Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - sympatiske Nervesystem - sympatisk Følelse - sympatisk Kur - sympatisk System - Sympetalæ - Symphonion - Symphoricarpus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Asthma. Ved de to første formoder man, at
Anfaldene skyldes Sammentrækninger af
Karrene i Hjernen og Hjernehinderne, udløst
gennem Karnerverne. Ved Asthma skyldes
Anfaldene muligvis en Krampe i Musklerne omkr.
de smaa Bronchier p. Gr. a.
Parasympaticusirritation. Derfor vil Asthmaanfaldene lettes af
Stoffer, der lammer det parasympatiske System,
som Atropin, eller Stoffer, der irriterer det
sympatiske System, som Adrenalin.
Som nævnt har Sindsbevægelser en betydelig
Indflydelse paa det vegetative Nervesystems
Funktioner. I Sammenhæng hermed vil man
ofte ved Sygdomme som Hysteri og
Neurasteni, hvor Sindsbevægelserne spiller en stor
Rolle, finde kraftige Udslag fra det sympatiske
og det parasympatiske Nervesystems Side i
Form af Hjertebanken, Svedanfald, nervøse
Diarréer o. a.
Man har opstillet forsk. Konstitutionstyper
hos Mennesker, efter som det sympatiske ell.
det parasympatiske System har Overvægten, og
betegnet disse Typer som sympaticotoniske ell.
vagotoniske (Eppinger og Hess). En saadan
bestemt Typeopstilling lader sig næppe
gennemføre; kun kan man hævde, at der er en Del
Mennesker, der rent konstitutionelt har en vis
Uligevægt i deres vegetative Nervesystem,
undertiden med en vis Domineren af det ene ell.
det andet af Systemerne, f. Eks. Mennesker,
der har Tilbøjelighed til ved mindste
Anledning at blive røde i Hovedet ell. komme til at
svede, mens andre altid er blege ell. har en
meget tør Hud. (Litt.: L. R. Müller, »Die
Lebensnerven« [Berlin 1925]; Brüning und
Stahl, »Die Chirurgie des vegetativen
Nervensystems« [Berlin 1924]; Langdown
Brown, The sympathetic nervous system in
disease [London 1920];
Laignel-Lavastine, Pathologie du nerf grand sympathique;
i Brouardel-Gilbert-Carnot,
Nouveau traité de médecine et de thérapeutique
[Bd 36, Paris 1924]).
K. H. K.
sympatisk Følelse. 1) Erfaringen om andre
levende Væseners Hændelser og Skæbne kan
fremkalde særlige Følelser. Disse er, alt efter
Omstændighederne, forskellige; blandt andet er
de forskellige, efter som man er sympatisk
eller antipatisk stemt over for vedkommende
levende Væsener (se Sympati). Lad os
antage, at det drejer sig om et enkelt Individ,
og at dette bliver behersket af en
pinefuld Frygt. Dersom vi er sympatisk stemte
over for det, bliver vi muligvis i Anledning af
Frygten kede af det; er vi derimod antipatisk
stemte, bliver vi muligvis glade. I første
Tilfælde kan vi nære Vrede eller Foragt, i andet
Tilfælde kan vi maaske nære Taknemlighed
eller Beundring over for den, der har fremkaldt
Frygten. I første Tilfælde gør vi maaske alt for
at modvirke Frygten og dens Aarsager,
medens vi i andet Tilfælde muligvis forholder os
omvendt. I første Tilfælde kan man tale om
s. F., i det andet om antipatisk Følelse.
S. F. i den Betydning, der her haves for
Øje, er særligt fremtrædende inden for
Moderfølelsen. Ikke alene virkelige, men
ogsaa opdigtede Personer kan — med visse
Modifikationer — fremkalde s. F. og
antipatiske Følelser. Det ses, at der (i Modsætning til,
hvad der ofte antages) ikke behøver at være
nogen Lighed mellem de s. F. og Tilstanden hos
det Individ, der fremkalder dem; der kan være
det, f. Eks. naar man er glad, fordi dette
Individ er glad i en eller anden Anledning. I det
store og hele gør s. F. sig mere udpræget
gældende, hvor det gaar Individet galt, end hvor
det gaar det godt. Det fælles for alt det
særdeles forskelligartede, der her er kaldt s. F., er,
at de s. F. stemmer overens med en Tendens
til at værdsætte andre Individers Velfærd højt.
Det er forstaaeligt, at s. F. kan spille en
betydelig Rolle ved Drøftelsen af den universelle
Velfærdsetik.
2) Ved s. F. forstaar man undertiden Følelser
eller Adfærd, der ligner Følelse og Adfærd, der
gør sig gældende hos andre Individer, som man
iagttager, og som er betinget af denne Lighed.
Glæde og Frygt kan virke smittende. Den ene
Abe faar den anden til at gabe, etc. Mc. Dougall
har tillagt s. F. i denne Betydning stor
Betydning for Dyr, der lever i Flok.
3) Endvidere kan man ved s. F. forstaa de
Oplevelser, man har, naar man sætter sig i en
andens Sted, ligesom føler sig ind i en andens
Situation og ligesom oplever det (eller en
Afglans af det), som han formentlig oplever. Dette
Sagforhold har man tillagt stor Betydning
for at forstaa Udtryk for sjæleligt Liv, f. Eks.
Ansigtsudtrykket. Hvor der er Villie til det
gode, og i alle Tilfælde slet ingen Villie til at
gøre ondt, kan bristende Evne til at sætte sig
ind i, hvad den anden eventuelt oplever (ofte
hos Børn), føre til Hensynsløshed og
tilsyneladende Grusomhed; derfor Appellen: »Sæt dig
i hans Sted!«.
4) Endelig kan man ved s. F. forstaa de
Oplevelser, som man antager, at man selv vilde
have, hvis man selv befandt sig i en andens
Situation. S. F. i denne Betydning har Adam
Smith benyttet til at forklare en Række
moralske Forholds Oprindelse. Vi tror, vi vilde
opføre os anderledes (som oftest mere behersket
og hensynsfuldt), end det faktisk vilde være
Tilfældet, om vi befandt os i Situationen. Vi
anerkender andres Adfærd, hvis den er i
Overensstemmelse med den, vi tror, vi selv vilde have.
Derved tvinges de, der faktisk befinder sig i
Situationen, til Selvbeherskelse og
Hensynsfuldhed, hvis de ønsker Omgivelsernes Anerkendelse.
En dyberegaaende Behandling af herhenhørende
Emner maa føre til en Opdeling af s. F. i flere
Punkter end Ovenstaaende. (Litt.: William
Mc Dougall, An Introduction to Social
Psychology, 1. Udg. 1908; flere senere Udg.;
Guðmundur Finnbogason, »Den sympatiske
Forstaaelse« [Kbhvn 1911]; Harald
Høffding, »Etik«, III, 8).
Edg. R.
sympatisk Kur, se Sympatimidler.
sympatisk System, se sympatiske
Nervesystem.
Sympetalæ, se Helkronede.
Symphonion [-’fo’-), se
Musikinstrumenter.
Symphoricarpus [-fo-] Juss., Slægt af
Gedebladfamilien, Buske med hele og helrandede
ell. lappede Blade uden Akselblade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
