Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søterritorium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der to aabne Have, gælder særlige Regler,
navnlig om Passagen, jfr Stræder.
II. 1. Hvad angaar de paa S. gældende
Retsregler, er det almindelig anerkendt, at
fremmede Handelsskibe har Adgang til at
gennemsejle S., og at Kyststaten kan forbyde fremmede
Krigsskibe Adgang til visse Farvande, se
Passageret, hvor ogsaa Reglerne om
Kyststatens Jurisdiktion over udenlandske Skibe paa
S. er omtalt. Det er i Passageretten, at den
praktiske Forskel mellem S. og indre Farvand
viser sig, idet fremmede Skibe (med mindre de
er i Havsnød, se Relâche forcée)
overhovedet ikke har Krav paa Adgang til indre,
nationalt Farvand, hvorover Staten har
samme ubetingede Højhedsret som over Kanaler og
Indsøer.
2. Kyststaten kan give Regler om
Lodsning, som f. Eks. i den danske Lodslov af 17.
April 1916, der vel ikke paalægger almindelig
Lodstvang, men i visse Farvande foreskriver
Benyttelse af autoriseret Lods, dersom en Lods
overhovedet ønskes. I Øresund er
Lodsningsretten fælles for danske og svenske Lodser
ifølge Overenskomst med Sverige af 14. April
1873 med Tillæg af 12. Oktbr 1911. Kyststaten
kan endvidere fastsætte andre Bestemmelser
vedrørende Sejladsen paa S., f. Eks. om Fyr-
og Vagervæsenet, Stranding, Bjergning,
Radiotelegrafi, Beskyttelse af undersøiske Kabler, og
udstede Sundhedsforskrifter, f. Eks. paabyde
Skib fra pestsmittet Havn at hejse
Karantæneflag, i hvilken Henseende dansk Ret endnu
lægger Synsvidden til Grund jævnsides med det
sædvanlige S. (Lov af 12. April 1911 § 13),
medens engelsk Ret regner med 12 Kvartmil.
3. Retten til Kystfart (cabotage), d. v. s.
Fragtfart mellem een Stats Havne, efter
nordamerikansk Lovgivning ogsaa Fragtfart mellem
Moderland og Kolonier, er i Reglen forbeholdt
Indlændinge, dog ikke i Belgien, Bulgarien,
Rumænien, Storbritannien og de fleste
sydamerikanske Stater. I Danmark er Kystfarten fri
for alle Skibe over 30 Registertons; for mindre
Skibe er den ved Plakater af 1. Septbr 1819 og
5. Septbr 1820 forbeholdt Kongens
Undersaatter, men i Henhold til Lov af 14. April 1865 er
denne Ret paa Betingelse af Gensidighed tillagt
flere fremmede Magters Skibe, saaledes belgiske
og tyske, og ved Mestbegunstigelsestraktater
tillige britiske med flere.
