- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
10

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tacca - Tacca, Pietro og Ferdinando - Taccaceæ - Tacchinardi, - Tacchini, Pietro - tace - tacet - Tacheotyp - Tachhydrit - Tachinarier, Tachinidæ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

formeres ved Deling, og trives bedst i en let,
nærende Jord, med sparsom Vanding i
Hviletiden.
P. F.

Tacca [’tak.a], 1) Pietro, italiensk
Billedhugger, f. 1577 i Carrara, d. 1640 ved Firenze.
Han var Elev af Giovanni da Bologna, blev
efterhaanden den ledende blandt dennes
Medarbejdere, fuldførte efter ham bl. a. Henrik
IV’s Rytterstatue i Paris (ødelagt 1792,
Brudstykker i Louvre) og Ferdinand I’s Bronzestatue
i S. Lorenzo i Firenze, udførte, efter Samraad
med sin Lærer, Rytterstatuen af Filip III i
Madrid og skabte for samme By (Plaza de
Oriente; efter et Maleri af Velazquez) det
mægtige Ryttermonument for Filip IV med den
stejlende Hest (først fuldført 1640 efter P. T.’s
Død af Sønnen Ferdinando). Til hans
betydeligere Værker hører de fire bundne
Bronzeslaver paa Marmormonumentet for Ferdinand I i
Livorno (1615—27) og de ynde- og
fantasifulde Springvande (Brøndfigurer, 1629) paa
Piazza dell’ Annunziata i Firenze. Som
storhertugelig Hofbilledhugger i Firenze blev han
sysselsat med alt muligt, ikke blot
Statuetter (som de to lænkede Bronzeslaver, der
tilskrives P. T., i Kaiser-Friedrich Museet i
Berlin) og malede Voksportrætter, men ogsaa
Kagedekorationer og lignende for Taflet. I endnu
højere Grad blev Sønnen og Eleven,
Billedhuggeren og Bygmesteren 2) Ferdinando
(1619—86, fra Firenze) taget i Brug for
dekorative Formaal: kongelige og storfyrstelige
Ligtogs-Arrangements, Balletmaskinerier, Teater-
og Festdekorationer m. v. Til hans tidligere
Værker hører den indtagende og morsomme
»Brunnen« (Drengen med Drueklaserne,
1659—65) for Piazza del municipio i Prato (nu i
Byens Galleriet communale), det maleriske
Relief »Stefanas’ Stening« i S. S. Stefano e Cecilia
i Firenze og et Korsfæstelsesrelief i Gabinetto
degli Argenti
i Pal. Pitti; medens T. i øvrigt
følger sin Faders og derigennem Giovanni da
Bologna’s Spor, mærker man i dette Værk de
Bernini’ske Træk.
A. Hk.

Taccaceæ, enkimbladede Planter af
Liljeblomstredes Orden, meget nær Narcisfamilien,
fleraarige Urter med Rodstok, store, stilkede,
hele eller stærkt delte Blade og hovedformede
Stande af Blomster, der har et krukkeformet,
regelmæssigt og lidet, sambladet Bloster og 6
Støvdragere; de er oversædige. Frugtknuden er
1-rummet, dens Griffel kort og med
kronbladagtige Lapper, paa hvis Underside
Ar-Papillerne sidder. Kapsel eller Bær. 10 Arter, tropiske.
A. M.

Tacchinardi [tak.i’nardi], Niccolò,
italiensk Tenorsanger og Pædagog (1772—1859),
optraadte baade paa italienske Scener og i Paris,
beundret for sin skønne Stemme og Sangkunst;
han var en søgt Lærer og har udgivet
Sangøvelser m. m.; hans Datter var den berømte
Sangerinde Fanny Persiani (s. d.); en
Søn Guido (1840—1917) var Direktør for en
Musikskole i Florens og kendt som Komponist
og Musikteoretiker; hans Datter Clelia, f. 16,
Marts 1893 i Florens, er en anset Cellistinde.
W. B.

Tacchini [ta’k.ini], Pietro, ital. Astronom,
f. 21. Marts 1838 i Modena, d. 24. Marts 1905
i Spilamberto, studerede Astronomi i Padua,
var 1859—63 Astronom og midlertidig
Direktør for Observatoriet i Modena, ansattes 1863
ved Observatoriet i Palermo og var 1879—1902
Direktør for Osservatorio del Collegio Romano,
1879—99 tillige Direktør for Ufficio centrale di
Meteorologia
, begge i Rom. 1872 grundede T.
Società degli spettroscopisti italiani og
redigerede dets Tidsskrift, fra 1899 sammen med
Ricco (s. d.), og har heri offentliggjort sine
talrige Observationer og Studier 1871—1900 af
Solpletter, Fakler og Protuberanser, hvorfor
han 1888 fik Rumford-Medaillen fra Royal
Society
i London og 1892 Jansen’s Medaille fra
Akademiet i Paris. 1883 henledte T., som har
observeret alle de større Solformørkelser fra
1870, Opmærksomheden paa de »hvide«
Protuberanser. Venus-Passagen 1874 observerede
T. i Muddapur i Bengalen. 1880 fik T. oprettet
Observatoriet paa Ætna, 1885 Observatoriet i
Catania, og 1895 grundede han Società
sismologica italiana
. Hans i Palermo udførte
Meridianobservationer af 1001 Stjerner mellem —
18°’s og — 29°’s Deklination er meddelte i
Bulletino meteorologico del R. Osservatorio di
Palermo
1867—69. T. beskæftigede sig meget
med Observation af Stjerneskud, og 1895 førte
Observationer af Venus ham til det Resultat,
at denne Planet har en bunden Rotation.
J. Fr. S.

tace (lat.), ti stille!

tacet (lat.: tier), i en Orkester- ell.
Sangstemme, betegner, at vedk. Stemme pauserer,
ikke medvirker i det paagældende Afsnit af
Musikstykket.
S. L.

Tacheotyp [-ke-], se Sættemaskiner
og Sørensen, Chr.

Tachhydrit [tak-], se
Stassfurter-Salte.

Tachinarier, Tachinidæ [ki-], Fluefamilie,
hvis Larver lever parasitisk i andre Insekter,
især Sommerfuglelarver, men ogsaa i Larver af
Aarevingede, i Biller, Græshopper o. a. —
Fluerne klæber Æggene fast paa Værtens Hud,
og Larven gnaver sig derpaa gennem
Ægskallen ind i Værten; visse Snyltefluer er levende
fødende. En Tid lang lever Larven inde i
Værtdyret uden Forbindelse med Omverdenen; visse
Former borer Bagenden med Aandepladerne
ud gennem Tracheaabningen paa Værten.
Snylteren lever først af Fedtlegemet, men før
Forpupningen gnaver den løs paa alt, saa at
Værten til Slut kun er en tom Hud; derpaa
gaar Snylteren i Almindelighed ud og
forpupper sig i Jord. Ofte huser en Vært mange
Larver. — T. spiller en stor Rolle i Naturens
Husholdning; Mennesket regner dem i
Almindelighed til de nyttige Insekter, fordi de ofte
bidrager til at standse store Insektangreb.
Dexia-Larven lever saaledes i Oldenborrelarver;
andre betegnes som udpræget skadelige; dette er
saaledes Tilfældet med den i
Silkesommerfuglens Larve levende Ugimyia sericariæ, som gør
stor Skade i Japan. Slægten Miltogramma
lever hos enlige Gravehvepse og gaar efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free