Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søndersø (Værløse) - Søndervang - Sønder Vinge-Stenen - Sønder Vissing-Stenene - Søndfjord - Søndhordland - Sønddmør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der er anlagt i Aarene 1891—1902 (66
Boringer). For øvrigt udgør Vandet fra S.’s Omegn
kun en Del af Kbhvn’s hele Forsyning, idet der
senere er foretaget Anlæg med talrige
Boringer mange andre Steder i Byens Omegn.
(H. W.). M. S.
Søndervang, Herred, se Nørvang
Herred.
Sønder Vinge-Stenen, dansk Runesten fra
Beg. af 11. Aarh.; blev funden som Hjørne- og
Grundsten under Kirkemuren i Sønder Vinge
i Middelsom Herred, Viborg Amt, hvor den nu
er opstillet paa Kirkegaarden. Indskriften
tolkes saaledes af Wimmer: »Tove Bryde rejste
denne Sten efter sine to Brødre »Yre«(?) og
Kade. (Lykkelig den,) som pløjede og saaede
i sin Ungdom; det vil sikkert give rigt Udbytte«.
Tove »Bryde« (s. d.) roser altsaa sine to
Brødre for at have været flittige og dygtige
Landmænd fra Ungdommen af, og han tilføjer,
at de havde høstet Frugten af deres Arbejde.
(Litt.: Wimmer, »De danske
Runemindesmærker« II S. 224).
V. D.
Sønder Vissing-Stenene, to danske
Runestene, begge fra sidste Halvdel af 10. Aarh.,
fundne i Sønder Vissing Sogn, Tyrsting Herred,
Aarhus Amt, nu opstillede i Sognets Kirke.
Den mindre Sten, hvori der findes en
Række skaalformede Fordybninger, bærer
Indskriften: »Toke gjorde dette Mindesmærke
(»kumbl«) efter Abe, sin Fader, en forstandig
Mand (»úhémskan hal«)«.
Medens de paa den mindre Sten nævnte
Mænd er ganske ukendte, er det hist.
mærkelige Personer, hvis Navne læses paa den
større Sten. Dens Indskrift lyder saaledes: »Tove,
Mistivis Datter, Harald Gormssøn den godes
Kone, lod gøre (dette) Mindesmærke (»kumbl«)
efter sin Moder.« — »Harald Gormssøn den
gode« kan ikke være nogen anden end Kong
Harald Blaatand; at han var gift med
»Tove, Mistivis Datter«, vides kun herfra; i
en dansk Kongerække fra Middelalderen er
Navnet forvansket til »Thora«. Hendes Fader
»Mistivi« er utvivlsomt den obotritiske Fyrste
Mistivoj. Sin Moders Navn har Dronning
Tove ikke nævnt paa Stenen; hun er rimeligvis
død under et Ophold i Danmark. (Litt.:
Wimmer, »De danske Runemindesmærker«,
I. S. 73, II S. 116).
V. D.
Søndfjord (Sunnfjord), Sorenskriveri, udgør
Kystdistriktet fra lidt N. f. Sognefjorden til
hen imod Nordfjord, altsaa Herrederne Askevoll,
Fjaler, Gaular, Jølster, Førde, Naustdal,
Vevring, Kinn, Bru og Bremanger samt Ladestedet
Florø (s. d.). Det har et Areal af 3945 km2 og
(1920) 28267 Indb. — S. begrænses mod Ø. af i
Jostedalsbræen (s. d.) og mod V. af Havet,
som her danner flere Fjorde, hvoriblandt
Eikefjord, Nordalsfjord, Dalsfjord og Vevringfjord
ell. Førdefjorden. Der er mange store Vande:
Jølstervand, Holsenvandene, Viksvandene,
Haukedalsvandene m. fl. Egnen, der har mange
veldyrkede Partier, anses almindeligvis som
meget vakker; men Naturen er som Regel ikke
saa storslagen som i store Dele af
Nabodistrikterne Sogn og Nordfjord. Uden for Fastlandet
ligger en Række større og mindre Øer:
Bremanger, Frøien, Skorpen, Alden, Atløen m. fl. Ved
Siden af Kvægavl og Fiskeri har der ogsaa
været drevet en Del Bergverksdrift og nogen
Industrivirksomhed. Florø er Distriktets
Centrum. Fra Vadheim i Sogn fører Bilrute
gennem S. til Nordfjord. I militær Henseende
danner S. Udskrivningsdistrikt for S. Bataillon
af Nordre Bergenhus Inf.-Reg. Nr. 10.
