Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sæler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilket sikkert forklares ved, at disse Steder
dengang laa mere aabent for Havet; thi
Graasælen holder til i de mere aabne Vande.
Graasælen er en nordatlantisk Kystform, der
forekommer ved de britiske Øer og Færøerne og
langs Norges Vestkyst til Finmarken. Ved
Murmankysten og Novaja Zemlja er den sjælden
og findes ikke ved de øvrige Øer i Ishavet. I
Østersøen er den almindelig. I det vestlige
Atlanterhav forekommer den ved Island og ved
Nordamerikas Kyst fra Labrador til Nova
Scotia. — Mærkeligt nok angives Yngletiden ved
de britiske Øer og Norge at falde i Slutningen
af Aaret, September til December. Hos os er
den senere, Februar—Marts.
Den mest oprindelige Slægt inden for Phocæ
er Erignathus, med Arten Remmesæl, E.
barbatus (O. Fabr.). Hos denne er som hos
Pattedyr i Almindelighed den midterste, 3. Finger den
længste, medens de øvrige S. har 1. Finger
forlænget langt fremfor de øvrige; 1. og 5. er her
de korteste Fingre. I Foden er 1. og 5. Taa
kun forholdsvis lidt forlængede. Ogsaa i
Kraniet findes oprindelige Træk: Øjnene er
forholdsvis smaa og har kun i ringe Grad
sammentrykt Panden imellem sig. — Kindtænderne
er flerspidsede, men Formen kan kun ses paa
unge Dyr; thi Tænderne slides hurtigere end
hos andre S., og allerede hos midaldrende Dyr
er Kronerne fladslidte, hos ældre er kun
Rødderne tilbage eller Tænderne helt udfaldne.
Remmesælen opnaar en Længde af 2—3 m.
Haarklædningen er paa Oversiden gulliggraa
eller blaagraa, med eller uden svage Pletter;
Undersiden er gullighvid. Ungerne fødes paa
Isen i April—Maj. I Modsætning til
Grønlandssæl, Klapmyds o. a., der sover staaende i Vandet
i lodret Stilling, sover Remmesælen i vandret
Stilling, hvilende paa Bugen. Den er en
højnordisk, næsten cirkumpolar Art, der enkeltvis ell.
parvis holder til ved Isranden, oftest tæt ved
Kysterne: ved Øerne i Ishavet, Frants Josef’s
Land, Spitsbergen, Jan Mayen, Novaja Zemlja,
langs Nordruslands og Sibiriens Kyster til
Berings Havet og Alaska. Ved Grønlands Kyster
findes den næsten overalt, omend mindre talrig
end de øvrige grønlandske S. Mod Syd gaar
den helt til New Foundland. Ved
Finmarken findes den, omend kun sparsomt. — I
Danmark er den ikke jordfunden, men i
Sverige er den kendt fra Aflejringer fra Istiden. —
Dens Skind yder Grønlænderne de stærkeste og
bedste Raadeskind, og lange, stærke Remme til
Fangeblærer, Kajakker og andre uundværlige
Ting.
Fra Phocæ stammer Gruppen Monachi,
der har mistet en øvre Fortand, saa der saavel
i Mellemkæben som i Underkæben findes 2
Fortænder i hver Kæbehalvdel. Kløerne er mere
eller mindre vantrevne. 1. og 5. Taa er stærkt
forlængede. Gruppens Former er overvejende
antarktiske. Munke-Sælen (Monachus
albiventer, Bodd.) findes dog i Middelhavet og
tilstødende Dele af Atlanterhavet: Madeira, de
kanariske Øer. Den er paa Oversiden
ensfarvet sortegraa og har hvidlig Underside. Den
er nu et sjældent Dyr. En anden Art, M.
tropicalis, Gray, findes ved Vestindiens Kyster. —
Hertil desuden Sø-Leoparderne:
Ogmorhinus, Lobodon, Leptonyx og Ommatophoca. —
Sø-Leoparden, Ogmorhinus ell.
Stenorhynchus leptonyx (Blainv.) er den største af de
antarktiske Sæler, den kan blive over 4 m lang.
Det er et voldsomt Dyr, der kan være
faretruende selv over for Mennesker, og det endda
uden først at være angrebet. Føden bestaar
overvejende af Pingviner og lavere, hvirvelløse
Dyr. Kindtænderne er store med en kraftig
Midterspids, der er dybt adskilt fra en
forreste og bageste stærk Randspids.
Weddell’s Sæl, Leptonyx eller
Leptonychotes weddelli, Less. er en af de almindeligste
antarktiske S., til Trods for at den gennem
mange Aar var anset for at være yderst
sjælden. Den er et temmelig dvaskt Dyr, der
opnaar en Længde af 3 m, og holder til i
Nærheden af Land. Ungerne fødes i
August—September. — Lobodon har store, sammentrykte,
stærkt udtakkede Kindtænder.
En yderligere Reduktion af Fortænderne
findes hos Blæresælerne. Cystophoræ, hvor
endnu en Fortand i Undermunden er gaaet tabt.
Fortændernes Tandformel bliver da 2/1
Kindtænderne er smaa, enspidsede sammentrykte. 1.
og 5. Taa er stærkt forlængede. Den ydre Næse
kan pustes stærkt op, idet Næsens bruskede
Del er blevet stor og udvidelig. Kraniets ydre
Næseaabning er blevet meget stor. Hertil
Blæresælen eller Klapmyds, Cystophora, og
Elefant-S., Macrorhinus, der henholdsvis
især forekommer i arktiske og antarktiske
Egne. — Blæresælen (Cystophora cristata,
[Erxl]) kan blive indtil 2 1/2 m lang, Hannen;
Hunnen er betydelig mindre, indtil 2 m.
Oversiden har store brunsorte Pletter paa graa
Brund; Hovedets Overside af samme Farve
som Pletterne. Den gamle Han kan oppuste
Næsehuden, saa den kommer til at ligge som
en Hue eller Pose bag over Ansigtet af en
Længde af c. 30 cm og en Højde af 20—25 cm.
I ikke oppustet Tilstand danner denne Hud
ligesom en Skillevæg imellem Næseborene. I
Kraniet er Partiet imellem Øjnene bredt.
Tænderne har een Rod, med Undtagelse af nedre
— undertiden ogsaa øvre — Molar, der har to
Rødder. Blæresælen er en nordatlantisk Form,
der især forekommer i Havene omkring
Grønland, ved Isranden langs Labrador-Kysten og
i Danmarks Strædet, ligesom den træffes
paa Isen N. f. Island og omkring Jan Mayen.
Sjældnere gaar den over til Spitsbergen og
Novaja Zemlja. Af og til viser den sig ved
Yderskærene i Finmarken. Enkelte, forvildede
Eksemplarer kan gaa længere mod Syd. — Ved
Grønlands Vest- og Østkyst forekommer den
almindeligt, flokkevis; ved Grønlands Nordkyst
er den sjældnere. Den lever mest langt fra
Land ude paa Drivisen, hvor Ungerne fødes
fra Slutningen af Februar til Begyndelsen af
Maj. Den viser sig da ved Grønlands Kyster i
April og senere. I Begyndelsen af Juli søger
den igen ud til Drivisen, hvor Haarskiftet
foregaar. Blæresælen findes da i mægtige Skarer i
Danmarks-Strædet, og her er det, at norske
Sælfangere driver en betydelig Fangst paa dem
(se Sælfangst). I August kommer den igen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
