Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tabora - Taboritter - Tabris - tabt - tabte Ting - tabu - tabula - tabula rasa - Tabularium - Tabulatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sansibar til det Indre og spillede allerede en
Rolle paa Stanley’s Tid. Under Tyskernes
Herredømme var den Militærstation; blev
erobret af Englænderne 19. Septbr 1916. Missions-,
Post- og Telegrafstation.
C. A.
Taboritter, det radikale Parti blandt
Husitterne.
Tabris, se Tæbris.
tabt betegner i Jagtsproget, at Støveren er
kommet bort fra Foden af Vildtet.
S. F.
tabte Ting, se Hittegods.
tabu [’ta.bu ell. ta’bu’], et polynesisk Ord,
der oprindelig betyder »afmærket«, bruges
nu almindelig som Betegnelse for en Sag,
som ikke maa røres, eller en ukrænkelig
Person. Oprindelig betegner t. et hos de
fleste Naturfolk herskende Moralsystem, der
svarer til disse Folks Naturopfattelse. Ifølge
denne er Verden besjælet af hemmelige
Kræfter, der, snart som blotte
Naturvirksomheder, snart som bevidste Aanders
lunefulde Spil, er Aarsag til alt, hvad der
foregaar i Natur- og Menneskeliv. Visse Personer
(Troldmænd, Præster, Høvdinge) er imidlertid
udstyrede med en Modtrolddom mod disse
Kræfter; de har ved deres Aandekraft magisk Magt
over Naturen, men ogsaa over Menneskene øver
de ubetinget Herredømme, idet den Kraft, de
er ladede med, er dødbringende for svagere,
uprivilegerede Individer. Det er som en
Elektricitet, der styrker deres egne Nerver, men
lammer andres. I første Tilfælde er Personen
»hellig«, i sidste Fald er han »uren«; men de
to Tilstande har altsaa fælles Aarsag og Natur.
Derved bliver disse Personer t., urørlige og
farlige. Kommer en Lægmand nu i Berøring
med en hellig Person (eller hans Ejendele),
bliver han selv t., men dette er for ham en
farlig Tilstand, som han skyndsomst maa
komme ud af, f. Eks. ved at tilbagegive (udlade)
sin Kraft til den, han tog den fra. I det
polynesiske Australien har dette System ført til
en Samfundsdeling mellem en præstelig
Adelsklasse og øvrige Mennesker, som er i høj Grad
besværlig for begge Parter. Thi de hellige
Personer nyder ganske vist store Fordele af deres
Tabukraft og kan tilvende sig andres Gods eller
Personer ved at lægge Haand paa dem og
derved gøre dem t.; men netop denne
Tabukraftens lette Forplantning gør, at disse Personer
knap kan røre sig til noget som helst for ikke
at bringe alle Ting ind under deres
Magtomraade, ligesom de ogsaa stedse er udsatte for
at afgive for meget af deres Elektricitet. De
maa derfor ikke, naar de er paa Rejse, betræde
fremmed Grund, maa ikke spise selv for ikke
at fjerne Tabukraften, som særlig sidder i
Hovedet, fra dette ved den idelige Berøring med
Hænderne. Medens disse hellige Personer
bestandig eller under deres Funktionstid er t.,
kan Lægfolk kun blive det rent forbigaaende,
men de lever i en stadig Frygt for at blive det,
og navnlig er de udsatte for det under alle
kritiske og sygelige Tilstande (der gør dem let
tilgængelige for Aandekræfternes Angreb eller
faktisk bestaar i og nødvendiggør en
Besættelse). Dette er det bestemmende Synspunkt for
en Mængde Ceremonier, der omgiver Jagt og
Krig (under hvilke Forbud mod at vaske sig,
klippe Haar og Negle o. l. er hyppige,
sandsynligvis fordi man derved fjerner visse
styrkegivende Tabukræfter); Sygdom og Død, Bryllup
og Barsel medfører alle i forskellig Grad en
Urenhed, som gør vedkommende eller endog
hans Omgivelser t., og som derfor medfører
talrige Renselser og Besværgelser. Ogsaa den
Fremmede betragter man med Frygt for de
Aandekræfter, han kan være besat af, og som
man i Stammen ikke kender nogen Trolddom
imod; man tiltror ham onde Øjne o. l. Derfor
indeholder Gæsteretten saa mange forsigtige
Ceremonier, og sidst af alt vover man sig til
at spise sammen med den Fremmede, thi han
forplanter (ligesom de hellige Personer) sin
farlige Aandekraft til sine Madrester. Denne
Frygt for den Fremmede genfindes i
Bryllupsskikkene og omgiver dem med en Mængde
Regler, der med Rette er forklarede som »sexual
taboo«. De to stammefremmede eller i hvert
Fald kønsforskellige Personer er ved de
Kræfter, de er ladede med, farlige for hinanden og
maa derfor gennem alle Haande Ceremonier
neutraliseres i Forhold til hinanden, inden et
virkeligt Ægteskab kan begynde. Ogsaa
Menneskers, Slægters og Dyrs Navne kan være t.,
saaledes i de Primitives Totemisme (s. d. Art.),
hvor visse Navne ikke maa udtales. Det samme
gælder Dæmoners og Guddommes Navne (ogsaa
Gudsnavnet Jahve i det gamle Testamente, som
Jøderne undgik at udtale). T. er ofte visse Dage
i Aaret og Maaneden eller Ugen, f. Eks.
Israelitternes 7. Dag eller tilfældigt eller
astronomiske bestemte Ulykkesdage (Tycho
Brahes-Dage o. l.). Saaledes omspinder Tabuskikkene
det primitive Menneskeliv fra Vuggen til
Graven, er paa een Gang Religion og Moral,
skaber Samfundsorden og regulerer Dagliglivet,
men rigtignok stedse i Frygtens Aand. I mange
ældre Livsformer fra historisk Tid, ja i
Almuens Overtro og Skikke kan der med Sikkerhed
paavises Rester af tabu. (Litt.: Martin P.
Nilsson, »Primitiv Religion« [Kbhvn 1912];
Edv. Lehmann, »Religionsvetenskapen«, I
[Sthlm 1914], S. 153 f.; I. G. Frazer, The
Golden Bough [London 1911—15], Bind III;
Taboo and the Perils of the Soul og »Den
gyllene grenen«, svensk Oversættelse [Sthlm
1925], I. Kap. 19-22; E. Durkheim, Les
formes élémentaires de la vie religieuse [Paris
1912], S. 427 ff.; R. R. Marott, The Threshold
of Religion [London 1914]. Bedst Oversigt i
Indledningen til E. Crawley, The mystic rose
[London 1902]; J. Sahlgren, »Namn och
Bygd«, VI, 1 ff. [Lund 1918]).
Edv. L.
tabula (lat.), Bræt, Tavle.
tabula rasa (lat.), en ubeskreven Tavle.
Tabularium (lat.), Arkiv. Særlig er det
Navnet paa Arkivet i Rom, hvoraf der endnu er
bevaret betydelige Rester ved Nordvestsiden
af Forum Romanum under Senatorpaladset.
H. H. R.
Tabulatur (lat.), en i 15.—18. Aarh. for
Orgel (ell. Klaver) og Lut anvendt ejendommelig
Toneskrift. Den var forskellig for hver af disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