M. H.
Søndhordland (Sunnhordland),
Sorenskriveri, kaldes Egnen omkr. Bømmelfjorden i
Hordaland Fylke. Det bestaar for en stor Del
af Øer samt for en mindre Del af et
bjergfuldt Fastland og omfatter følgende
Herreder: Kvinnherad, Skaanevik, Etne,
Fjelberg, Ølen, Sveio, Vikebygd, Valestrand,
Moster, Bremnes, Bømlo, Stord, Fitjar og
Tysnes (s. d.), hvilke tilsammen har et Areal af
2960 km2 med (1920) 35078 Indb. Af Arealet er
166,5 km2 Ager og Eng, 509,7 km2 Skov, 90,2
km2 Ferskvand; Resten er Udmark, Snaufjeld
og Myr. De vigtigste Næringsveje er Jordbrug,
Kvægavl, Havebrug og Fiskeri. Ude ved
Havet er Naturen gold. Noget længere inde findes
mange frugtbare og for en Del skovrige Egne,
medens det østlige Parti til Dels har
fuldstændig Fjeldnatur. S. har mange Egne, som anses
for meget vakre; mod Ø. støder det op til
Folgefonnen (s. d.). I militær Henseende danner
S. Udskrivningsdistrikt for S. Bataillon af 4.
Division.
(P. N.). M. H.
Sønddmør, omfatter nu Søre-Sunnmøre og
Nordre Sunnmøre Sorenskriverier i Møre Fylke
— men i gejstlig Henseende tilhørende
Bjørgvin Bispedømme — og indbefatter
Kystegnene omtr. mellem Stat og Romsdalsfjorden med
udenfor liggende, til Dels temmelig store Øer.
Det har et Areal af 5237 km2 med (1920) 56081
Indb. og bestaar af flg. Herreder: Vanylven,
Søvde, Sande, Rovde, Herøy, Ulstein, Hareid,
Vartdal, Ørsta, Volda, Hjørundfjord,
Sunnylven, Norddal, Stranda, Stordal, Ørskog,
Sykkylven, Skodje, Vatne, Borgund, Giske,
Haram og Vigra samt Købstaden Aalesund (s.
d.). S. er stærkt gennemskaaret af Fjorde,
hvoriblandt Storfjorden (s. d.), hvilke deler
Landskabet i en Mængde Halvøer, der alle er
opfyldte af smukke, for en stor Del
alpeformede Fjelde (»Søndmørske Alper«) med indtil
omkr. 1800 m Højde. Egnen er som Regel
meget vakker og til Dels meget storslagen,
hvorfor S. i de senere Aar er bleven et af
Norges mest besøgte Turiststrøg (Geirangerfjorden,
Hjørundfjorden m. fl.). Uden for Fjordene er
der en Række større eller mindre for det meste
myrlændte og nøgne Øer, hvoriblandt Gurskø,
Hareidland, Sula, Vigra, Haram m. fl. S.’s
Centrum er Aalesund. Af Arealet opgives 327,3 km2
at være Ager og Eng, 502 km2 Skov, 137 km2
Ferskvand, Resten er Udmark, Snaufjeld og
Myr. Ved Siden af Jordbruget er Fiskeri den
vigtigste Næringsvej. Turisttrafikken spiller
ogsaa en Rolle. Klimaet er forholdsvis mildt, og
Vegetationen temmelig frodig, men kun
forholdsvis smaa Partier egner sig til
Opdyrkning. S. danner Udskrivningsdistrikt for
Søndmør Inf.-Reg. Nr. 11 af 5. Division. (Litt:
Hans Strøm, »Physisk og oeconomisk
Beskrivelse over Fogderiet Søndmør« [Sorøe
1762—66]; J. Neumann, »Bemærkninger paa en
Rejse i Søndmør og Nordfjord 1824«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
