- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
78

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tank (Krig)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hemmeligholdelsen, at de havde givet
Køretøjerne ud for Tankvogne (til Petroleum,
Benzin, Vand o. l.), hvilket gav Anledning til
Navnet »Tank«. Noget senere optraadte ogsaa
Franskmændene med T. paa Krigsskuepladsen,
hvorimod Tyskerne, der i Begyndelsen vilde
frakende T. virkelig militær Betydning, først
efter Slaget ved Cambrai i Novbr 1917 — ved
hvilken Lejlighed Englænderne ved en uventet
Masseanvendelse af T. var lige ved at
gennembryde den tyske Front — for Alvor, men alt
for sent, tog fat paa Bygningen af T. Det er nu
fra tysk Side indrømmet, at T. utvivlsomt har
bidraget til det for Centralmagterne ulykkelige
Udfald af Krigen.

Trangen til T. opstod, da Krigsfronterne var
stivnet i Stillingskrigen, og det havde vist sig
umuligt med de eksisterende Kampmidler at
gennembryde den fjendtlige Front. Man
haabede da ved Anvendelsen af pansrede, armerede
Køretøjer, der kunde komme frem overalt —
over Skyttegrave og Granathuller, gennem
Pigtraad o. l. — at kunne danne bevægelige
Støttepunkter i Kamplinien, ved Hjælp af hvilke
Fjendens Front kunde brydes, hans
Maskingeværreder og andre Modstandscentrer ødelægges, og
Vejen banes for det efterfølgende Fodfolk. Det
lykkedes ogsaa T., ikke mindst ved deres store,
moralske Virkning, lokalt at frembringe
Resultater som det tilsigtede, men det store,
afgørende Frontgennembrud naaedes ikke ved
det ny Vaaben.

Det karakteristiske ved T. er, at den i Stedet
for Hjul er forsynet paa hver Side med en
Kæde uden Ende, der (se Fig. 1) omslutter to
Tandhjul og en Række
Ruller, gennem hvilke
T. hviler paa Kæderne.
Det bageste af de 2
Tandhjul, Drivhjulet,
drives af T.’s Motor
gennem Organer, der
minder om Organerne i
et Automobil, medens
de forreste Tandhjul
simpelt hen tjener som
Ledehjul. Er Kædens
Adhæsion til
Jordoverfladen nu tilstrækkelig
stor, vil Drivhjulet og
dermed Bærerullerne
rulle frem paa Kæden,
førende T. med sig.
Kæden lægger med
andre Ord en Skinnevej
for Bærerullerne,
hvorved T.’s Tryk pr
Arealenhed af Bærefladen
formindskes saa
betydeligt, at T. kan passere
blød Jordbund, hvor Hjul
uvægerligt vilde synke
i. Samtidig stiger Køretøjets Adhæsion til
Jordoverfladen paa Grund af den af Kæden dannede
store Understøttelsesflade og Kædeleddenes ydre
Form, saa at T. kan kravle op ad Skraaninger
med Hældning op til 50°, og endelig tillader
Kædens Bøjelighed T. at passere Ujævnheder i
Terrainet, som almindelige Hjul vilde blive
standset af, samtidig med at det bærende
System sætter T. i Stand til at passere Grøfter
(Huller) i Terrainet, hvis Bredde nærmer sig
T.’s halve Længde.

Fig. 2. Engelsk Tank.
Fig. 2. Engelsk Tank.


Fig. 3. Engelsk Tank, væltende et Træ.
Fig. 3. Engelsk Tank, væltende et Træ.


Fig. 4. Fransk Renault-Tank.
Fig. 4. Fransk Renault-Tank.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free