Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Særtog - Særtryk - Särö - Sæson - Sæsondimorfi - Sæter - Sæter, Ivar - Säter - Sæterbrug - Säterdalen - Sætersdalen ell. Setesdalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogen offentliggjort, fastlagt Køreplan, men
etableres efter Behov (se Jernbanetog, S. 9).
G. K.
Særtryk, Aftryk i Bogform af enkelte
Artikler i Tidsskrifter o. l. S. er oftest Privattryk,
som ikke er bestemt for Boghandelen.
E. S-r.
Särö, Sommeropholdssted og Søbad i den
nordlige Del af Hallands Län i det sydlige
Sverige, ligger paa Särön, der ved et smalt Sund
er skilt fra Fastlandet, 20 km Syd f. Göteborg,
med hvilken By S. staar i Forbindelse med
Dampskib og Göteborg—S. Jernbanen. Øen har
prægtige Skove og frembyder smukke Udsigter
over Havet. Vegetationen er ualmindelig rig og
frodig i Sammenligning med de nærliggende
nøgne Klippeskær. Der findes særlig Lind,
Vintereg og Fyr samt en af Nordeuropas rigeste
Bestande af Taks (Taxus baccata). Som
Badested gaar S. tilbage til 1839. I medicinsk
Henseende er Stedet kendt for sine svovlholdige
Gytjebade og Tangbade. S. indkøbtes 1917 af et
Aktieselskab i Göteborg for 800000 Kr.
(H. P. S.). M. H-n.
Sæson (fr.: saison), Aarstid, Termin, det
Tidsrum, hvori et eller andet foregaar; f. Eks.
Teatersæson, Badesæson o. s. v.
Sæsondimorfi [sæ’såŋ-]. Ved S. forstaar
man det Forhold, at der hos visse Arter aarlig
optræder to Generationer, begge bestaaende af
Hanner og Hunner; disse to Generationer, der
hver er bundne til sin bestemte Aarstid, afviger
i Udseende og særlig i Farve kendelig fra
hinanden. S. er bedst kendt og bedst studeret hos
Sommerfuglene, men findes rimeligvis ogsaa
hos Bier og andre Insekter. Særlige Livsforhold
og stor Forskel i ydre Livskaar til de forsk.
Aarstider, paa hvilke de enkelte Kuld optræder
(forsk. Grad. af Fugtighed, Temp. etc.), synes
særlig at være Aarsagen til og at fremme S.
Beslægtede med S. er de saakaldte
Temporalvariationer (s. d.).
C. W-L.
Sæter kaldes i Norge et bebygget Sted i
Fjeldet, hvorhen Husdyrene i Sommertiden
flyttes ud, for at de skal kunne tilgodegøre sig
Beitet (Græsningen) paa de store Vidder, der
ligger saa højt o. H., at de ikke egner sig til
Opdyrkning og fast Opholdssted for Folk og Fæ.
Det meste af disse Strækninger ligger saa fjernt
fra Gaardene, at man for at faa dem udnyttede
maa flytte Husdyrene did op en Tid, gerne fra
Midten af Juni til Midten af Septbr. Til Bolig
for de Mennesker, der skal passe og stelle
Dyrene samt behandle Mælken, opføres der
Huse (Sæter, Støl, Sæt), dels ogsaa for Dyrene;
Bebyggelsens Art retter sig meget efter
Tilgangen paa Byggemateriale. De fleste S. ligger
i Kanten af ell. oven over Trægrænsen, og
nogle Steder maa man nøjes med en enkelt
Hytte af Sten til Bolig for Menneskene og til
Opbevaring af Produkterne (Budraatten),
andre Steder er der Huse med adskilt Ysterum,
Mælkebod og Soverum for Mennesker samt
Fjøs (Stalde) for Dyrene. Nogle Steder er der
omkr. Husene indhegnede Arealer
(Sæterløkker), hvorpaa der høstes Hø, som enten om
Vinteren køres ned til Gaarden, ell. som (f.
