- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
112

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tassi, Agostino - Tassisudon - Tasso, Bernardo - Tasso, Torquato

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landskabsbilleder i forskellige Paladser i Livorno,
Genua og hovedsagelig i Rom, hvor han var
beskæftiget i Quirinalpaladset, i Palazzo
Lancelotti og Rospigliosi saavel som i Kirken S.
Eustachio. De ham tilskrevne Staffelibilleder, der
er af meget ulige Værd, findes i Palazzo
Corsini og Doria i Rom, i Pitti og Uffizi i Firenze.
T. var Claude Lorrain’s Lærer.
(A. R.). A. Hk.

Tassisudon, Hovedstad i Staten Bhutan paa
Sydskraaningen af Himalaja.
M. V.

Tasso, Bernardo, ital. Digter, f. 1493 i
Bergamo, d. i Ostiglia 1569. Som mange af den
Tids Digtere tilbragte han største Delen af sit
Liv ved forsk. ital. Stormænds Hof. 1532 kom
han i Fyrsten af Salernos, Ferrante
Sanseverino’s Tjeneste, og da denne 1552 forlod Italien
og bosatte sig i Frankrig, stod T. ved hans Side,
skønt han derved maatte finde sig i at se sit
Gods konfiskeret og selv blive landsforvist. Han
skiltes herved fra sin Hustru Porzia, som han
elskede højt, og fra sine Sønner, hvoraf den
ene, Torquato, langt skulde overgaa Faderen i
Berømmelse. Da T. nogle Aar senere kom
tilbage til Italien, ramtes han i Rom af
Efterretningen om Porzia’s Død. Mange af de
smukkeste Digte i hans Cansoniere er inspirerede af
Mindet om hende. I Sorrent, hvor han inden
sin Landsforvisning tilbragte sit Otium sammen
med Familien, begyndte han 1542 sit
Hovedværk, Heltedigtet Amadigi, hvortil han tog
Hovedemnet fra den spanske Amadisroman, men
heri har han indflettet flere andre Episoder og
fantastiske Skildringer. Som Mønster for den
ydre Form følger han Ariost, og Digtet er som
Orlando Furioso skrevet i Oktaverim. Digtet
gjorde stor Lykke; et andet Heltedigt Il
Floridante
naaede han ikke at fuldende, og det blev
først udgivet efter hans Død af Sønnen
Torquato. Han har ogsaa udgivet en stor Samling
Breve, som er interessante i hist. og
litteraturhist. Henseende. (Litt.: Pasolini, I
genitori di Torquato Tasso
[Rom 1895]; F.
Pintor
, Delle liriche di B. Tasso [Rom 1899]; F.
Foffano
, L’Amadigi di Gaula di B. Tasso [i
Giornale storico XXV).
E. M-r.

Tasso, Torquato, ital. Digter, Søn af
ovenn., f. i Sorrento 11. Marts 1544, d. i Rom
25. Apr. 1595. Sin første Barndom tilbragte
Torquato sammen med Moderen i Neapel, men
i Tiaarsalderen kom han til Faderen i Rom,
sammen med hvem han med korte Mellemrum
levede til 1595, i hvilket Aar han sendtes til
Padova for at studere Jura; han fik dog snart
Faderens Tilladelse til at forlade dette
Studium og vie sig til de humanistiske Studier,
som ene interesserede ham. Allerede i
Tyveaarsalderen skrev og udgav han et fortællende
Epos Il Rinaldo, der vakte megen Opsigt. Fra
1565 kom han ind paa den Bane, der dengang
plejede at være Litterater forbeholdt:
Fyrstegunst og Hofliv. Det var i Ferrara, hvor
fordum Ariosto havde nydt Beskyttelse og Hæder,
at T. blev Kavaler hos Kardinal Luigi af Este;
og snart efter traadte han i selve Hertug
Alfonso II’s Tjeneste. Disse Aar var de
lykkeligste i T.’s Liv; han fulgte Hertugen paa Rejser,
digtede, studerede og arrangerede Hoffester.
Til en af disse skrev han sit berømte
Hyrdespil L’Aminta, opført 1573. Men længe varede
denne lykkelige Periode ikke; thi efterhaanden
udvikledes hos Tasso Spiren til en
Sindssygdom, som han
havde baaret i
sig fra
Fødselen af, og som
naaede til
voldsomt Udbrud
1576. Hvad der
fremmede
denne Sygdom, var
dels heftige
Feberanfald, dels
religiøse
Grublerier; den
nervøse og
karaktersvage Digter
havde som Arv
fra
Renaissancens
Blomstringstid en
saa at sige
hedensk Skønhedssans, der brødes mod
de strenge Krav, som den fra Spanien
udgaaede kirkelige Reaktion nys havde stillet.
Han havde i disse Aar skrevet et stort episk
Digt; Emnet var kristeligt, nemlig det første
Korstog, men han spurgte sig selv, om ikke
Behandlingen deraf var for verdslig; hvad vilde
vel Inkvisitionen sige til den skønne Armida og
hendes Tryllehave? T. havde ikke Mod til
aabent at vedkende sig sin æstetiske Følelse og
dens Berettigelse, og hans Sind var derfor
sønderrevet og forpint; han troede sig forfulgt,
paa Skraaplanet til Kætteri, og han hjemsøgtes
af skrækkelige Drømme og Hallucinationer.
Efter et Anfald af Raseri, hvorunder han nær
havde stukket en Tjener ihjel, blev T. tagen
under Forvaring (efter eget Ønske) i et
Kloster, men derfra flygtede han 1577 til Søsteren
Cornelia i Sorrento og kom her til Dels i
aandelig Ligevægt, saa at han atter søgte
Forsoning med Alfonso og opnaaede den. Det var
nu Meningen, at han skulde komme til Ferrara
og give sig ind under Lægebehandling; men da
han havde hørt, at Hertugen havde gemt hans
Manuskripter — vistnok for at værne dem mod
deres egen Forfatter —, blev Hjemkomsten
ganske anderledes end paatænkt. Helt ude af
sig selv gjorde han offentlig Skandale foran
Slottet i Ferrara (Marts 1579) og anbragtes nu
med Vold i en Celle i Hospitalet Santa Anna, i
hvilken Anstalt han opholdt sig til 1586 og i
det hele og store plejedes godt, modtog Besøg
(af Montaigne f. Eks.) og fik et Antal litterære
Arbejder udført. Men hans Helbred bedredes
ikke, om end han periodisk kunde befinde sig
nogenlunde vel. En Indbydelse fra
Gonzaga’erne i Mantova fulgte han, men blev der ikke
længe, og nu begyndte en sørgelig og fleraarig
Omstrejfen i hele Italien, under vekslende
Religionsskrupler, dybt Tungsind, mat
Selvopgivelse og opblussende Selvfølelse. Hans sidste
Opholdssted var Rom, hvor Familien
Aldobrandini, der hørte til hans Genis Beundrere, vilde
foranstalte hans Digterkroning paa Kapitolium;

T. Tasso.
T. Tasso.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free