylwan [-’va.n], Otto, sv. Litteraturhistoriker,
f. 22. Aug. 1864 i Kristianstad, Student i Lund
1881, Dr. phil. 1892 og s. A. Docent i
Litteraturhistorie og Æstetik, men forflyttedes 1901 til
Göteborg Högskola som Prof. i samme Fag.
1914 Rektor for Univ., hvis første 15 Aar han
har skildret. Et af de Emner, S. har viet sin
største Granskning, er Pressen: »Sveriges
periodiska litteratur under frihetstidens förrå del«
(1892), »Svenska pressens historia till
statsvälvningen 1772« (1896), »Den moderna
pressen« (1906). Men for øvrigt har han udgivet
fortrinlige Studier over flere Emner af Sveriges
Litteraturhistorie: »Svensk litteratur vid
1800’talets midt« (1903), »J. H. Kellgren« (1914), »O.
P. Sturzen-Becker« (1918), »Fyrtitalets student«
(1914); særlig Interesse har han viet
»Liberalismens tidsalder«, som ogsaa er det Tidsrum, han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0908.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free