- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
1067

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørensen, Rasmus Møller - Sørensen, Søren - Sørensen, Søren Anton - Sørensen, Søren Christian - Sørensen, Søren Peter Lauritz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Standsedes ved Krigen 1849. Han var en varmt
følende, naiv Idealist, for urolig, selvfølende og
sær til i det lange Løb at kunne samarbejde
med de andre »Bondevenner«. Et karakteristisk
Udtryk for hans Person er givet i hans
Selvbiografi: »Mit Levnedsløb« (1847). (Litt.:
Marius Sørensen, »Skolelærer R. S.« [1908];
Hans Jensen, »Lars Bjørnbak« [1919], i
»Historisk Tidsskrift« 9. Række, II [1921] og »Fra
Holbæk Amt« [1924]).
H. J-n.

Sørensen, Søren, dansk Orientalist, f. 23.
Novbr 1848, d. 8. Decbr 1902, var en
Husmandssøn fra Danstrup ved Randers. P. Gr. a. sine
fremragende Evner blev han holdt til
Studeringerne ved Bistand af Filantropen Hans
Puggaard og blev Student 1867. Ved Univ.
studerede han klassisk Filologi under Madvig og
tog filologisk Embedseksamen 1874, men
samtidig fik han dog Tid til at studere slaviske
Sprog under C. W. Smith og Sanskrit under
N. L. Westergaard, til hvilket sidste Studium
han senere viede sine bedste Kræfter. En kort
Tid (1876—78) virkede han som Lærer paa
Herlufsholm, men vendte snart efter tilbage til
Kbhvn af Hensyn til sit videnskabelige
Studium. Da det efter Westergaard’s Død ikke
lykkedes ham at faa Ansættelse ved Univ.,
nedsatte han sig i Kbhvn som Privatlærer og
stiftede Undervisningsanstalten »Kjøbenhavn«,
hvorved han virkede i 16 Aar, men samtidig
fortsatte han med utrolig Energi sine
Sanskrit-Studier, hvis første Frugt var et
betydningsfuldt Arbejde »Om Mahabharata’s Stilling i
den indiske Litteratur«, der skaffede ham
Doktorgraden 1883. Ikke mindre betydelig var
hans andet store Arbejde: »Om Sanskrits
Stilling i den alm. Sprogudvikling i Indien«, der
1890 bragte ham Videnskabernes Selskabs
Guldmedaille (trykt i Selskabets Skrifter 1894); 1891
vandt han Univ.’s Guldmedaille ved en Afh. om
Vritra-Myten i »Mahabharata«; 1900 optoges
han som Medlem af Videnskabernes Selskab,
og endelig 1902 blev han Prof. i indisk Filologi
ved Univ.; men desværre var da hans Helbred
undergravet af mangeaarig Overanstrengelse,
saa at han 7 Maaneder efter afgik ved Døden,
efterladende sig omfangsrige Materialsamlinger
til en Index til »Mahabharata«, hvoraf kun en
mindre Del laa fuldt færdig ved hans Død,
og hvis Fremkomst imødesaas med store
Forventninger. Da Trykningen deraf netop var
paabegyndt, besluttedes det at fortsætte og
udgive det ved andres Bistand, og under Titlen:
An Index to the Names in the Mahabharata
with short Explanations and a Concordance to
the Bombay and Calcutta Editions and P. C.
Roy’s Translation
fortsattes og afsluttedes hele
Værket efterhaanden i den flg. Aarrække (Part
I—XIII, London 1904—25). S.’s store Lærdom
satte sig ogsaa Spor i hans talrige Artikler til
Salmonsens Leksikon og i adskillige mindre
Afh. og Anmeldelser, bl. hvilke fremhæves: »Til
Spørgsmaalet om Aditya’erne« (i »Festskrift til
Vilh. Thomsen«, 1894), »De homeriske Sjæle«
(i »Festskrift til J. L. Ussing«, 1900), »Hvem
var Prometheus, og hvorledes blev han
Menneskets Skaber?« (»Nord. Tidsskr. f. Filol.«, 3.
Rk., IX, 1900), »Et Stykke indisk
Religionshistorie« (»Videnskabernes Selskabs Oversigter«,
1902). Desuden har han i Indbydelsesskriftet
til Herlufsholms lærde Skole 1878 leveret en
Overs. af »Indiske Eventyr og Molbohistorier,
efter 10. Bog af Somadeva’s Eventyrsamling«,
samt en Afh. »Om den lærde Skoles Ordning«
(»Vor Ungdom«, 1879). (Jfr Nekrologerne i
»Nordisk Universitets-Tidsskrift« [1903, af
Vilhelm Thomsen] og i »Nordisk Tidsskrift
for Filologi«, 3. Rk., XI [1903, af D.
Andersen
]).
D. A.

