Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sætteskipper - Sætteskriver - Säve, Carl Fredrik og Per Magnus Arvid - Sævil - Säämminge - Sø (Søv.) - Sø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af dansk Indfødsret eller har været bosat her i
Landet i mindst 5 Aar, at han er fyldt 23 Aar,
at han ikke er funden skyldig til Straf af
offentligt Arbejde for en i den offentlige Mening
vanærende Handling, og at han har bestaaet
en nærmere anordnet Synsprøve. Bevis som S.
gælder tillige som Bevis som Fiskeskipper af
1. Klasse.
(L. A. G.). A. D. B.
Sætteskriver. I tidligere Tid, da
Skriverembederne var adskilt fra Dommerembederne,
kunde S. stundom beskikkes under lgn.
Omstændigheder, som medfører Beskikkelse af
Sættedommer, jfr. denne Art.
K. Hch.
Säve, 1) Carl Fredrik, svensk Sprog-
og Oldforsker, f. 22. Oktbr 1812 i Roma paa
Gotland, d. 27. Marts 1876; blev 1830 Student i
Upsala, studerede Medicin, men under en
Sygdom vaktes hans Interesse for nordiske Sprog;
1848 tog han den filosofiske Doktorgrad i
Upsala, blev 1849 Docent i nordiske Sprog
sammesteds og endelig 1859 Professor i nordiske
Sprog ved Upsala Universitet. S.’s betydeligste
Skrifter handler om hans Fødeø Gotlands Sprog
og Minder; i (dansk) »Historisk Tidsskrift«, IV
(1843) fremkom hans »Bemærkninger om Øen
Gotland, dens Indbyggere og disses Sprog«;
under Titlen »Gutniska urkunder« (1859) udgav
han Gotlands ældste Sprogmindesmærker: »Guta
lag«, »Guta saga« og de gotlandske
Runeindskrifter. Af S.’s øvrige Afhandlinger kan
nævnes: »Om Dalarne og om Dalkarlenes
Folkeegenheder« (»Nyt historisk Tidsskrift«, I [1847]),
»De starka verberna i dalskan och gotländskan«
(1854) og »Om språkskiljaktigheterna i svenska
och isländska fornskrifter« (1861).
Af hans store Samlinger blev kun forholdsvis
lidet trykt; men ikke desmindre har han haft
en Hovedandel i det senere saa stærkt
blomstrende Studium af svenske Almuesmaal, dels
ved sin Fremhæven af en grundig sproglig
Uddannelses Nødvendighed for Dialektstudiet, dels
ved sin egen varme Begejstring for Studiet,
hvilken han forstod ogsaa at indgyde andre.
Med sin Kærlighed til alt svensk forbandt han
en glødende Begejstring for den nordiske
Oldtid og for det skandinaviske Nordens Enhed.
Disse Følelser styrkedes hos S. ved et langt
Studieophold i København (1852—53), hvor han
traadte i et nært Discipel- og Venskabsforhold
til N. M. Petersen. (Litt.: A. Noreen, »Vårt
språk« I, 275; Carl S. Petersen,
»Brevvexling mellem N. M. Petersen og Carl S.«
[1908], S. 23).
V. D.
2) Per Magnus Arvid, svensk
Oldforsker, foregaaendes Broder, f. 19. Apr. 1811 i
Roma paa Gotland, d. i Visby 10. Novbr 1887;
blev Student i Upsala 1830, var 1835—71 ansat
som Adjunkt i Visby, 1861—65
Antikvitetsintendant, blev 1877 Æresdoktor ved Upsala
Universitet, 1885 Æresmedlem af »Vitterhets-, historie-
och antikvitetsakademien« i Stockholm. For
Antikvitetsakademiet udførte han en stor
Mængde omhyggelige Tegninger af Kirker,
Runeindskrifter og andre Fortidsminder, især fra
Gotland; ligeledes samlede han et stort Materiale
til Kendskab om Gotlands Kulturforhold, Sagn
og Skikke; ligesom de nysnævnte Samlinger er
ogsaa hans store gotlandske Ordsamlinger
(Upsala Universitetsbibliotek) kun bevarede i
Manuskript. Af hans trykte Skrifter er følgende
de vigtigste: »Gotland och Visby i taflor« (med
Tekst af Bergman, 1856—58), »Åkerns sagor,
spridda drag ur odlingshäfderna och folklifvet
på Gotland« (1876), »Hafvets och fiskarens
sagor« (1880). (Litt.: A. Noreen, »Vårt
språk« I, 279).
