Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søterritorium - Søtoft, Nicolai Bierfreund - Søtvider - Søtviderfamilien - Søtøjmester - Søtønde - Søul - Søulv - Søur - Søvagt - Søvde - Søvejsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Wien August 1926, er derimod foreslaaet 3
Kvartmil som almindelig Regel med Forbehold
af videre Grænser i Henhold til Traktat eller
anerkendt Hævd. Endelig kan nævnes, at
Folkeforbundet i 1926 har forelagt Regeringerne et i
det væsentlige af W. Schücking udarbejdet
Traktatudkast, ifølge hvilket Kyststaten har
Højhedsret over et Bælte af 3 Kvartmil med
Adgang til at udøve visse Beføjelser uden for
dette og med Forbehold af bestaaende
Fiskerirettigheder. (Litt: Om S.’s Historie, se
navnlig Th. Wemyss Fulton, The Sovereignty
of the Sea [Edinburg and London 1911];
Arnold Ræstad, »Kongens Strømme,
historiske og folkeretslige Undersøgelser angaaende
Sjøterritoriet« [Oslo 1912]; Samme, La mer
territoriale [Paris 1913]. Almindelige Oversigter
findes i de fleste Haandbøger i Folkeret, hvoraf
blandt nyere kan anføres: Fauchille, Traité
de droit international public [Paris 1925], I, 2e
partie, S. 128—285, 371—388; Hatschek,
»Völkerrecht« [Leipzig 1923], S. 190—194;
Liszt-Fleischmann, »Das Völkerrecht«
[Berlin 1925], S. 142-147; Axel Møller,
»Folkeretten« [Kbhvn 1925], I, S. 99—103,
142—144; Oppenheim, International Law
[Londen 1920] I, S. 332—352; Stier-Somlo i
Strupp’s »Wörterbuch des Völkerrechts und der
Diplomatie« [Berlin og Leipzig 1924], I, S.
780—785; Strupp, »Theorie und Praxis des
Völkerrechts« [Berlin 1925], S. 40—43. Om S. i
Bugter se Cecil Hurst i The British Year Book
of International Law [London 1922—23], S.
42—54 og Vorwerk i Strupp’s »Wörterbuch«, I
S. 105—108. Ræstad har i Revue générale de
droit international public [1914], S. 401—420,
givet en Oversigt over Reglerne om S.’s
Udstrækning i forskellige Lande. Om Danmarks og
Norges S. se, foruden de citerede Værker af
Ræstad, henholdsvis Knud Berlin, »Den
danske Statsforfatningsret«, 2. Udg. [Kbhvn 1922],
I, S. 62-73, og Th. Boye, »Haandbok i
Folkeret« [Oslo 1918], S. 40-50. Om
Kodifikationsforslagene, se Annuaire de l’Institut de droit
international [Paris 1894], XIII, S. 125—162,
281—331; The International Law Association,
Report of the 33d Conference, Stockholm 1924
[London 1925], S. 259-335; W. Schücking’s
Beretning til Folkeforbundets
Kodifikationsudvalg [Genève 1926]).
G. R.
Søtoft, Nicolai Bierfreund, dansk
Forf., f. i Assens 31. Marts 1790, d. som Præst
i Øster Egesborg 5. Juni 1844. S. blev Student
1811, 5 Aar efter cand. theol. og fulgte med
levende Interesse Samtidens bevægede
litterære Rørelser. Selv deltog han heri med det
store satirisk-fantastiske Drama »Aandernes
Maskerade« (1816), i hvilket han holder Dom
over Danmarks Digtere og tildeler
Oehlenschläger Kronen. Oehlenschläger var
utvivlsomt ogsaa Forbilledet for S. i hans senere
ret omfangsrige, men for længst glemte
dramatiske Produktion, af hvilken kun »Christian
IV’s Dom« ved sin Fremkomst paa Scenen
(1822) gjorde nogen Lykke. I sit
Præsteembede ude paa Landet havde S. rigeligt Otium
til at dyrke de skønne Videnskaber, men hans
senere Arbejder — saaledes »Et Pantheon«
(1842) — vakte enten ingen ell. en for S. ikke
smigrende Opmærksomhed. (Litt.: »Journal
f. Litteratur og Kritik« [1843]).
