Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tarmkanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(duodenum) (Fig. 2 og 3, Nr 10), fordi den er
omtrent 12 Fingerbredder lang; mere rationelt er
Navnet Galdetarm, idet Udførselskanalen
for Galden, ductus choledochus (Fig. 3, mellem
Nr 2 og 10), munder i denne Del af T., i Reglen
sammen med Bugspytkirtelens Udførselsgang,
ductus pancreaticus. I Højde med 1.
Lændehvirvel (ved Nr 13 paa Fig. 3) fortsætter
duodenum sig umiddelbart over i den egentlige
Tyndtarm (Fig. 2, Nr 14), hvis øverste Del
kaldes intestinum jejunum (»Hungertarmen«,
formentlig saaledes kaldet, fordi den ved
Sektioner i Reglen er mere eller mindre tom for
Føde), og har en Diameter paa c. 5 cm,
medens dens nederste Afsnit kaldes intestinum
ileum (»Krumtarmen«) og kun er c. 3 cm vid.
Medens de tidligere nævnte Partier af T. ved
forholdsvis stramt Bindevæv er hæftede til
bageste Bugvæg, besidder den egentlige Tyndtarm
et veludviklet Krøs (Mesenterium, se
Indvolde, Fig. 3, Nr 14, samt Bughinde),
hvorved det muliggøres, at Tarmslyngerne under de
peristaltiske Bevægelser kan skifte Plads i
Underlivet og ret frit skyde sig forbi hverandre. I
højre Hoftebensskaal (fossa iliaca) (ved Nr 16
paa Fig. 3) udmunder Tyndtarmen i Tyktarmen,
idet den ligesom krænger sig et lille Stykke ind
i denne, hvorved dens Slimhinde danner en
fremspringende Fold, den Bauhinske
Klap (valvula Bauhini), der lettere tillader
Tarmindholdet at passere fra Tyndtarmen ind i
Tyktarmen end den omvendte Vej.
Tyktarmen (intestinum crassum) (se Fig.
2 og 3, Nr 16—23) er næst Mavesækken den
videste Del af T., gennemsnitlig godt 5 cm, og
besat med talrige rundagtige Udbugtninger,
Tyktarmscellerne (haustra coli), der
er ordnede i 3 Længderækker, mellem hvilke
der forløber 3 ikke bugtede, baandlignende, c.
1 1/2 cm brede Striber, tæniæ coli, der bestaar
af Muskelbundter. Indvendig i Tyktarmen
springer Randene af haustra frem som
Slimhindefolder, plicæ sigmoideæ. Neden for den
Bauhinske Klap ender Tyktarmen blindt i højre
Hoftebensskaal som en halvkugleformig Skaal,
der kaldes Blindtarmen (intestinum
coecum) (Fig. 2 og 3, Nr 16); fra Blindtarmen
udgaar en forholdsvis lang, tynd, tarmagtig
Udkrængning, processus vermiformis (Nr 17),
ogsaa kaldet appendix vermicularis (»det
ormformede Tilhæng«). Dette Appendiks er bygget
ganske som en Tarm, dets Indre staar i aaben
Forbindelse med coecum, medens den anden
Ende ender blindt. Længden varierer mellem
2 og 20 cm, Bredden mellem 1/2 og 1 cm. Det
er denne Dannelse, som i daglig Tale gaar
under Navn af »Blindtarmen« (skønt det
historisk er coecum, der kan gøre Krav paa denne
Betegnelse); Grunden hertil er den, at
Blindtarmsbetændelserne (s. d.) næsten altid udgaar
fra Appendix, men ikke, som man tidligere har
troet, fra coecum. — Fra coecum og
Tyndtarmens Indmundingssted fortsætter Tyktarmen
sig først, under Navn af colon ascendens (Nr
18), lodret opad gennem højre Side af
Underlivet, indtil den lige under højre Leverlap
temmelig brat bøjer om mod venstre (ved Nr 19)
for under Navn af colon transversum (Nr 20)
at strække sig tværs gennem Underlivet neden
for Mavesækkens store Kurvatur hen til Milten,
ved hvilken den i ret Vinkel (ved Nr 21) drejer
lodret ned mod venstre Hoftebensskaal, nu
førende Navnet colon descendens (Nr 22). Under
dette Forløb fastholdes den i sit Leje ved
et ret stramt Krøs (Mesocolon). Ankommen til
venstre Hoftebensskaal slaar den en temmelig
stor, med et længere Krøs forsynet og derfor
mere frit bevægelig Bugt ind mod Midten af
Underlivet. Denne fri Slynge af Tyktarmen
kaldes det romerske S (S romanum eller
flexura sigmoidea); dettes nederste Ende
fortsætter sig temmelig lige, og idet haustra
efterhaanden bliver mindre tydelige, ned gennem
det lille Bækkens bageste Del, lige foran Kryds-
og Halebenet, under Navn af Endetarmen
(intestinum rectum) (Fig. 4, Nr 49), der
udmunder i den bageste Del af Mellemkødet i
Endetarmsaabningen (anus), der er omgivet
af kraftige Snøremuskler (spincter ani).
(Angaaende T.’s Forhold i Dyreriget, se
Fordøjelsesorganer).
Strukturen af T.’s Væg er meget forskellig i
de forskellige Afsnit af Fordøjelseskanalen, men
viser dog overalt fælles Grundtræk, idet der
inderst findes Slimhinden (mucosa), uden
om denne et meget nerve- og kar-rigt
Bindevævslag, submocosa, der atter omgives af en
kraftig Muskelhinde (muscularis). Denne
bestaar overalt af mindst to, hinanden
krydsende Lag af glatte Muskler, nemlig et indre
cirkulært Lag og et ydre Lag af Længdemuskler.
Under Fordøjelsen trækker disse Muskler sig
sammen paa den Maade, at Tarmkanalens
Lysning formindskes (sammensnøres) paa et
begrænset Omraade, og denne Forsnævring flytter
sig som en Bølgebevægelse (Peristaltik) stadig
nedad (ɔ: bort fra Munden, i Retning mod
Endetarmen), skydende Føden foran sig. Uden
om Muskelhinden findes et Bindevævslag, der
paa de Tarmdele, som har deres Plads i
Underlivet, for største Delen er beklædt med
Bughinden (se Hinde, serøs). Det er navnlig
i Bygningen af Slimhinden, at de forskellige
Afsnit af T. afviger fra hinanden. I Spiserøret
ligger Slimhinden i Længdefolder og er indadtil
beklædt med et tykt flerlaget Pladeepithel. I
den øvrige Del af den egentlige T. er der
overalt et Epithel bestaaende af et enkelt Lag
cylinderformede Epithelceller, af hvilke i det
mindste nogle, de saakaldte Bægerceller,
afsondrer en klar Slim. I Tyndtarmen er den
fri Ende af Cylindercellerne beklædt med en
ejendommelig Cuticulardannelse,
Basalsømmen, der er tværstribet, og gennem hvilken
Cellerne kan udstrække fine protoplasmatiske
Udløbere. Overalt i hele T. udmunder der
gennem Epithelet utallige smaa Kirtler, der er
at opfatte som Indkrængninger af Epithelet og
derfor ligesom dette bestaar af mere eller
mindre cylinderformede Celler. Selv de store i
Tarmen mundende Kirtler, Leveren og
Bugspytkirtelen, udvikles under Fostertilstanden som
Epitheludkrængninger fra Tarmepithelet. De
talrige rørformede Kirtler i Mavesækken er af
to Slags, Fundus-Kirtler i Egnen af Spiserørets
Indmunding og Pylorus-Kirtler i den Halvdel af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>