4. Ret til Fiskeri paa S. er i
Almindelighed ligeledes forbeholdt Landets egne Borgere,
ogsaa f. Eks. i Danmark. Dog har islandske
Statsborgere ifølge Forbundsloven af 30. Novbr
1918 i denne Henseende lige Ret med danske
uden Hensyn til Bopæl; i Øresund og ved
Bornholm er Fiskeriet ifølge Overenskomster
med Sverige af 14. Juli 1899 og 5. Oktbr 1907
med forskellige Begrænsninger fælles for
danske og svenske, og i Flensborg Fjord ifølge
Traktat med Tyskland af 10. April 1922 fælles
for derboende danske og tyske Fiskere. Den
fremherskende Fiskerigrænse er 3 Kvartmil,
hvilken allerede blev fastsat i Freden i Paris
1763 og senere i Storbritanniens Fiskeritraktater
med de Forenede Stater 1818, med Frankrig
1839 og 1867, med Danmark 24. Juni 1901 (om
Fiskeriet ved Island og Færøerne) og flere
andre, men navnlig i den i Haag 6. Maj 1882
vedtagne Nordsøfiskerikonvention (s. d.). I
Overensstemmelse hermed er Fiskerigrænsen 3
Kvartmil i Storbritannien, Frankrig, Holland,
Belgien og Tyskland samt endvidere i
Nordamerikas Forenede Stater, Portugal og
Grækenland. I Norge og Sverige er den derimod
4 Kvartmil, i Spanien 6. Den danske
Fiskerigrænse er i Henhold til
Nordsøfiskerikonventionen ved Jyllands Vestkyst 3 Kvartmil, hvilket
ogsaa i øvrigt i Praksis hævdes som dansk
Fiskeriterritorium. I den ovennævnte Traktat
med Sverige af 1899 er Fiskeriet i Kattegat og
Østersøen dog forbeholdt indtil 4 Kvartmil fra
Land, undtagen ved Anholt, hvor Grænsen
udtrykkelig er sat til 3. Ved Færøerne og ifølge
Lov af 1. April 1925 ved Grønland, hvor Fiskeri
og Jagt er forbeholdt de Indfødte, er
Fiskerigrænsen ligeledes 3 Kvartmil, hvilket ogsaa
gælder Islands S.
5. Toldzonen, hvor fremmede Skibe kan
visiteres og toldpligtige Varer beslaglægges, er
i Storbritannien, Tyskland og ifølge en
amerikansk Højesteretsdom af 1923 nu ogsaa i de
Forenede Stater 3, i Spanien, Portugal og
Grækenland 6, i Rusland og Tripolis 12 Kvartmil,
i Italien 5, i nogle Tilfælde 10 km. Den svenske
Toldgrænse er 4 Kvartmil, og den danske er
ved Lov ligeledes fastsat til 4 Kvartmil (Lov 31.
Maj 1922 § 19 og 29. Marts 1924 § 48). I Norge
er Toldgrænsen ved Lov af 14. Juli 1922 udvidet
til 10 Kvartmil af Hensyn til Bekæmpelse af
Spiritussmugleri. Af samme Grund har de
Forenede Stater ved Traktater med andre Magter,
saaledes Danmark, Norge, Sverige, Holland,
Storbritannien og Tyskland, i 1924 sikret sig
Adgang til at udøve Toldkontrol langt uden for
Tremilegrænsen, nemlig saa langt som et Skib
kan sejle i en Time. Endvidere har Danmark
og de øvrige Kattegats- og Østersømagter
(Norge, Sverige, Finland, Sovjetrusland, Estland,
Letland, Litauen, Tyskland, Polen og Danzig)
ved Helsingforskonventionen af 19. Aug. 1925
gensidigt indrømmet hverandre Ret til at gribe
ind over for Spritsmuglerskibe inden for en
Afstand af 12 Kvartmil fra Land.
6. Neutralitetszonen er ligeledes af
noget forskellig Udstrækning i de enkelte
Lande. Under Verdenskrigen maatte dog ogsaa
saadanne Magter, hvis almindelige S. er mere end
3 Sømil, lade sig nøje med at hævde
Tremilegrænsen som bestemmende for neutralt S.
III. De uensartede nationale Regler om S.’s
Udstrækning i Forbindelse med Ønskeligheden
af ensartede Bestemmelser har ført til flere
Forsøg paa at tilvejebringe en international
Ordning. I et af Institut de droit international
i 1894 foreslaaet Udkast til en almindelig
Traktat om S. er Grænsen sat til 6 Kvartmil, med
Adgang til Udvidelse i Krigstilfælde indtil
Kanonskudsvidden. De sydamerikanske Retslærde
Alvarez og Pessoa har 1911 og 1912 med
betydelig Tilslutning forelagt Udkast, hvori S.’s
Grænse ligeledes sættes til 6 Kvartmil. I et
Traktatudkast, som blev forelagt paa
International Law Association’s Konference i Stockholm
1924 og revideret paa Foreningens Konference
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