J. Cl.
Søtvider (norsk), se Solanum.
Søtviderfamilien, se
Natskyggefamilien.
Søtøjmester (Søv.), dansk Benævnelse paa
den øverste Leder af Søartilleriets Materiels
Tilvejebringelse og Vedligeholdelse og hvad
dermed staar i Forbindelse. Navnet stammer
fra den gamle Benævnelse »Tøj« for Kanoner.
Den første Tøjmester, der var fælles for
Hær og Flaade, udnævntes 1534, og den første
S. 1743, da Fællesskabet ophørte. Fra 1764 til
vore Dage har S. været en Søofficer.
Søtøjmesterstillingen har ofte været forenet med
Stillingen som Chef for Søartilleriet.
C. B-h.
Søtønde, se Bøje.
Søul (Seul, Hanjang, jap. Keijo),
Hovedstad i Korea, ligger ved højre Bred af
Floden Han, 45 km oven for dens Munding,
og har (1922) 271414 Indbyggere, hvoraf 73345
Japanere. Byen er omgivet med Mure, har
smalle, smudsige Gader med lave Huse. Den
tidligere Konges Palads staar meget tilbage
for den velhavende Befolknings Huse i Kinas
større Byer. Heller ikke har Byen et eneste
anseligt Tempel. S. blev Hovedstad 1392, efter
at Japanerne havde ødelagt den hidtilværende
Hovedstad Sunto. 1637 blev S. næsten ganske
ødelagt af Mantshuerne. 1894 besatte
Japanerne Byen, men rømmede den atter næste Aar.
1904 blev Byen atter besat af Japanerne.
M. V.
Søulv, se Tangspræl.
Søur, se Kronometer.
Søvagt (Søv.) kaldes den Vagt, Besætningen
udøver, naar Skibet er i Søen, til Forskel for
Vagten, naar Skibet ikke sejler —, Ankervagt.
Som Regel omfatter S. Halvdelen, i store
Skibes Maskiner dog kun Trediedelen, af
Besætningen af alle Grader. I større Skibe deltager
Skibsføreren og 1. Maskinmester ikke i S., da
de stadig maa være disponible, naar
vanskelige og vigtige Situationer kræver det.
C. B-h.
Søvde, Herred, Søre Sunnmøre
Sorenskriveri, Aalesund Politidistrikt, Møre Fylke,
127,2 km2 med (1920) 1260 Indb., altsaa c. 10
pr km2. Herredet, som svarer til S. Sogn af
Vanylven Præstegæld, ligger omkr. Fjorden af
samme Navn. Denne er en Sidearm til
Rovdefjord. S. omgives af Herrederne Vanylven,
Rovde og Valda. Fjeldene gaar temmelig brat
op fra Fjorden. Elve og Vande er ubetydelige.
Jordbrug, Fædrift og Fiskeri er de vigtigste
Næringsveje. Gode Veje gaar langs Fjordens
Vestside og derfra over til Fiskaa ved
Syltefjorden.
M. H.
Søvejsregler, internationale Bestemmelser,
der angaar alt, hvad Skibe har at overholde
for at undgaa Sammenstød paa Søen, f. Eks.
hvilke Bevægelser (Drejninger) Skibe skal
udføre, naar der kan blive Fare for
Sammenstød, hvilke Lanterner de skal føre om
Natten, hvilke Lyssignaler de skal give i Taagevejr
o. l. De internationale S.’s og Nødsignalers
Anvendelse af danske Skibe er bestemt ved
kgl. Anordning af 22. Jan. 1897 med enkelte
senere Tilføjelser og Ændringer.
C. B-h.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
