Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Södermanlands Län - Södermark, Olof Johan og Johan Per - Södertälje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilfrosne fra Slutningen af November til
Slutningen af April. Østersøfjordenes Isbelægning
varer sædvanligvis et Par Maaneder kortere,
og det hænder, at de slet ikke lægger til.
Under Istiden laa S. L. helt og holdent under
Havets Niveau, og det samme var Tilfældet under
det baltiske Indhavs højeste Stand.
Efterhaanden som Partier af Landet hævede sig af
Havet, indvandrede Asp, Birk, Fyr og Æl; senere
under Litorinatiden kom Eg og Hassel og efter
Litorinasænkningens Maksimum Granen.
Nutildags hører S. L. til den sydlige
Naaleskovsregion (ogsaa kaldet Egeregionen) mellem det
rene Naaletræsbælte mod N. og Grænsen for
Granens Udbredelse mod S. Af de Dyreformer, Ren,
Urokse, Elg, Kronhjort, Raadyr og Bæver, der
efterhaanden befolkede S. L. i den postglaciale
Tid, er nu kun tilbage Elg og Raadyr. Af
Länets Befolkning lever (1925) 133351 paa
Landet og 59070 i Stæderne, men disse sidste er i
stærkest Fremgang, og Folkeøgningen paa
Landet skyldes udelukkende de der opkommende
Fabrikker. Den vigtigste Næringsvej er dog
stadig Agerbruget, der i de sidste Tiaar har
gjort store Fremskridt saavel i teknisk
Henseende som med Hensyn til Opdyrkning af
Moser og Sumpe. Over Halvdelen af Arealet er
Herregaardsjord, og S. L. er en af Sveriges
mest udprægede Herregaardsegne. 1925 var af
S. L.’s Areal 2087 ha (0,3 %) Have, 182109 ha
(29,2 %) Agerjord, 6660 ha (1,1 %) naturlig
Eng, 40061 ha (64,2 %) Skov og 32258 ha (5,2
%) øvrig Jord. Høsten udgjorde 1924 12419 t
Hvede, 5846 t Rug, 7334 t Byg, 66720 t Havre,
34741 t Blandsæd, 5648 t Bælgsæd, ialt 132708 t.
45811 t Kartofler, 97617 t Roer, 232996 t Agerhø,
4380 t Enghø, 160625 t Halm. Høstens Værdi
beløb sig til 160,6 Mill. Kr. Kvægbestanden
udgjordes 1919 af 28259 Heste, 100461 Stk.
Hornkvæg, hvoraf 66079 Køer; 24084 Faar, 346
Geder, 28008 Svin, 173499 Stk. Fjerkræ samt 5089
Bistader. Der fandtes 1923 54 Mejerier, hvor
der fabrikeredes 1503504 kg Smør og 1605500 kg
Ost til en samlet Værdi af 7094977 Kr. Fra 1896
har man arbejdet paa at fremhjælpe Fiskeavlen
i de mange ferske Vandet i Länet, men det har
vist sig, at Søerne som Regel er for lavvandede
og for lerede paa Bunden til Lakseavl. 1923
indbragte Ferskvandsfiskeriet 579000 Kr og
Saltvandsfiskeriet 357000 Kr. Bjergværksdriften
i S. L. hører ikke til de mest betydende i
Sverige. 1923 fandtes 5 større Gruber. Der blev
brudt 13265 t Jernmalm og fremstillet 1771 t
Raajern. Industri og Bjergværksdrift omfattede
1923 417 Arbejdspladser med 10668 Arbejdere
og en samlet Produktionsværdi af 92,3 Mill. Kr.
Der fandtes 16 Kraftværker, og Industrien
raadede over en Drivkraft paa 20934 Hk. Heraf
faldt 11387 paa Vandturbiner, 6033 paa
Dampmaskiner, 2576 paa Olie- og Gasmotorer, 649
paa Dampturbiner og 289 paa Vandmøller. Der
produceredes Jern, Staal og Jernmanufaktur
for 18149168 Kr, Papirmasse for 1466759 Kr,
Uld- og Bomuldsgarn for 4975000 Kr, Uld-,
Bomulds- og Jutevarer for 43400000 Kr.