V. D.
Sævil, i Rolf Krake-Digtningen en Jarl, gift
med Helge’s og Hroar’s Søster Signy.
H. El.
Säämminge [’sæ.-] eller Sääminki, gl. Sogn i
det sydlige Savolaks, St Michels (Mikkelin) Län,
Finland. S. danner sammen med Byen
Savonlinna (Nyslott) et imperielt Pastorat under
Navnet Savonlinna-Sääminki. Uden for Byomraadet
omfatter det 964 km2 med (1921) 11040
finsktalende Indb.
M. H-n.
Sø (Søv.), Søen, Betegnelse dels for selve
Havet og dels for Bølger. Indgaar f. Eks. i flg.
Udtryk: Aaben S., frit Farvand. Holde S.,
forblive uden for Havn ell. Ankerplads. Paa S.,
søværts, Transport over Søen i Modsætning til
over Land (landværts). Braad S. Næse S. S.
bryder, S. gaar højt, S. rejser sig. Glat, høj,
krap, oprørt, rolig S. S. er agter ind. S. tværs
m. m. Endvidere indgaar S. som
Tillægsbetegnelse for største Delen af, hvad der har
Tilknytning til Søen, det vigtigste heraf omtales
i de efterfølgende Artikler.
C. B-h.
Sø. I vore Søer vil der i Reglen kunne
skelnes mellem tre Omraader: Bredbælte, Barbund
og fri Vandmasse. Hvor ikke Bølgeslag og Is
hindrer det, vil Bredbæltet (Litoralregionen)
være bevokset med Planter; inderst rager
Plantevæksten op over Vandet (Rør, Kogleaks,
Dunhammer), længere ude flyder dens Blade i
Vandskorpen (Aakander, Vandaks), og længst
ude er Planterne helt neddykkede (Kransnaal,
Hornblad, Vandpest). Det inderste af disse
Bælter kan betegnes som Landgrunden, de to ydre
som Søliden ell. Mellemgrunden. Plantevæksten
gaar i klarvandede Alpesøer ned til 20—30 m’s
Dybde, men i vore Søer næppe dybere end 8
m, oftest adskilligt mindre. I Plantebæltet er
Dyrelivet rigt og mangeartet; her hører de
fleste Fiskearter hjemme, og navnlig leger
næsten alle Arter her, og Ynglen opholder sig her
kortere ell. længere. Uden for Bredbæltet
kommer Barbunden; øverst et Overgangsbælte
(Sublitoralregionen) uden Planter og med
aftagende Antal Dyrearter, men endnu med talrige
Mollusker, saa at der ofte dannes Skalbanker;
nedenfor Profundalregionen, hvor der af
Mollusker kun findes de smaa Ærtemuslinger, og
hvor Dyrelivet i det hele er artsfattigt, men paa
den anden Side kan være umaadelig individrigt;
navnlig »Rødorme« (Myggelarver af
Chironomidernes Gruppe) spiller en stor Rolle, ogsaa som
Ernæring for Barbundens Fisk: de
spidssnudede Aal, Horker og Brasen. Den fri Vandmasse
(den pelagiske Region) har delvis sit eget
Plante- og Dyreliv bl. Svævets Former (se
Plankton, Bd XIX, S. 214), men ogsaa nogle Fisk
hører til her (Smelt, Svævhelt, Heltling). —
I de mindre Søer bortfalder den fri Vandmasse
som særligt biologisk karakteriseret Omraade,
og i Damme maa alt regnes med til
Bredbæltet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
