Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - synkende Fond - Synkenot - Synklinal - Synkope - Synkope - Synkope - Synkrati - Synkrese - Synkretisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det tidligere Laan samtidig med, at den ofte
maatte stifte ny Gæld paa langt mere
trykkende Vilkaar end den gamle.
C. T.
Synkenot, se Nøter.
Synklinal, se Lejringsforhold.
Synkope [’synkopə], d. s. s. Besvimelse
(s. d.).
Synkope [gr. ’syŋ-] (gr.) kaldes i
Sprogvidenskab Vokaltab mellem Konsonanter til
Forskel fra Apokope (s. d.) og
Afæresis (s. d.), f. Eks, gr. τί πτε for τί ποτε
(hvorfor dog?), fr. (Udtalen) pti for petit (lille),
værsgod for vær saa go(d), sgerne for
saa gerne, sgu for saa Gu(d), smæn
(Øbodialekt) for saa Mæn(d). Ret alm.
anvendes dog S. ogsaa som Benævnelse paa
enhver Art af Lyd- og Stavelsetab inde i Ord og
inde i Ordkomplekser: Penge, Faster,
Moster af Penninge, Fa(de)rsøster,
Mo(de)rsøster, fr. mamselle for mademoiselle.
Den egentlige S. er i sit Væsen ikke forsk.
fra andre Lydtab ell. fra andre Forandringer i
Lydforholdene; ligesom disse følger den Regler,
der er mere ell. mindre konsekvent
gennemførte (se Lydlove). I Tysk er der tabt en
Vokal mellem g og l, n, m, r i Ord som
Glaube (Tro), Gnade (Naade), Gmunden
(Stednavn), grade (lige), der i Oldtysk hed
giloubo, ginada, Gimunde(n), girad;
senere geloube, genade o. s. v.
Formerne gerade og grade er vedblevne at
bestaa ved Siden af hinanden. I sydtyske
Dialekter er en hel Stavelse gaaet tabt i en Del
Tilfælde, hvor samme Konsonant stod baade
foran og bag ved Vokalen: glaubt, geben,
gangen for geglaubt, gegeben,
gegangen (troet, givet, gaaet). Zürich for
zu Zürich (i Zürich). I Svensk som i de
andre nord. Sprog føjedes i den ældste Tid
den bestemte Artikel til Substantivet uden S.:
faþeren (Faderen). Senere hen i
Middelalderen og endnu i det kirkelige Sprog
synkoperes Substantivets Vokal: fadren. Men i
alm. Sv. synkoperes nutildags Artikelens
Vokal: fadern. Forholdet er det samme ved
andre Tostavelsesord som moder, broder,
dotter (Datter), syster (Søster), åker
(Ager), fogel (Fugl). I Dansk er S. i dette
Tilfælde overordentlig sjælden. Man kan
skrive Reglen, Artiklen. Selv hvor
Substantivets Vokal alm. synkoperes i Udtalen, skriver
man dog alm. Himmelen, Kedelen,
Frøkenen, Nummeret. I somme danske
Dialekter hører Synkopering af Artikelens
Vokal til de mest udprægede Ejendommeligheder.
I Bornholmsk er en den bestemte Artikel i
Hunkøn Ental og i Intetkøn Flertal. Den
sammentrækkes med et foreg. l, r: soln (Solen),
jyln (Julen), håln (Hullerne), jauln
(Hjulene), taln (Tallene), dörn (Døren), jorn
(Jorden), karn (Karrene), bjærn
(Bjergene) døttern (Datteren). Ender Substantivet
paa n, gaar Artikelen ganske tabt: haan
(Haand, Haanden), havn (Havn, Havnen),
frøken (Frøken, Frøkenen), ben (Ben,
Benene), örn (Øren, Ørene), iven (Øjne,
Øjnene). Artikelen er i Hankøn mouilleret n og
kan paa samme Maade forsvinde, naar
Substantivet (i Skriftsproget) ender paa nd, ng:
Mand, Hund, Dreng, Killing. I
Intetkøn er Artikelen eð og forsvinder, naar
Substantivet ender paa samme Lyd: Kød (Kød,
Kødet). I Bøjning og Afledning er S. gl og
fælles for de nord. Sprog. Det har altid heddet
Hammer, Hamre (Flt.), hamre (verb.),
gammel, gamle, kommen, komne,
falden, faldne o. s. v. Men ofte er den
Form, der nu ser ud som synkoperet, i
Virkeligheden den oprindelige, idet Vokalen er en
indskudt Hjælpelyd: sv. fogel (Fugl, plur.
foglar; oldn. fugl, fuglar); da. Ager,
Agre, sv. åker, åkrar (oldn. akr,
akrar); gl. dansk waghæn (Vogn, plur.
waghnæ; oldn. vagn, vagnar). Jfr.
Accent, Elision.
(P. K. T.). O. Jsp.
Synkope (græsk), Sammentrækning, kaldes
i Musikken Forbindelsen af en Node, der
ansættes paa den lette Taktdel med den
næstfølgende Node paa den tunge Taktdel,
saaledes at Rytmen forskydes, idet en Klang,
der begynder paa den lette Taktdel, vedvarer
ind i den flg. tunge Taktdel, og Accenten
saaledes flyttes over paa den lette Taktdel:
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
