- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
87

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tapeter - tapetsere - Tapetsererbi - Taphede - Taphrina - Taphrinaceæ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Tapeter var opr. udelukkende vævede
Tæpper, der til Vægbeklædning indførtes til
Europa fra Orienten, og som snart eftergjordes
i Europa, i Frankrig og Italien navnlig af
Silke, i Belgien af Uld, se Arrazzi. De
afløstes senere af de forsk. Gobelins og af
de knyttede Savonnerietæpper (se
Smyrna-Tæpper), der var en direkte
Efterligning af de pers. og tyrk. knyttede
Tæpper. Imidlertid var man allerede i 11. Aarh.
i Spanien begyndt at benytte
Lædertapeter, og herfra forplantedes og udvikledes
Brugen af T. af Gyldenlæder. I 18. Aarh.
fortrængtes disse mere og mere af T. af
Silketøjer og af Papir, og det er disse sidste, der
nu udgør langt den overvejende Del af de
benyttede T. Papirtapeter fremstilles
sædvanlig i Stykker, Ruller, med en Længde af
10—11 m og en Bredde af c. 0,5 m, ell. ogsaa
som smallere Borter, sjældnere som afpassede
Stykker. Til Fremstillingen benyttes hvidt ell.
massefarvet Papir, hvis Art retter sig efter
Prisen paa det færdige Produkt. Papiret
bliver først, naar undtages de allerbilligste
Sorter, grunderet, ɔ: overtrukket paa Forsiden
med en Farve, der skal give en jævn
Overflade, hvorefter følger en Kalandring,
Satinering, Gaufrering e. l. (smlg. Appretur).
Farvemønstrene paatrykkes sædvanlig med
Valsetrykmaskiner, der kan gøre henimod 1000
m T. færdige i Timen, smlg. i øvrigt
Buntpapir. Af særlige Arter T. kan nævnes de
saakaldte Fløjls-, Uld- ell.
velouterede T., som over det hele ell. i bestemte
Mønstre er overtrukne med et tyndt Lag Uldstøv.
Paa de Steder, som skal velouteres,
paatrykkes en sejg Linoliefernis, hvorefter T.
anbringes i en lang Kasse, i hvilken Uldstøvet holdes
svævende, saaledes at det efterhaanden klæber
sig fast i Fernissen. Forgyldte og forsølvede
T. fremstilles ved Paatrykning af Brokat.
Ved Fernisering, bedst med Kopalfernis,
fremstilles T., der taaler Afvaskning. Foruden at
man ved Paatrykning af Farvemønstre søger
at efterligne de forsk. Træsorter, fremstilles
ogsaa virkelige Trætapeter af ganske
tyndt Finér, der limes fast paa stærkt, sejgt
Papir. Det er ved Fabrikationen af T. af
Vigtighed, at de benyttede Farver ikke er saa
arsenholdige, at de færdige T. kommer til at
indeholde mere end et Spor af Arsen.
K. M.

tapetsere [tapə’se’rə], egl. beklæde
Væggene med Tapeter; benyttes ogsaa om
Ophængning af Gardiner, Drapperier o. l.
K. M.

Tapetsererbi [tapə’se’rər-] (Megachile), se
Bier og Bladskærer.

Taphede, en nu for en stor Del opdyrket
Hedestrækning Ø. f. Viborg, kendt af Junker
Otto’s ulykkelige Kamp med Grev Gert af
Holsten 6. Oktbr 1334.
J. O.

Taphrina [-’fri.-], se Taphrinaceæ.

Taphrinaceæ [-fri-], lille Familie af
parasitisk levende Sæksvampe af Gruppen
Gymnoasci med mere eller mindre rigelig udviklet,
ofte storcellet og uregelmæssig formet
Mycelium, som enten udbreder sig intercellulært i
Værtplantens Grene, hvori det overvintrer, eller
kun findes lige under Aarsskuddets Cuticula og
overvintrer i Knopperne; Myceliet er hos nogle
slet ikke overvintrende. Sporesækkene
fremkommer i tynde Lag paa Blade eller Frugter
af Værtplanten, idet Myceliet udbreder sig lige
under Cuticula, og dets Grene, alle eller delvis,
vokser ud til valse- eller ægformede
Sporesække, som da sprænger Huden; Sporesækkenes
Lag ligner Dug. I Sporesækkene findes 8
encellede, ellipsoidiske eller kugleformede Sporer
med farveløs Membran og farveløst, lysegult
eller gulrødt Indhold. Ofte har Sporerne
gæragtig Vækst (ogsaa inden for Sporesækken,
hvorved denne bliver mangesporet); denne
Vækst kan fortsættes længe i sukkerholdige
Vædsker. Noget over et halvt Hundrede Arter,
der ofte er skadelige, idet de angriber forskellige
dyrkede eller vilde Træer og deformerer Grene,
Blade eller Frugter; nogle snylter ogsaa paa
Urter. Der er gjort mange Forsøg paa at
anbringe T. i naturlige Slægter; snart har man
herved (som nedenfor) lagt Hovedvægten paa
Antallet af Sporer i Sækken, snart paa
Myceliets Varighed eller Sækkenes Form. Fra et
patologisk Synspunkt forenes Arterne
naturligt i een Slægt, Taphrina, der underafdeles
efter Arten af de fremkaldte Misdannelser
(Heksekoste, Misdannelse af Frugter,
Misdannelse af Løvblade eller Pletter paa disse).

Exoascus Fuckel har 8 Sporer i hver
Sporesæk. Af de mere kendte Arter nævnes følgende.
E. Pruni Fuckel har et i de frugtbærende Grene
af Blommetræer, Hæg og beslægtede
perennerende Mycelium og vokser ud i de unge
Frugtknuder; disse udvikler sig videre til Frugter,
men bliver længere end Blommer normalt,
slankere, læderagtige og hule (uden Sten); fuldt
udviklede viser disse saakaldte »Blommepunge«
(se Fig.) sig overtrukne af en fløjlsagtig Dug,
der bestaar af de overordentlig talrige
Sporesække. Denne hos Blommetræer ikke
ualmindelige Sygdom, »Bønnesyge«, kan gøre ret
betydelig Skade. Til Forhindring af Sygdommens
videre Udbredelse maa Blommepungene og de
angrebne Frugtgrene fjernes; fra de angrebne
Træer bør ikke tages Podekviste. E. alni incanæ
Kühn (E. amentorum Sadeb.) angriber
Elletræernes Kogler, hvis Skæl deformeres og
udvikles til lange, snoede og tungeformede

Blommegren med to Blommepunge, lidt formindskede.<bTil venstre Sporesække, stærkt forstørrede.
Blommegren med to Blommepunge, lidt formindskede.

Til venstre Sporesække, stærkt forstørrede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free