Sørensen, Søren Anton, dansk Officer
og hist. Forf., f. i Ajstrup i Vendsyssel 31. Jan.
1840, d. i Kbhvn 11. Febr 1896. Opr. opdraget
til Handelsmand, blev han Reserveofficer 1862
og blev, efter med Dygtighed at have deltaget
i Krigen 1864, optaget i Linien. Ved ihærdigt
Arbejde bødede han paa sin mangelfulde
Uddannelse og blev efterhaanden stærkt benyttet;
i en Aarrække var han Adjutant og Stabschef
hos Generalinspektøren for Fodfolket, var
Medlem af mange Kommissioner, blev 1892
Oberstløjtnant og var ved sin Død Sekretær i
Generalkommissionen. Han har haft megen
Indflydelse paa Fodfolkets Uddannelse. I sin knappe
Fritid drev han indgaaende Kildestudier og
trængte dybt ind i flere Perioder af Danmarks
Historie, saaledes i den nordiske Syvaarskrig,
Karl Gustaf’s Fejden og Frederik VI’s Tid.
Noget større Værk fik han ikke Tid til at
udgive, men i »Dansk biogr. Leks.« og i »Vort
Forsvar« har han skrevet en Mængde
værdifulde Artikler; en Del af de sidste blev efter
hans Død samlede i Bogform. Fra 1891 til sin
Død redigerede han »Meddelelser fra
Krigsarkiverne«, hvor han skrev »Auxiliærkorpset
1813, 1. Periode«, et særdeles dygtigt
krigshistorisk Arbejde.

S. var en ualmindelig dygtig Skakspiller og
Forfatter af Skakproblemer; i sine
Løjtnantsdage deltog han i Udgivelsen af »Nordiske
Skakproblemer« og var Medredaktør af
»Nordisk Skaktidende«.
A. Tu.

Sørensen, Søren Christian, dansk
Præst, f. 8. Decbr 1843, d. 2. Novbr 1916, Stud.
1862, cand. theol. 1870; derefter personel
Kapellan i Romdrup, 1873 Præst ved Skt Hans
Hospital, 1875 residerende Kapellan i Nyborg, 1879
ved Garnisonskirken i København, 1888
Sognepræst ved samme Kirke. Han var fra 1901
Medlem af Bestyrelsen for »Indre Mission« og
fra 1906 Formand for »Kristeligt Dagblad«. Som
Redaktør af »Annekset« var han fra 1905
knyttet til »Indre Missions Tidende«, hvis Redaktør
han var fra 1915 til sin Død. Foruden at have
udgivet en Prædikensamling (1888) er han
Forfatter til en Biografi af Vilhelm Beck (»V. Beck,
en Mand og hans Gerning«, 1913, 2. Opl.).
Allerede fra Ungdommen af var han varmt
national, og senere kæmpede han ivrigt (bl. a. ved
en Række Indlæg i Pressen) for Forsvarssagen.
Kirkeligt hørte han hjemme i »Indre Mission«,
hvis Arbejde han ivrigt støttede. Ved sin
Forkyndelse i Garnisons Kirke fik han stor
Betydning for adskillige teologiske Studenter.
H. K-n.

Sørensen, Søren Peter Lauritz,
dansk Kemiker, f. 9. Januar 1868 i Havrebjerg
ved Slagelse, blev Student 1886 og Magister i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/1091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free