Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 947 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sæby - Sæbygaard - Sæd (Korn) - Sæd (i Sæd og Skik) - Sæd (se Testikel) - Sædarter - Sædblære - Sæddingestenen - Sæde (i jagtsprog) - Sæde (se Sædemuskler) - Sædebad - Sædeben - Sædedegn - Sædefødsel - Sædegaarde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ophævedes 1740. (Litt.: Trap, »Beskrivelse af
Danm.« [4. Udg. V]; Anton Jakobsen,
»S. Købstad« [S. 1906]; »Danske Byer og deres
Mænd«, XIII [Aarhus 1917]).
(H. W.). M. S.

Sæbygaard, Hovedgaard og Stamhus i
Dronninglund Herred, V. f. Sæby, laa i sin
Tid under Børglum Bispestol, men skødedes
efter Reformationen af Kongen til Christopher
Stygge, men indløstes 1552 af Jørgen v. Raade.
1560 mageskiftede Frederik II den til Otto Bud
for dennes sjællandske Godser, hvorefter den
var i Hænderne paa en Række Adelsmænd, bl.
a. Niels Juel, indtil Oberst Otte Arenfeldt 30.
Aug. 1797 oprettede et Stamhus af S., der efter
hans Død 1816 tilfandt hans Kones Søsterdatter
Mette Johanne Beedtz, der var gift med
Generalmajor, Baron Jens Krag-Juel-Vind. — Af
Hovedbygningens 3 grundmurede, af nu
oprensede Grave omgivne, Fløje er Hovedfløjen i 2
Stokværk og forsynet med Trappetaarn og
Port, opført 1575 af Pernille Oxe, den østlige
mellemste Fløj er opført 1600 af Sofie Brahe
og den sydlige 1745 af Anne Sofie Pacho.
Riddersalen er endnu bevaret i Hovedfløjen. S.
har et Tilliggende af 570 Tdr Land Ager og
Eng og 600 Tdr Land Skov.
B. L.

Sæbygaard.

Sæd, landøkonomisk Betegnelse for Korn
(Sædmark = Kornmark; Sædhøst = Kornhøst
o. s. v.). Saavel den voksende Kornafgrøde som
det indhøstede Korn og den aftærskede Kerne
betegnes ofte S. Betegnelsen gælder kun de 4
Kornarter: Hvede, Rug, Byg og Havre.
K. H-n.

Sæd (i Betydning »S. og Skik«, gr. ήθος,
tysk »Sitte«) betegner den i Folket eller i Dele
af Folket til given Tid og paa givet Sted
nedfældede Handlemaade; det man plejer at gøre,
det der anses for selvfølgeligt, at man gør.
Edg. R.

Sæd, se Testikel.

Sædarter, d. s. s. Kornarter (s. d ).

Sædblære, se Testikel.

Sæddingestenen, dansk Bunesten fra
sidste Halvdel af 10. Aarh.; fundet paa en Mark i
Sæddinge Sogn, Fuglse Herred, Lolland; nu
opstillet ved Stiftsmuseet i Maribo. Efter
Wimmer’s Tydning, som dog paa nogle Punkter
er tvivlsom, lyder Indskriften:

»Thyre lod gøre denne Sten efter Viking,
sin Ægtefælle; men han var den trofasteste
af de i Landet bosatte Sydsveer, og han kom
Sydpaa til Laalikernes (?) Øland over Havet
mod Nord. Den bedste var han af Sydsveerne
og uforglemmelig (?)«.

Viking var altsaa en svensk Mand, der havde
bosat sig i Danmark og havde ægtet den
danske Kvinde Thyre, som rejste Stenen til hans
Minde. (Litt.: Wimmer, »De danske
Runemindesmærker«, II, S. 415).
V. D.

Sæde, i Jagtsproget det Sted, hvor Vildtet
sidder ell. har siddet.
S. F.

Sæde, se Sædemuskler.

Sædebad. Medens ved et alm. Bad (Helbad)
hele Kroppen (undtagen Hovedet) sænkes ned
i Vand, sker dette ved et S. kun med
Bækkenpartiet, den øverste Del af Laarene og
nederste Del af Underlivet. S. benyttes navnlig ved
forsk. Lidelser i Endetarmen og i de
udvendige ell. indvendige Kønsdele.
(Lp. M.). E. F.

Sædeben, se Bækken.

Sædedegn, se Degne.

Sædefødsel (se Fødsel og
agrippinsk Fødsel), en Fødsel, hvor Fosterets
Sæde er forliggende og kommer først ud
gennem Fødselsvejen. En S. kræver som oftest
Hjælp af Lægen ell. Jordemoderen, og der kan
ved en S. lettere ske Forstyrrelser, der
medfører Fare for Barnet, end ved den
regelmæssige Fødsel i Issestilling.
(Lp. M.). J. P. H.

Sædegaarde kaldes de Hovedgaarde, der
inden 1660 har været Sæde for en adelig
Familie, ell. som senere ved særlig kgl. Resol.
er blevne optagne i S.’s Klasse. Inden for S.
sondrede man mellem komplette og ukomplette
S. Som komplet betragtedes en S., naar der
til Gaarden hørte mindst 200 Tdr Hartkorn
Bøndergods, som laa inden for en Afstand af
2 Mil fra Gaarden. Det Bøndergods, der laa
længere borte fra S. end 2 Mil, kaldtes
Strøgods ell. Strøggods. Opr. regnedes enhver S.,
der ikke havde det anførte Tilliggende af
Bøndergods, for ukomplet, men Frd. af 13. Maj
1769 § 2, der arbejdede paa at fremme
Bøndergodsets Overgang til Selveje, bestemte, at
Ejeren af en komplet S. ikke skulde miste de
heraf flydende Rettigheder. fordi han solgte
Bøndergodset til Selveje. Saadanne S. kaldtes
kvasikomplette. Adskillelsen mellem komplette
og kvasikomplette S. paa den ene Side og
ukomplette S. paa den anden Side havde i
øvrigt nærmest Bet. m. H. t. Skattebyrden og
har nu tabt al Interesse. En Del af de
Rettigheder, som var knyttede til S., var betingede
af, at Ejeren var adelig ell. lige med Adelen
privilegeret. Det gjaldt saaledes om Sigt- og
Sagefaldsretten, Birkeretten, Kaldsretten o. fl.,
men disse Rettigheder er nu bortfaldne ved
Grl. af 5. Juni 1849 § 97. Andre Rettigheder
(saasom Skattelettelsen, Retten til Jagt paa
Fællig, Skiftejurisdiktion paa Godset o. s. v.)
tilkom Ejeren af S. uden Hensyn til Stand, men
ogsaa disse Rettigheder er nu bortfaldne. Det
samme gælder om de særlige politiske
Rettigheder, der tilkom Sædegaardsejeren i Henhold
til Frd. af 28. Maj 1831 og 15. Maj 1834 om
Indførelse af raadgivende Provincialstænder.
Endnu mærkes, at S. var tiendefri, og at der
er tillagt Sædegaardsejerne en særlig
Testationsret efter Frd. af 21. Maj 1845 § 27, 1. Stk.
H. Gr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>