Eks. i nordre Gudbrandsdalen) opfodres paa
S., idet Fæet en Tid om Vinteren flyttes til S.
igen; andre Steder mangler saadan
Sæterløkke, og den vilde Hei støder lige til Husene.
Sjældent ligger en enkelt S. (Støl) alene; der
er gerne mindst to sammen, saa Budeien (den,
som steller Dyrene) kan faa Hjælp, om det
trænges. Oftest ligger der flere (fra 5 til 10 ell.
endnu flere) Støler sammen i et »Lag«. — S.
kan ligge indtil 50 km borte fra Gaardene,
hvortil de hører, gerne i en Alminding (s. d.)
ell. andre Strækninger, der danner et
Fælleseje; men de enkelte S. har dog deres ved
naturlige Mærker afstukne Omraader, hvortil
deres Dyr maa søge hen. — I S. laves der
Smør, forsk. Slags Ost (Gammelost og Pultost
m. fl.), af Vallen koges Prim; holdes der
Geder, faas den bekendte Gedemyseost (af
indkogt Valle efter Gedemælksost). — Ved
Sæterdrift er største Delen af det sydlige Norges og
store Dele af det nordlige Norges ubebyggede
og træbare Fjeldvidder udnyttede som
Græsgange for Husdyr, og de bidrager derved ikke
ubetydeligt til at øge Norges Husdyrhold; for
mange af Fjelddalenes Gaarde spiller
Sæterdriften en stor Rolle. I den senere Tid søges
der indført Forandringer i Sæterdriften, der
ellers har gaaet i samme Spor fra umindelige
Tider.
(B. H.). Wt. K.
Sæter, Ivar, norsk Forf., f. 20. Novbr 1864
i Tolgen i Østerdalen, blev 1886 udeksamineret
fra Tromsø Seminarium, var Lærer og
Redaktør i sin Hjembygd, 1898—1914 ansat som
Inspektør for Læsesalen i det Deichman’ske
Bibliotek i Oslo. S. har rejst meget om i Norge,
Danmark og Sverige som Taler for Fredssagen
og i Politikkens Tjeneste. 1896 udgav S. et Bd
»Digte«, og S. har senere udgivet en lang
Række Fortællinger, Digte og Skuespil, og flere
gode Bygdebeskrivelser. Hans Bog om »Ignatius
Loyola« (1912) blev belønnet med den pavelige
Velsignelse.
E. S-n.
Säter, By i Dalarna, Nordsverige, ved
Ljusterån. 1500 Indb. Bomuldsspinderi,
Øksefabrik, Elektricitetsværk og Hospital.
M. H-n.
Sæterbrug, se Sæter og Norge,
»Landbrug«.
Säterdalen, en 50 m dyb og 100 m bred Dal
i Dalarne, Sverige, som Ljusterån har skaaret
ned i Morænesandet. Bekendt for sin Skønhed.
Om Sommeren Fest- og Mødested med
Friluftsteater.
M. H-n.
Sætersdalen ell. Setesdalen
gennemstrømmes af Otra (Otteraaen), der er 246 km
lang og falder i Havet ved Kristiansand. Egl.
er det dog kun den øvre, c. 150 km lange Del
af denne Elv, der tilhører den egl. Sætersdal,
nemlig Herrederne Bykle, Valle og Bygland
(s. d.). S. Sorenskriveri, der hører under
Aust-Agder Fylke, bestaar foruden af de nævnte
Herreder ogsaa af Hornes, Iveland, Evje,
Hylestad og Vegusdal Herred og falder saaledes
paa det nærmeste sammen med, hvad der i
ældre Dage kaldtes Raabyggelaget (s. d.). Hele
S. er opfyldt af et lavere Fjeld- og Aasparti,
der sammenfattes under Benævnelsen S.’s Heie.
Disse, der som Regel har afrundede og hyppig
nøgne Former med Toppe, som sjældent gaar
op over 800 m, udbreder sig temmelig langt
paa begge Sider af Hoveddalføret. De anses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