Savindustrien indbragte 7340596 Kr. Centrum for
Metalindustrien er Eskilstuna, medens
Tekstilindustrien særlig er samlet i Nyköping,
Møbelindustrien i Katrineholm og Papirindustrien i
Mariefred. Handelen drives dels over
Stockholm, dels over Nyköping, der er Länets eneste
Havn for indenrigs Søfart. — Af Jernbaner
fandtes 1923 465 km samt af Veje 2374 km.
Handelsflaaden bestod af 19 Dampskibe og
Motorskibe paa ialt 1340 t samt 5 Sejlskibe paa
155 t. Administrativt deles S. L. i 3 Domsagor,
6 Tingslag, 4 Fogderier og 10 Herreder; i
gejstlig Henseende hører Länet under Strängnäs
Stift og deles i 11 Kontrakter og 60 Pastorater.
Länet bestaar af 88 Landkommuner, 7 Städer
og 1 Köping. Af Skoler fandtes 1923—24 422
med 821 Lærere og 28658 Elever. Hovedstad er
Nyköping. S. L. dannedes 1634 og omfattede da
hele Landskabet Södermanland, men 1719
lagdes det gamle Svartsjö Län eller Landskabet
Södertörn til Stockholms Län, og S. L. kom
saaledes til at bestaa af de forhenværende
Gripsholms, Eskilstuna og Nyköpings Län. (Litt.:
G. Andersson, »Mälartraktens geografi« [i
»Ymer« 1903]; J. A. Almquist, »S.’s läns
hushållningssälskaps historia« [1914]; Svenska
turistföreningens resehandbok »S. och Närke«
[1912]).
(H. P. S.). M. H-n.
Södermark [’sø.dər], svensk Malerfamilie, 1)
Olof Johan S., f. 1790, d. 15. Oktbr 1848 i
Sthlm. S. begyndte først sine Kunststudier 34
Aar gl (som Major), men tog da energisk og
flittig fat paa sin Uddannelse, først en kortere
Tid i Paris (hvor han især litograferede),
derefter i Rom. Hjemkommet til Sverige
debuterede han med fire Portrætter, der gjorde Lykke
og viste hans Evne i Portrætfaget.
Ungdomsarbejdet Nicander (Gripsholm), det udmærkede
B. v. Platen. Dengang saa lidt som senere viste
S. sig som en Mester i det tekniske, hvor
meget han end sled, han »tegnede mere, end han
malede med Penselen«, men han havde en
sjælden Evne for det udtryksfulde og ramte
sikkert de væsentlige sjælelige Træk. Senere
opholdt han sig atter længe i Udlandet, især i Rom.
Til hans bedste Portrætter hører Jenny Lind
(som Norma, Kgl. teatern, Sthlm), Fredrika
Bremer (begge fra Kunstnerens senere Tid),
Hartmansdorff, Berzelius, Riepenhausen
(Stockholms Nationalmus.), Fogelberg (Stockholms
Kunstakademi). Ogsaa Genrestykker (»Romerska
flickor« etc.). (Litt.: Looström, »O. J. S.,
hans lif och verk« [1879]). 2) Sønnen Johan
Per S. (1822—89), Akademimedlem 1874,
uddannede sig under Faderen (var selv Militær),
paa Düsseldorfs Akademi, men med størst
Virkning i Paris under Couture. J. P. S. var
en dygtig og flittig Portrætmaler (A. T.
Gellerstedt, Blommér m. fl., Sthlm’s Kunstakademi,
H. Hamilton, Riddarhuset), men uden
betydelig Aand. Ogsaa Historiemalerier, Genrer,
Landskaber.
A. Hk.
Södertälje [’sø.dərtæljə], Södertelge, By i
Mellemsverige, ligger i Landskabet Södermanland
i den Del, der hører til Stockholms Län, 28 km
VSV. f. Stockholm paa den sydlige Bred af
Mälaren og ved S.-Kanalen, der forbinder Mälaren
med Hållsfjärden fra Østersøen. (1925) 14664
Indb. S. ligger i en smuk Egn og er særdeles
regelmæssig anlagt. Den er i de senere Aartier
gaaet stærkt frem og er nu paa een Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
